Se, her er et kapitel af Koranen, som Jeg har nedsendt fra himlen, og Jeg har stadfæstet det og gjort det til lov for jer. I det har Jeg åbenbaret tydelige tegn som beviser, for at I måske vil lade jer påminde.
Horen og horkarlen skal I give hundrede piskeslag hver. Hav ingen medlidenhed med dem, når det gælder om at føre Min religion ud i livet. Tilgiv ikke, og undlad ikke at slå hårdt, hvis I tror på Mig og Den Sidste Dag. Afstraffelsen skal foregå i offentlighed, for vanæren er mere svidende end smerten.
Horkarlen må ikke ægte nogen anden end en hore eller en kvinde, der er afgudsdyrker, og horen må ikke ægte nogen anden end en horkarl eller en mand, der er afgudsdyrker. Den slags ægteskaber er forbudt for muslimer, så de fattige muslimer i Medina må ikke gifte sig med prostituerede for at få del i deres indtægter.
Den, der anklager troende, gifte kvinder eller unge kvinder af respektabel familie for ægteskabsbrud, skal derefter fremskaffer fire vidner, der støtter anklagen. Ellers skal han have firs piskeslag, som det skete for Mistah ibn Uthatha, Hassan ibn Thabit og Hamna bint Jahsh, der anklagede din hustru Aisha for at have haft samleje med Safwan ibn al-Muattal, da de to havde tilbragt natten alene i ørkenen efter dit togt mod en vantro stamme.
Godkend aldrig nogensinde siden noget vidnesbyrd fra dem, for de er ugudelige, medmindre de siden hen omvender sig og gør det rette, for Jeg er tilgivende og barmhjertig over for de troende.
Hvis nogen anklager sine hustruer for ægteskabsbrud og ikke har andre vidner end sig selv, skal et godtaget vidnesbyrd for ham bestå i, at han fire gange sværger ved Mig på, at han hører til de sandfærdige. Den femte gang skal han sværge på, at Min forbandelse må ramme ham, hvis han lyver.
Hustruen undgår straffen, hvis hun fire gange sværger ved Mig på, at hendes mand er løgner, og den femte gang på, at Min vrede må ramme hende, hvis han taler sandt.
Hvis de begge sværger, fritager mandens ed ham for beskyldning om bagtalelse, og hvis hun sværger på sin uskyld, fritages hun for straffen. Men ægteskabet skal være opløst, for de kan ikke leve sammen efter sådanne beskyldninger.
10 Hvis det ikke var for Min gunst og barmhjertighed mod jer, og hvis Jeg ikke var mild og vis, så ville Jeg øjeblikkelig have afsløret jeres forbrydelser: Det gælder dem, der udspreder løgnen om, at Aisha bint Abi Bakr på tilbageturen fra felttoget mod Mustaliq-stammen med vilje gemte sig, da det blev mørkt, uden I opdagede det. De siger, at hun gjorde det for at være sammen med den unge og smukke Safwan ibn al-Muattal, og at det var det, der var sket, da de to pludselig dukkede op sammen næste morgen.
Men Muhammed ibn Abdullah, Abu Bakr og Aisha, tro ikke, at denne løgn er skadelig for jer! Nej, den er gavnlig for jer, for ud over den store belønning, der venter jer i Paradis, så har Jeg vist jer den ære at afvise beskyldningerne med atten vers i dette kapitel. Men enhver af løgnerne skal bære den synd, han her har samlet til sig, og piskes. Abdullah ibn Ubayy, der satte sig for at forstørre og puste til løgnen, han skal dø som vantro, så ham venter der en forfærdende straf i hans næste liv!
Men hvorfor dømte I, Medinas troende mænd og kvinder, ikke i jeres indre, da I hørte hele denne historie, og sagde: „Denne anklage er åbenlys løgn!“? Har de måske fremskaffet fire vidner, der kunne bevise deres anklage? Eftersom de ikke skaffer disse vidner, så er de løgnere over for Mig.
Havde det ikke været for Min velvilje og barmhjertighed mod jer både i dette og i det kommende liv, så skulle en forfærdelig staf ramme jer for den bagtalelse, I har udspredt. I udtalte jer med egen mund om noget, I ikke vidste noget om, og troede, at det var en lille sag, selv om det var en stor og forfærdelig sag i Mine øjne. Hvorfor sagde I ikke, da I hørte om det: „Det tilkommer ikke os at tale om dette. Gud alene al ære! Det er en forfærdelig beskyldning!“?
Jeg advarer jer om aldrig nogensinde igen at gøre noget sådant, hvis I er rettroende.
Jeg gør Mine åbenbaringer tydelige for jer, Jeg er Den Vidende og Den Vise.
De, der elsker, at rygter om skandaler bliver udspredt om muslimerne, venter der en yderst pinefuld straf både i dette og i det kommende liv; Jeg ved, men I ved ikke. Hvis det ikke var for Min velvilje og barmhjertighed mod jer, så skulle I have fået Min hævn at føle!
Troende, følg ikke i Satans fodspor, for han befaler sine tilhængere at begå uanstændigheder og at overtræde Mine love. Og var det ikke for Min venlighed og barmhjertighed mod jer, skulle ingen af jer nogensinde blive frikendt for sin synd, men Jeg frikender, hvem Jeg vil, og Jeg er både Den Hørende og Den Vidende.
De af jer, der ejer rigdom og overflod, må ikke sværge på ikke at give noget til sine slægtninge. Det gjorde Abu Bakr mod sin mors søsters søn, Mistah ibn Uthatha, fordi han var med blandt dem, der rettede beskyldninger mod Aisha.
De må heller ikke sværge på ikke at give til de fattige og dem, der udvandrer fra Mekka og andre steder for Min religions skyld. Men tilgiv dem, og udvis overbærenhed mod dem. Ønsker I måske ikke, at Jeg skal tilgive jer? Jeg er tilgivende og barmhjertig over for de sande troende.
De, der bagtaler og retter falske beskyldninger mod muslimske, gifte kvinder eller unge kvinder af respektabel familie, der er ubetænksomme i deres tale eller opførsel, men absolut rettroende, de skal være forbandede både i dette og i det kommende liv. Dem venter der en forfærdelig straf på den dag, da deres tunger, hænder og fødder skal vidne mod dem om alt det, de gjorde. På den dag skal Jeg betale dem alt, hvad de skylder, tilbage, og de skal få at vide, at Jeg er den åbenlyse sandhed.
Dårlige kvinder passer sammen med dårlige mænd, og dårlige mænd hører til dårlige kvinder. Horkarlen passer til horen og omvendt, men gode kvinder skal giftes med gode mænd og omvendt.
Med direkte vidnesbyrd rensede jeg Josef ved at lade Zalikhas lille kusine, der endnu lå i vuggen, tale. Jeg rensede Moses ved at lade stenen løbe med hans tøj, og Maria ved at lade Jesus tale fra vuggen, og nu har Jeg renset Aisha med disse vers i Koranen. De var og er alle uskyldige i det, man påstod og påstår, og de skal få tilgivelse og en herlig belønning.
27 Muslimer, I skal ikke bare, som I har for vane, gå direkte ind i andres telte eller huse, før I har bedt om tilladelse og udefra hilst på beboerne, for I kan overraske dem i en pinlig situation. Og hvis der ikke er nogen hjemme, så gå ikke ind, før I har fået tilladelse. Og hvis man siger til jer: „Gå væk!“ så gå væk, for det er bedre for jer end at være anmassende og vente på tilladelse lige uden for døren. Og Jeg ved, hvad I gør.
I må gerne gå ind i ubeboede skure og magasiner for at hente mad og så videre, hvis det er det, der er jeres hensigt. Og Jeg ved, hvad I siger åbenlyst, og hvad I skjuler.
Sig til de muslimske mænd, at de skal sænke deres blikke og ikke kikke på noget forbudt. De skal passe på ikke at følge deres ulovlige kødelige lyster, det er bedst for dem. Husk, at Jeg ved, hvad de foretager sig.
Og sig til de muslimske kvinder, at de ligeledes skal sænke deres blikke og styre deres lyster og ikke vise deres smykker bortset fra dem, der normalt er synlige på dem. De skal kaste slør over deres hoved, hals og barm og ikke vise deres smykker og tiltrækkende former for andre end deres mænd. Det er udelukkende dem, de pynter sig for, og dem alene, der må se hele deres krop.
Nære slægtninge kan se dem uden slør, men aldrig nøgne fra knæene til navlen; det gælder deres fædre, svigerfædre og sønner og deres mænds sønner med andre koner, deres brødre og brødres sønner og deres søstres sønner. Og det gælder også muslimske, kvindelige slægtninge og deres slaver af begge køn samt ældre tjenere, som ikke længere har noget seksuelt begær, og børn, som ikke forstår skammen i, at en kvinde er nøgen. De må heller ikke i stolthed eller for at vække mændenes lyst slå fødderne sammen, så de guld- og sølvankelringe, som de skjuler, bliver opdaget ved deres klingen. Vend jer alle til Mig, I sande troende, for at I måske må blive lykkelige og undgå Min straf, som Jeg har advaret om, og opnå den belønning, Jeg har udlovet!
32 Gift de ugifte blandt jer af begge køn, og det uanset om de har været gift før eller ej, med dem, der er alene. Også jeres ærlige slaver og slavinder. Hvis de er fattige, gør Jeg dem rige af Min overflod, for Jeg er gavmild og vis.
Men muslimske mænd, der ikke har midler til ægteskab, må afholde sig fra at begå utugt, indtil Jeg gør dem rige med en del af Min overflod. Hvis nogen af de slaver, som I ejer, både mænd og kvinder, ønsker at betale for et frihedsbrev med en vis sum penge, som han eller hun forpligter sig til siden at betale, så er det bedst, at I skriver et sådant frihedsbrev til dem, hvis I er sikre på, at de vil være i stand til at betale og er troende muslimer. I bør også give dem lidt til dagen og vejen af alle de rigdomme, Jeg har givet jer. Tving ikke jeres slavinder til prostitution for at tjene på dem, hvis de selv vil leve et uskyldigt liv, sådan som Abdullah ibn Ubayy gør med sine seks slavinder. Men hvis nogen tvinger dem, så er Jeg tilgivende og barmhjertig, eftersom de blev tvunget til det.
Nu har Jeg nedsendt tydelige åbenbaringer til jer. Jeg har nedsendt en historie ligesom historierne om dem, der døde før jer, som Josef og Jomfru Maria, der ligesom Aisha bint Abi Bakr blev beskyldt for tøjlesløshed, men blev bevist uskyldige ved et mirakel. Og det er en advarsel for de gudfrygtige.
35 Jeg er himlenes og jordens lys. Mit lys kan sammenlignes med en niche, hvori der står en olielampe. Lampen er i en glaslygte, og glasset er som en tindrende stjerne. Olien i lampen kommer fra et velsignet oliventræ, der har groet i himlene, og hvis olie næsten skinner som flammer, selv om ingen ild rører den. Det er lys over lys. Jeg leder dem, Jeg ønsker, til Mit lys, og Jeg fremstiller lignelser for menneskene, for Jeg er alvidende.
I de bedehuse, som Jeg har tilladt at blive opført, og i hvilke Mit navn påkaldes, brænder der et sådant lys. Der lovprises Jeg morgen og aften igen og igen af mænd, der ikke forhindres af handel og købmandskab i at påkalde Mig. De forretter bønnen og betaler den påbudte almisse, fordi de frygter den dag, hvor menneskenes hjerter skal banke voldsomt, og deres øjne bliver urolige i en helt ny verden. Den dag skal Jeg belønne dem for de bedste gerninger, de har gjort, og give dem endnu mere i belønning af Min overflod. Jeg forsørger, hvem Jeg vil uden beregning.
Men de vantros gerninger er som luftspejlinger i ørkenen. Den tørstende rejsende tror, der er vand, til han kommer frem og opdager, at der ingenting er − men han finder Mig hos sig, for I er intet sted, uden at Jeg holder opsyn med jer, og til sidst afslutter Jeg hele regningen, for Jeg er hurtig til at afregne. Og de vantros gerninger er som mørket i et dybt hav, der dækkes af den ene store bølge efter den anden og med sorte skyer drivende ovenover; det er mørke over mørke. Når nogen strækker sin hånd frem, kan han knap se den, sådan vil det være på Dommedag, og den, som Jeg ikke skaffer lys, har intet lys.
Muhammed, har du ikke bemærket, at Jeg lovprises af alle, der er i himlene og på jorden? Også af fuglene, når de i flugten spreder deres vinger ud. Enhver ved, hvordan han skal bede og lovprise, og Jeg ved, hvad de gør. Herredømmet over himlene og jorden tilhører Mig, og på Dommedag er endemålet for enhver hos Mig.
Har du ikke også bemærket, at Jeg driver skyerne frem og lader dem forenes, og så stabler dem i lag på lag? Du ser regndråberne dryppe fra midten af dem, og Jeg nedsender hele bjerge af skyer med hagl fra himlen og rammer dem, Jeg vil, men Jeg skåner også dem, Jeg vil, og glimtene fra lynene blænder dem næsten.
Jeg lader natten og dagen skifte, og i dette er der en lære for dem, der har øjne til at se med. Jeg har skabt alle dyr af vand. Nogle af dem kravler på deres bug, andre går på to ben, og nogle går på fire ben. Jeg skaber lige præcis det, Jeg vil, for Jeg er almægtig, og Jeg har nedsendt tydelige åbenbaringer, og Jeg leder, hvem Jeg vil på den rette vej til Mig.
46 Hyklerne i Medina siger: „Vi tror på Gud og Sendebuddet og adlyder dig som Medinas øverste dommer.“
Men, Muhammed, bagefter vender en del af dem sig alligevel bort og vil ikke deltage i dine felttog mod de vantro stammer, og de, der gør det, er ikke sande troende. Når de kaldes til Mig og Mit Sendebud, for at du skal dømme imellem dem, så nægter en del af dem at komme. Det gjorde Mughira ibn Wayil, der ikke ville forelægge dig den strid, han havde med Ali ibn Abi Talib. Men har de retten på deres side, kommer de til dig for at underkaste sig.
Hvad er det! Har de en sygdom i deres hjerter, eller tvivler de, eller frygter de, at Jeg og Mit sendebud skal gøre dem uret? Nej, de er ugudelige.
Når de rettroende kaldes til Mig og Mit sendebud, for at du kan dømme imellem dem, så skal de overhovedet ikke sige andet end: „Vi hører og adlyder.“ Dem, der gør det, skal det gå godt, for dem, der adlyder Mig og Mit sendebud og er angste for Mig og frygter Mig, dem vil det gå godt i den sidste ende.
Hyklerne sværger deres dyreste eder ved Mig på, at de skal forlade deres hjem og drage i krig, hvis du befaler dem det. Men sig til dem, Muhammed: „I skal ikke sværge falsk! Det ville være bedre at adlyde end at sværge falsk. Og Gud ved, hvad I gør. Adlyd Gud, og adlyd Sendebuddet, men vender I jer bort, så påhviler der kun Sendebuddet, hvad han er blevet pålagt af Gud, og der påhviler jer de pligter, som I er blevet pålagt. Hvis I adlyder ham, er I på rette vej, men Sendebuddet påhviler det kun at prædike offentligt.“
Jeg har med sikkerhed lovet jer, der tror og gør gode gerninger, som at kæmpe for Min religion, at I skal blive herrer i landet efter de vantro, der nu har magten. På samme måde lod jeg tidligere troende efterfølge andre, der var vantro, som da israelitterne fordrev kanaanæerne.
Og Jeg har lovet at give jeres religion overherredømme, den religion, som Jeg har valgt til jer. I stedet for den tilstand af frygt, I nu lever i, vil Jeg skænke jer tryghed: De skal komme til at dyrke Mig uden at sætte nogen ved Min side, og de, der herefter er vantro, er ugudelige!
Udfør bønnen på de fastsatte tidspunkter, giv den påbudte almisse, og adlyd Sendebuddet, for at I måske må høste barmhjertighed. Og I skal ikke tro, at mekkanerne kan undslippe på jorden og finde et skjulested, eller at de kan ødelægge Min plan! Deres sidste bolig skal være Helvedets ild, hvilket ulyksaligt endemål.
57 Muslimer, jeres slaver og børn, som ikke er kønsmodne, har fri adgang til jeres hjem. De behøver ikke at bede om tilladelse til at gå ind til jer, bortset fra før morgenbønnen, når I klæder jer på, ved middagstid, når I tager jeres tøj af i heden under middagspausen, og efter aftenbønnen, når I igen klæder jer af. Det er tre tidspunkter, hvor I er blottede, og hvor kvinderne kan være nøgne for jer, og derfor må alle udefra, også slaver og børn, give sig til kende og først bede om tilladelse til at gå ind. Men bortset fra disse tidspunkter er det ikke nogen synd, hvis de kommer ind til jer uden at spørge om tilladelse.
Sådan forklarer Jeg åbenbaringerne for jer, også for Asma bint Murthad, der har spurgt angående sin tjener, og også i forbindelse med den dreng, der blev sendt til dig med en besked, og som trådte ind midt under middagsluren uden at give sig til kende og fandt dig i en mindre flatterende stilling. Jeg er Den Vidende og Den Vise.
Når jeres børn bliver kønsmodne, skal de også bede om tilladelse til at gå ind til jer, ligesom de, der nåede den alder inden dem, gør. Sådan forklarer Jeg Mine åbenbaringer for jer, og Jeg er vidende og vis.
De af jeres kvinder, der er ude over den frugtbare alder og derfor ikke har håb om ægteskab, begår ikke nogen synd, hvis de tager deres yderste tøj af; dog uden pralende at fremvise deres smykker. Men hvis de afholder sig fra at gøre det, så er det dog bedre for dem. Og Jeg hører alt og ved alt.
Det er ingen synd for den blinde, den halte og den syge, hvis de går ind i et hus uden først at melde deres ankomst. Og heller ikke for jer selv, hvis I går direkte ind, når det er for at spise, og det er i jeres eget hus eller jeres fædres, mødres, brødres, eller søstres huse eller jeres farbrødres, fastres, morbrødres eller mostres huse, eller i de huse, som I har nøglerne til, eller i jeres venners huse. Alt dette brød I jer ikke om i tidligere tider, men det er tilladt i islam. Og ingen synd rammer jer, uanset om I spiser sammen eller hver for sig, for det er ikke ulovligt for en mand at spise alene, som Layth-stammen tror, og det er ikke nødvendigt, som nogen i Medina siger, kun at spise i sin gæsts nærværelse.
Når I går ind i et hus, så hils på jeres slægtninge eller trosfæller med en god og velsignet hilsen fra Mig. Og hvis der ikke er nogen, så sig: „Fred være med os og Guds retfærdige tjenere,“ for englene vil gengælde jeres hilsen.
Sådan forklarer Jeg åbenbaringerne for jer, fordi Jeg ønsker, at I skal forstå dem.
62 Rettroende er kun dem, der tror på Mig og Mit sendebud, og når de er sammen med dig i fælles bøn eller rådslagning eller til møde om krigsforberedelser, så må de ikke gå, før de har bedt dig, Muhammed, om tilladelse. Da I gravede voldgraven rundt om Medina for at forhindre mekkanernes angreb, opfordrede du byens indbyggere til at grave ihærdigt med håb om belønning i Paradis. Men nogle sneg sig væk til deres familier uden din tilladelse eller viden.
Sande troende er kun de, der beder dig om tilladelse, og som tror på Mig og Mit sendebud. Når de beder dig om tilladelse til at gå deres eget ærinde, så giv tilladelse til, hvem af dem du vil. Og bed Mig om tilgivelse for dem, for selv om de har en god grund, og du giver dem lov, så er det stadig en forsømmelse at beskæftige sig med sine egne sager frem for spredningen af Min sande religion. Men Jeg er tilgivende og barmhjertig over for de troende.
Når Sendebuddet kalder jer til sig, må I ikke behandle hans kaldelse som jeres indbyrdes kaldelse, hvor I ikke er forpligtede længere end til, hvad I selv ønsker, og hvor I bruger jeres egne navne. Kald ham ved en ærefuld titel som Guds Sendebud eller Guds Profet, og tal til ham med en lav og ydmyg stemme. Jeg kender udmærket dem af jer, der smyger sig udenom for ikke at møde op eller få lejlighed til at forlade disse forsamlinger. Jeg ved, hvordan I gemmer jer bag hinanden eller kommer med udsøgte undskyldninger. Så de, der sætter sig op mod Muhammed ibn Abdullahs ordrer, må tage sig i agt for, at en voldsom ulykke ikke rammer dem i dette liv, eller at en helt forfærdelig pinefuld straf ikke rammer dem i det kommende liv!
Tilhører alt i himlene og på jorden måske ikke Mig? Jeg kender jeres gerninger og planer, og den dag, I skal føres tilbage til Mig, skal Jeg fortælle jer alt, hvad I har gjort i livet på jorden, for Jeg er alvidende.