Jeg har hørt Khaula bint Thalabas ord, da hun fortalte dig, Muhammed, sin mening og skændtes med dig om sin mand Aus ibn al-Samit, der havde skilt sig fra hende med den hedenske formular: „Du er for mig som min mors ryg.“ Hun ville have din afgørelse, og du sagde, at det ikke var ham tilladt at tage hende tilbage. Men hun pressede på for sine små børns skyld og klagede i sine bønner til Mig, og derfor sender Jeg denne åbenbaring, for Jeg hører alle jeres samtaler: Jeg er Den Hørende og Den Seende.
De, der skiller sig fra deres hustruer med denne hedenske formular, skal du lade vide, Muhammed, at dermed bliver deres hustruer ikke til deres mødre. Deres mødre er ingen andre end dem, der har født dem, og deres fraskilte hustruer skal derfor ikke være blandt de forbudte kvinder for dem sådan som ægte mødre, fostermødre og Profetens hustruer. De, der siger noget sådant, taler løgnagtigt og uden tilladelse fra Mig. Men Jeg er parat til at tilgive.
De, der skiller sig fra deres hustruer med den hedenske formular, men siden tager i sig, hvad de har sagt, skal som bod frigive en muslimsk slave, inden de igen har intim omgang med hinanden. Dette advares I om at gøre, og Jeg ved, hvad I gør.
Den, der ikke har nogen slave at sætte fri, skal faste to måneder i træk som bod, inden de igen ligger med hinanden, og den, der ikke er i stand til at faste så længe, skal bespise tres fattige. Dette har Jeg bestemt for jer, for at I skal tro på Mig og Mit sendebud Muhammed ibn Abdullah. Dette er Mine regler, og de vantro, der ikke tror på dem, venter der en pinefuld straf i det kommende liv.
De, der sætter sig op imod Mig og Mit sendebud, skal blive slået til jorden, ligesom de vantro, der levede før dem, blev slået til jorden. Jeg har nedsendt tydelige tegn som bevis på deres straf, og de vantro venter der oveni en ydmygende straf på den dag, hvor Jeg opvækker dem alle fra graven og fortæller dem, hvad de har gjort. Jeg har opskrevet og holdt nøjagtigt regnskab med det alt sammen, men de har glemt det.
Men Jeg er vidne til alting.
8 Muhammed, har du ikke bemærket, at Jeg ved besked om alt, hvad der findes i himlene og på jorden? Der holdes ikke hemmelig rådslagning blandt Medinas indbyggere eller foregår en anden hemmelig samtale mellem tre, uden at Jeg er den fjerde blandt dem. Heller ikke mellem fem, uden at Jeg er den sjette, og heller ikke mellem færre eller flere, uden at Jeg er hos dem, hvor de end er. Og på Opstandelsens Dag skal Jeg fortælle dem, hvad de har gjort, for Jeg er alvidende.
Muhammed, har du ikke også bemærket jøder og hyklere i Medina, som det er blevet forbudt at holde fortrolige samtaler, men som er ligeglade med det, og som derfor privat snakker sammen om synd, fjendskab og ulydighed mod dig? Når de kommer til dig, hilser de dig på en måde, som Jeg aldrig har hilst dig, for de siger „al-samm alay-ka“, død over dig, i stedet for „al-salam alay-ka“, fred over dig, og siger bagefter hånende til hinanden: „Hvorfor straffer Gud os ikke for det, vi siger, hvis denne mand virkelig er en profet?“
Men Helvedet skal blive en tilstrækkelig straf for dem! Deri skal de ristes og sønderrives, og hvilket fortvivlet endemål er det ikke for et menneske?
Men I, der tror, når I taler sammen privat, så lad det ikke foregå i synd, fjendskab og ulydighed mod Muhammed, Mit sendebud. Men lad det foregå i fromhed, og frygt Mig og Min straf, for foran Mig skal I forsamles til sidst!
Fortrolig snak under hemmelige møder kommer udelukkende fra Satan, fordi han vil prøve at skuffe dem, der tror på Muhammed, men han kan ikke skade dem det mindste uden Min tilladelse. Derfor må de troende stole på Mig, for Jeg har kontrol over alting.
12 Sande troende, når der bliver sagt til jer: „Gør plads i jeres forsamlinger, for nu kommer Profeten!“ så gør plads, og skub ikke til ham for at være nærmest ham, så skal Jeg gøre plads til jer i Paradis. Og når man siger: „Rejs jer!“ så rejs jer. Så skal Jeg ophøje de troende blandt jer og dem, der har fået viden om Mig, Mine skrifter og Mine profeter, et passende antal grader i ære, for Jeg ved, hvad I gør.
Når I troende møder op til en fortrolig samtale med Sendebuddet, så læg på forhånd en almisse for jeres samtale for at ære ham. Dette er bedst og mere retfærdigt for jer, men hvis I ingenting har at give af, så er Jeg tilgivende og barmhjertig over for jer.
Men, troende, I klager over på forhånd at skulle lægge almisser for jeres private samtale med ham? Nuvel, da I er bange for at blive forarmede og ikke gør det, så har Jeg nu forbarmet Mig over jer og ophævet dekretet for fremtiden. Men udfør bønnen på de rigtigt tidspunkter, og giv i det mindste den påbudte almisse, og adlyd Mig og Mit sendebud i enhver henseende, selv den mindste, og husk, at Jeg ved, hvad I gør.
15 Muhammed, har du ikke bemærket dem, der tager jøderne, som Jeg er vred på, til venner? Disse hyklere hører ikke til jer sande muslimer, og I hører ikke til dem; de sværger falsk, når de siger, at de er muslimer og sværger ved det. Jeg har forberedt en hård og voldelig straf til dem, for det er helt forfærdeligt, hvad de gør. De har gjort deres eder om, at de er muslimer, til et skjold for deres onde gerninger og udelukket andre fra Min vej. Og I kan have svært ved at straffe dem i det jordiske liv, når de påstår, at de er muslimer, men der venter dem en ydmygende straf, når de kommer til Mig til sidst.
Deres rigdomme og mange sønner skal heller aldrig nytte dem det mindste mod Mig, de skal være Helvedesildens indbyggere, og der skal de forblive for evigt. På Dommedag, når Jeg opvækker dem alle sammen, vil de sværge over for Mig, sådan som de nu har sværget over for jer, og bilde sig ind, at de vinder noget som helst ved det! Men de er løgnere. Satan har fået magt over dem og fået dem til at glemme at påkalde Mig. De er Satans tilhængere, men skal hans tilhængere ikke ende blandt de fortabte?
Hyklerne, der sætter sig op imod Mig og Mit sendebud, skal ende blandt de usleste af alle. Jeg har skrevet: „Jeg skal sejre, Jeg og Mine sendebud!“ Jeg er stærk og mægtig.
Og, Muhammed, du vil ikke finde nogen, der tror på Mig og Den Sidste Dag, som elsker dem, der sætter sig op imod Mig og dig. Ikke om de så var deres fædre eller sønner eller brødre eller deres klanbrødre. I disse rettroendes hjerter har Jeg indskrevet troen, og Jeg har styrket dem med en ånd fra Mig selv, og Jeg skal lade dem komme ind i haver, i hvis skygge floder flyder, og der skal de leve evigt. Jeg er tilfreds med dem, og de er lykkelige for Mig. Det er dem, der er Mine tilhængere, og er Mine tilhængere ikke de virkelig fremgangsrige og lykkelige?