De vantro mekkanere, der udelukker andre fra Min vej, deres gerninger gør Jeg til intet på Dommens Dag. Men de troende, der gør gode gerninger som at bede og faste, og som tror på de åbenbaringer, der nedsendes til Muhammed ibn Abdullah, og som er sandheden fra Mig, deres onde gerninger gør Jeg til intet, og Jeg sørger for dem og leder dem på rette vej mod Paradis.
Det gør Jeg, fordi de vantro følger løgnen og det, der er tomt, og fordi de troende retter sig efter Min sandhed. Sådan statuerer Jeg et eksempel for menneskene.
4 Når I møder de vantro i krig, så halshug dem, indtil I har øvet et stort blodbad blandt dem! Gør så resten til jeres krigsfanger, og bind dem stramt. Derefter skal I enten frigive dem eller kræve løsepenge for dem, indtil våbnene nedlægges, og der er fred. Dette er reglen, I muslimer skal følge.
Hvis Jeg havde villet, så skulle Jeg selv have hævnet Mig på mekkanerne og skaffet dem af vejen uden jeres hjælp, men Jeg beordrer jer til at kæmpe Mine slag, fordi Jeg prøver den ene af jer mod den anden. De, der som martyrer dør for Min sag, deres gerninger skal Jeg aldrig gøre til intet. Jeg skal vejlede dem og sørge for dem på bedste måde, og Jeg skal lade dem træde ind i det Paradis, som Jeg har fortalt dem om.
Sande troende, hvis I hjælper Mig ved at gå i krig for Min religion, så vil Jeg hjælpe jer mod jeres fjender og give jer et fast fodfæste. Men de vantro, lad dem gå til grunde! Deres gerninger skal Jeg gøre til intet, og det skal ske, fordi de i afsky afviser Mine åbenbaringer.
Har mekkanerne ikke draget omkring i landet og set ruinerne af tidligere byer, som Jeg har straffet, og set, hvordan enden blev på dem, der levede før dem selv, og som ikke ville tro på Mig og Mine profeter? Jeg udryddede dem, og en lignende skæbne venter også de vantro mekkanere. Det skal ske, fordi Jeg er de troendes skytsherre, og fordi de vantro ikke har nogen skytsherre.
Jeg skal lade dem, der tror og gør gode gerninger som at tilbede mig og kæmpe for Min religion, komme ind i Paradisets haver, der er gennemstrømmede af floder af vand, vin, mælk og honning.
Men de, der ikke tror på Mig, skal nyde dette jordiske liv for en tid og spise, som kvæget æder, men Helvedesilden skal blive deres endelige bolig.
14 Muhammed, hvor mange byer har Jeg ikke tilintetgjort på grund af indbyggernes synder? Og det var byer, der var mægtigere end den by, hvorfra de uddrev dig. Og ingen af dem havde nogen til at hjælpe sig.
Kan de, der støtter sig på klare beviser fra Mig, sammenlignes med dem, hvis onde gerninger Satan forherliger for dem, så de ser gode ud i deres øjne, og som retter sig efter deres egne indfald og lyster?
Sådan her forholder det sig med Paradis, som loves de gudfrygtige: Der er floder af vand, der ikke får en gammel smag og lugt, floder af mælk, hvis smag ikke forandres, floder af vin, vidunderlig at drikke, og floder af ren og klar honning. Og der skal de få alle slags frugter i overflod, og de skal få tilgivelse af Mig.
Forholder det sig på samme måde for dem, der evigt skal forblive i Helvedesilden og drikke kogende vand, så det river deres indvolde i stykker?
Der findes nogle blandt dem, der lytter til dig, men når de går væk fra dig, siger de spottende til dine nærmeste, lærde tilhængere som Ibn Abbas og Ibn Masud: „Hvad er det, han siger?“
Det er dem, hvis hjerter Jeg har forseglet, så sandheden ikke kan trænge ind, og som retter sig efter deres egne indfald og lyster. Men dem, som Jeg leder på den rette vej, giver Jeg yderligere retledning, og Jeg indgiver dem fromhed og lærer dem, hvem de skal frygte.
20 Kan mekkanerne måske vente på noget andet, end at Timen for Opstandelsen pludselig skal komme over dem? Dens forvarsler er allerede kommet. Tegnene er Mit sendebud Muhammed, det er kløvningen af månen i to, som Muhammed så sammen med nogle af de vantro, og det er røgen fra himlen, den sky af støv, der omgav Mekka i tiden med stor tørke og sult. Men hvad skulle det nytte at advare dem, når Timen pludselig er over dem?
Muhammed, vid, at der ikke findes andre guder end Mig, og bed om tilgivelse for din synd og for de troende, både mænd og kvinder. Jeg kender både jeres gerninger i det jordiske liv og jeres bolig i det kommende liv, og halvfjerds tusinde af din menighed skal gå direkte i Paradis uden forudgående dom.
De troende spørger: „Hvorfor har Gud ikke nedsendt et kapitel til dig, der beordrer os til krig mod mekkanerne?“
Men når et utvetydigt kapitel som dette så åbenbares, og der tales om krig, så ser du, hvordan de, der er syge i deres hjerter og bare lader, som om de følger dig, betragter dig med samme blik som den, der står over for at skulle dø. Men at adlyde samt at tale et anstændigt sprog ville være bedre for dem. Og når sagen om at føre krig nu er besluttet, så var det bedre for dem, om de var ærlige og oprigtige mod Mig.
Vil I hyklere ikke, hvis I vender ryggen til Mig og får magten til det, anstifte ufred i Medina, som før Muhammed ibn Abdullah ankom, og sønderrive jeres blodsbånd ved at forvolde blodsudgydelse inden for menigheden? Jo, det er dem, Jeg har forbandet og gjort døve og blinde.
Lytter de da ikke opmærksomt til fremsigelsen af Koranen og forsøger i alvor at forstå den, eller har de lås for deres hjerter? De, der vender ryggen til og nægter at føre krig mod mekkanerne, selv efter at Jeg har pålagt dem det, er forført af Satan, og Jeg giver dem frie tøjler for en tid. Det er, fordi de privat siger til dem, der afviser og afskyr det, som Jeg har åbenbaret: „Vi skal adlyde jer i en del af det, I ønsker af os, nemlig ved ikke at deltage i Muhammeds krig.“ Men Jeg kender deres hemmeligheder.
Og hvordan vil det være, og hvad vil de gøre, når englene Munkar og Nakir tager deres sjæle med sig til graven, idet de slår løs på dem i ansigtet og på ryggen? Denne smerte skal de lide, fordi de følger det, der gør Mig vred, og afviser det, der tilfredsstiller Mig, og Jeg vil lade deres gerninger gå til spilde.
Eller tror de, der har sygdom i deres hjerter, tvivlerne og hyklerne i Medina, at Jeg ikke kender deres hemmelige had og modvilje? Hvis Jeg ville, kunne Jeg lade dig se dem, og du skulle genkende dem på deres mærke, men du skal alligevel genkende dem på deres undvigende og fordrejede tale om din religion. Jeg kender deres gerninger, og Jeg skal prøve jer med krige, til Jeg har erfaret, hvem blandt jer der kæmper udholdende og af al sin evne for Min sag, og Jeg vil efterprøve regnskabet med de optegnelser, englene kommer med om jeres gerninger.
34 Alle de, der er vantro og udelukker andre fra Min vej og Mine love og trodser Profeten, som de jødiske Qurayza- og al-Nadir-stammer, efter at Min guddommelige retledning er blevet klar for dem, skal aldrig kunne skade Mig det mindste. Derimod skal Jeg lade deres gerninger gå til spilde.
Det gælder den tidligere jødiske rabbiner Labid ibn Assam, der udadtil havde omvendt sig til islam, men i sit hjerte var en hykler, der sammen med sine døtre forheksede dig. Hemmeligt skaffede de sig noget af dit hår, bandt elleve knuder på hårene, blæste på dem og udtalte magiske ord. De gemte håret i en daddelblomst og sænkede den ned i en brønd, så du ikke kunne have samleje med dine hustruer.
Men Jeg lod Gabriel fortælle dig hemmeligheden. Brønden blev tømt og knuderne bundet op én efter én, mens du fremsagde de elleve vers fra Koranens kapitler Morgengryet og Menneskene. Og du kom dig.
Sande troende, adlyd Mig, og adlyd Profeten! Gør ikke jeres gerninger til intet!
De, der er vantro og udelukker andre fra Min vej og siden dør i vantroen, skal Jeg aldrig nogensinde tilgive. Så vær ikke svage, og indbyd ikke de vantro til fred, når I har overtaget, for Jeg er med jer, og Jeg skal aldrig bedrage jer for belønningen for jeres gerninger.
Dette jordiske liv er intet andet end tidsfordriv og tomme fornøjelser, men hvis I tror på Mig og frygter Mig, så skal Jeg give jer løn i det næste liv. Og Jeg skal ikke i dette liv kræve alle jeres ejendele til krigen for Min sag, for hvis Jeg krævede dem alle af jer og plagede jer, skulle I nærigt holde igen og få modvilje mod Profeten, og Jeg skulle lade jeres hemmelige modvilje komme for en dag.
Se, I indbydes til at give en del af jeres ejendom til krigen for Min sande religion, og nogle af jer er nærige. Men den, der er nærig, er nærig over for sin egen sjæl, for I har brug for Mig, og Jeg ved, hvem der er nærig. Jeg er Den Rige og Den Selvtilstrækkelige, men I er de fattige, og hvis I vender ryggen til, når der samles ind for at udbrede Min religion, så sætter Jeg blot et andet folk i jeres sted, og de skal ikke være som jer!