I, der er troende, vær ikke fremfusende i jeres opførsel og med jeres forslag og krav over for Mig og Mit sendebud, og kom ikke med jeres afgørelse i nogen sag, men frygt Mig, og afvent Min afgørelse. Jeg er den, der hører alt og ved alt.
I skal heller ikke hæve jeres stemmer over Profetens, og tal ikke så højlydt til ham, som I taler med hinanden, sådan som mændene fra Tamim-stammen gjorde, da de mødte op for at tale med ham, for så risikerer I, at jeres gode gerninger er spildt, uden at I opdager det!
De, der sænker deres stemme foran Mit sendebud, er dem, hvis hjerter Jeg har prøvet i spørgsmål om gudfrygtighed, og de skal få tilgivelse og en stor belønning.
Muhammed, de fleste af dem, der kalder dig ud fra de indre kamre, hvor haremmet er, og hvor andre ikke har adgang, har ingen viden om, hvordan man tiltaler dig, Mit sendebud, respektfuldt. Det gælder folk som Uyayna ibn Hisn og al-Aqra ibn Habis, anførerne for delegationen fra Tamim-stammen, der råbte: „Kom ud til os, Muhammed!“ mens du holdt middagspause i kvindernes afdeling!
Hvis de tålmodigt havde ventet, til du kom ud til dem, så ville det have være bedre for dem, men Jeg er tilgivende og barmhjertig over for de troende.
6 Muslimer, hvis der kommer et syndigt menneske til jer med et budskab, sådan som Walid ibn Uqbah gjorde, da han red ud for at opkræve skatten hos Mustaliq-stammen og vendte tilbage med budskabet om, at de ikke ville betale, så skaf jer først grundige oplysninger om sandheden af budskabet, inden I farer hårdt frem, for stammen havde underkastet sig og ville gerne betale. Ellers kan I i uvidenhed tilføje mennesker ondt, og så vil I siden angre, hvad I har gjort.
I skal vide, at Mit sendebud er iblandt jer. Men hvis han skulle adlyde jer i mange af de forslag og krav, I kommer med, så skulle det gå jer dårligt, for jeres råd og vejledning er forkert. Men Jeg har gjort troen dyrebar for jer og forherliget den i jeres hjerter. Jeg har også gjort vantroen, ugudeligheden og ulydigheden mod Mig og Min profet modbydelig for jer. Og det er disse retfærdige troende, Jeg har vist Min velvilje ved at sende jer Muhammed ibn Abdullah, så I vandrer ad den rette vej til evig frelse. Jeg er både vidende og vis.
Muhammed, da du kom ridende på dit æsel og passerede Abdullah ibn Ubayy, ladede dyret sit vand, og han holdt sig for næsen.
Da sagde ibn Rawaha til ham: „Profetens æsels pis lugter bedre end din moskusparfume!“
De begyndte at slå hinanden med deres stave og sandaler, og det var lige før, den gamle strid mellem Medinas Aus- og Khazraj-stammer var brudt ud igen. Men hvis to parter blandt de rettroende kommer i strid, så mægl imellem dem, Muhammed, for når de begge har antaget islam, kan de ikke længere udføre plyndringstogter og fejder mod hinanden. Og hvis den ene er uretfærdig mod den anden, så bekæmp den part, som er uretfærdig, til den følger islams love, og hvis denne part så retter sig efter dem, så døm upartisk imellem dem, og udøv retfærdighed. Jeg elsker dem, der udøver retfærdighed.
Muslimer er hinandens brødre; døm derfor retfærdigt mellem dine stridende brødre, og frygt Mig og Min straf, for at I måske må opnå barmhjertighed. Og troende mænd må ikke håne andre troende mænd; det kan være, at de sidste er bedre end de første.
Troende kvinder må heller ikke forhåne andre muslimske kvinder, for det kan ligeledes være, at disse er bedre end dem. Derfor skal hele haremmet stoppe forhånelsen af Safiya bint Huyayy, der har været jøde, inden Min profet tog hende til fange og gjorde hende til sin kone. For hun er muslim, og Muhammed er hendes ægtemand.
I må heller ikke bagtale hinanden, hverken I, der er bosiddende i Medina, eller I beduiner, der er blevet muslimer, og giv ikke hinanden grimme øgenavne, for det er slemt at blive kaldt ugudelig, efter at man er blevet rettroende. De, der ikke holder op med det, er uretfærdige.
Sande troende undgår for mange mistanker om hinanden. Visse mistanker er en synd. I skal ikke snage i hinandens sager. Den ene må heller ikke bagtale den anden; ville nogen af jer måske bryde sig om at æde sin brors kød, når han er død? Det ville I afsky, og sådan er det at bagtale. Frygt og adlyd Mig! Jeg er parat til at vise barmhjertighed over for de troende.
13 Arabere, Jeg har skabt jer af et enkelt par, af en mand og en kvinde, og inddelt jer i stammer og klaner, for at I skal kunne kende hinanden, ikke for at I skal foragte hinanden. I forherliger jeres egen stamme, men den fornemste blandt jer i Mine øjne er den mest gudfrygtige af jer, og ikke den, der er født af de mest fornemme: Quraysh-stammen i Mekka. Og Jeg er den, der ved og har indsigt i alle ting.
Beduinerne, ikke mindst Asad-stammen, der kom til Medina med alle deres familier, telte og ejendele for at få hjælp det år, hungersnøden hærgede blandt dem, for at få del i almisserne, erklærer: „Vi er troende.“
Men sig til dem, Muhammed: „I har ikke antaget troen, men sig: „Vi underkaster vores vilje under Gud og er muslimer.“ For I kan formelt kalde jer muslimer, men ikke troende, for troen har endnu ikke vundet indpas i jeres hjerter, I bekender kun i jeres ydre optræden. Men hvis I adlyder Gud og Hans sendebud, så skal det, at I adlyder, være nok til, at Han ikke trækker noget fra i lønnen for jeres gerninger. Gud er tilgivende og barmhjertig over for de troende.“
De sande troende er kun dem, der har antaget troen på Mig og Mit sendebud, Muhammed ibn Abdullah, og som ikke siden har tvivlet, men som vover deres ejendom og liv for Min religion. Disse er ægte sandfærdige, når de siger: „Vi er troende.“
Muhammed, når beduinerne protesterer over, at du ikke tror på det dybfølte i deres påstand om at være troende, så sig til dem: „Skal I belære Gud om alvoren af jeres religiøse følelser, når Gud ved alt om alt det, der findes i himlene og på jorden? Nej, Gud er alvidende!“
De nærmest spotter dig med, at det er som en gunst for dig, at de har godtaget islam!
Sig til dem: „Gør det ikke til en gunst for mig, at I har antaget islam! Det er Gud, der har skænket jer en gunst ved at have vejledt jer til den sande religion, hvis I altså taler sandt om jeres tro. Gud kender det skjulte i himlene og på jorden, og Gud ser, hvad I gør!“