Duften af kød
Midt i den blanke nat
Bladguld
Arendse kommer
Rosensælgeren
MMS fra hr. Tukusaki
Andrea og André
Bersærk
Ries briller
Når man stillede sig i det lidt skrå vindue i Freja og Felix’ køkken i det indre København, kunne man se direkte ned i dagligstuen hos den nyindflyttede managementleder og headhunter Helmuth Saltuna. Han boede i ejendommen overfor, men alligevel opsigtsvækkende nær, for baggården, der adskilte de to huse, var ganske smal.
Oprindelig var det Freja, der opdagede hvor nær der var mellem deres blåmalede køkkenvindue og den divan, som var placeret lige inden for Helmuth Saltunas dagligstuevindue. Måske kun fem meter i lige linje – en etage nede under deres egen lejlighed.
På grund af den faldende vinkel kunne Freja se Helmuth Saltuna sidde på sin divan og læse avis og vippe med en fod, som var iklædt en meget elegant lædertøffel.
Freja rensede porrer den dag hun gjorde sin opdagelse, et arbejde, der egentlig irriterede hende, fordi der altid sad små stumper af jord og gemte sig de mest uventede steder på grøntsagen.
Hun kunne ikke se sin genbo i fuld figur, kun foden, der vippede, og avisen, der skjulte hans brystkasse. Hovedet eller ansigtet kunne man slet ikke få indtryk af i den vinkel.
– Helmuth Saltuna læser Børsen, råbte Freja ind i stuen.
– Naturligvis, svarede Felix derindefra.
– Og hans lædertøfler er utroligt smagfulde.
– Hans hvad?
– Lædertøfler! Og hvem sørger for at hans pressefolder altid er så knivskarpe?
Felix dukkede op i køkkenet med et så forbavset udtryk i ansigtet at Freja gav sig til at le.
Han kastede uvilkårligt et blik ud ad vinduet, og på den måde blev han præsenteret for Helmuth Saltuna eller rettere for en udsøgt del af ham.
Felix lagde bagfra armene om sin kone. Ved at løfte hænderne ganske langsomt gled hendes bryster på plads i hans rundede håndflader, der ligesom helt af sig selv genkendte størrelsen og tyngden. Han trykkede brystvorterne en smule for hårdt og satte tænderne i hendes nakke og brummede lidt.
– Buk, murrede Freja og lod fingrene glide ned over en silkeglat porre.
*
En mørk aften et par dage efter den epokegørende opdagelse af genboen og headhunteren Helmuth Saltunas divan overværede ægteparret den første premiere. Sådan besluttede de at kalde det for fremtiden.
Den oplyste divan nede i mørket under dem var pludselig optaget af en liggende kvinde mens Helmuth Saltuna sad på knæ ved siden af møblet og holdt hendes ene hånd mellem sine to. Ingen af de agerendes ansigter kunne ses, vinklen fra køkkenvinduet var øjensynlig kun beregnet til at gengive kroppe.
– Vi slukker lyset så ingen kan se os, sagde Felix og stillede sig bag Freja og dermed begyndte forestillingen en etage under dem.
Efter et langt forspil med hånd mellem hænder opstod der et brat skift: Kvindens kjole blev trukket utålmodigt op af headhunterens hænder og hans hoved rystede et øjeblik fra side til side før det med uventet fart styrtede ned mod hendes hvide trusser. Hans tænder eller sammenpressede læber befriede hende straks efter for trusserne. Det havde øjensynlig en overvældende virkning på Helmuth Saltuna. Han rystede hovedet med en iver som om han samtidig knurrede, og nu kunne man pludselig se hovedets nakke mens de lyse trusser fløj op i luften og ud af billedet. Derefter lindede headhunteren på kvindens køn ved at løfte hendes lår mod hver sit verdenshjørne – og læberne åbnede sig midt inde i de lyse hår.
Alting blev meget synligt for Freja og Felix, for Helmuth Saltuna var så hensynsfuld at holde hovedet på skrå i en vinkel, der gjorde det muligt for dem alle tre at se og betragte disse unikt formede læber og deres nærmeste omgivelser.
Felix stønnede, og Freja tog hans hænder og førte dem mod sine bryster. I det samme rystede Helmuth Saltuna for tredje gang sit hoved og begravede ansigtet mellem kvindens velskabte lår, der straks efter begyndte at skælve om ørerne på ham. Fra dette øjeblik måtte det være klart for enhver at det ikke kun var hoveder denne headhunter jagtede. Hans tunge måtte være af en usædvanlig smidig kaliber.
Felix åbnede sine bukser, og hans køn faldt frem i sit stiveste puds mens Freja vrikkede kjolen op. Felix nåede knap nok at trække trusseindlægget til side og lade det fremstrakte hoved berøre hendes hjerteformede modermærke før hans varme sæd forlod ham som en troløs veninde, der løber fra selv det hedeste favntag så snart muligheden viser sig.
– Åh, din sprinter, hviskede Freja, husk at tage mig med en anden gang.
Imens måtte headhunteren en etage nede have fået slukket sin tørst. Han løftede nemlig hovedet og kastede et sidste blik på de glinsende læber med stråler af lyst hår til alle sider. Så slukkede han lyset.
*
De følgende aftner var Felix og Freja på skift ude ved køkkenvinduet for at holde øje med headhunteren. Men enten sad han på divanen og læste Børsen og vippede med den ene fod i lædertøflen, eller også var han slet ikke hjemme.
Først den tredje aften havde de heldet med sig. Nu lå der en anden kvinde på divanen, en meget mørkere kvinde med lange, slanke ben og lårkort nederdel.
Felix slukkede lyset og lagde armene om Freja.
Fem meter nede under dem iagttog de Helmuth Saltuna på knæ ved siden af divanen. Han holdt kvindens ene hånd mellem sine egne to, og selv om man hverken kunne se kvindens eller headhunterens ansigter, var der ingen tvivl om at der måtte udspinde sig en intim og inderlig samtale mellem de to parter.
– Tror du han citerer digte for hende? spurgte Felix.
– Jeg tror han fortæller liderlige historier, sagde Freja.
– Eller refererer børskurserne.
– Formentlig Dow Jones.
– Om lidt kaster han sig sikkert over hende, sagde Felix.
– Men du lover at tage dig god tid i dag, indprentede Freja.
– Vend dig om og sæt dig på køkkenbordet, sagde Felix, så lader jeg den lige så stille hvile mod dit modermærke og så står vi bare og venter og slapper af.
Freja lo og sprang op på det lave køkkenbord. Så drejede hun hovedet i en praktisk vinkel og stirrede ned på divanen.
Headhunteren holdt stadigvæk kvindens ene hånd mellem sine egne to. Det var øjensynlig altid en meget lang optakt, der stod på Helmuth Saltunas program. En ouverture. Imens holdt Felix og Freja sig med stigende ophidselse tæt op mod køkkenruden. Forventningen fik dem til at skælve svagt, og Felix anbragte meget forsigtigt sit endnu ikke helt strunke hoved mod det hjerteformede modermærke, der strakte sig fra venstre lår og ind under trussekanten for derefter at forsvinde inde i Frejas behåring ligesom en lille sø forsvinder ind i en skov for at gøre sig usynlig.
– Nu må ouverturen da snart være forbi, sagde Felix.
– Hvorfor altid så utålmodig? spurgte Freja, lige så utålmodig som en lille dreng foran juletræet.
I det samme gled headhunterens hænder ned over hofterne på den nye kvinde og begyndte at trække den lårkorte nederdel op. Der åbenbarede sig meget hurtigt et par mørke trusser, gennembrudt af det spinkleste mønster, men trusserne var så små at der stod en buket af mørke hår ud foroven.
– Åh, nej, stønnede Felix.
– Nu holder du dig, hviskede Freja.
Men det var måske Frejas modermærke, der begyndte at gløde, for pludselig sprang sæden ud af Felix og gjorde hendes trusser lige så våde som efter et regnskyl.
– Alt for hurtige sprinkleranlæg gavner ikke blomsterne, murrede Freja.
Imens stirrede hun stift ned på headhunterens hoved, der i det samme løftede sig og derved afslørede at han havde gødet det mørkhårede køn med lige så meget spyt som hendes egen mand netop havde gødet hendes trusser med.
Så blev lyset under dem slukket.
*
De følgende aftner skete der ingenting. Headhunteren læste i Børsen og vippede med foden, eller også var han ude i byen, og hele lejligheden lå hen i mørke.
Men på den fjerde aften var Felix selv til møde ude i byen og Freja alene hjemme. Hun stillede sig ved køkkenvinduet, måske fordi hun kedede sig, og selv om headhunteren lige havde læst avis, så lå der øjeblikket efter endnu en ny kvinde på divanen, og han sad på knæ ved siden af – med kvindens ene hånd mellem sine egne to.
Freja pressede knoerne ind i munden og bed til. Hun så at kvinden denne gang ikke var særlig høj, en lille smule kraftig og med små, fine hænder.
Helmuth Saltuna gennemspillede som sædvanlig sin lange ouverture, der fyldte Freja med en sælsom forventning. Så kastede han sig med sædvanlig ihærdighed og sulten hovedrysten over den nye kvindes trusser, brugte tænderne, kylede trusserne ud af billedet og drak livsens safter af bægeret mellem hendes lår.
Denne gang var kvindens læber ikke udsmykket med så meget som et eneste hår og headhunterens læber mødte kvindens i en jævnbyrdig tørst.
Freja holdt fingrene mellem sine egne ben, hun bestemte selv farten – og opnåede en knivskarp orgasme præcis i samme øjeblik som kvinden nede på headhunterens divan.
*
Freja og Felix dyrkede premiererne så ofte de havde mulighed. Det var nemlig uden undtagelse altid premierer: kvinderne skiftede fra gang til gang, det var kun headhunteren og hans vaner, der gentog sig – den ene gang lignede fuldstændig den anden, bortset fra de forandringer, der skyldtes de skiftende medspillere.
Mens ugerne gik, forsøgte Felix at holde sin udløsning tilbage for ikke at skuffe Freja, men som regel gik det alligevel galt, og Freja blev spydig og Felix vemodig.
*
En aften, hvor der var forløbet et par måneder med skiftevis sjældne, skiftevis hyppige headhunterpremierer, skulle Felix atter deltage i et aftenmøde. Freja besluttede at hun ville besøge en gammel veninde.
Da Felix ankom til mødet, var det imidlertid aflyst, og han gik ind på en bar og drak et par sjusser med nogle af sine kolleger, der også var blevet brændt af.
Pludselig blev han overfaldet af en stor lyst til helt på egen hånd at overvære en headhunterpremiere. Han havde en stærk fornemmelse af at der kunne være sådan en på trapperne. Det var nemlig længe siden Helmuth Saltuna havde jagtet og nedlagt kvinder. Måske havde han været bortrejst for en tid, men Felix havde samme eftermiddag i et glimt set headhunteren læse avis og vippe med foden i lædertøflen.
Felix tog øjeblikkelig en taxa hjem, stillede sig i køkkenvinduet og opdagede i det samme hvordan en ny og fremmed kvinde anbragte sig på divanen med Helmuth Saltuna siddende på knæ ved siden af.
Ouverturen var meget lang, headhunterens hænder knugede kvindens ene hånd mellem sine to, og den usynlige samtale syntes at blive ved, også meget længere end sædvanligt.
Ikke desto mindre følte Felix en stærk ophidselse lige fra begyndelsen. Det var som om den lange ouverture i dag gjorde alting særligt brændende.
Pludselig gled headhunterens hoved ned mellem et par usædvanlig smukke og fyldige lår. Helmuth Saltuna rystede hovedet og lårene lukkede sig øjeblikkeligt om hans ører. Felix så tænderne for sig, hvordan de bed sig fast i trusserne og ruskede dem mens hovedet og lårene skælvede om kap, men så skete det uventede igen: Felix fik udløsning ud over køkkenbordet og vinduet. Han stod bagefter, rystende og skælvende i sin rus, men alligevel en lille smule mismodig ved synet af sæden, der drev ned over ruden som et lille åløb. Netop i det øjeblik rystede headhunteren sit hoved en sidste gang, og trusserne fløj op i luften og ud af billedet.
Selvfølgelig måtte Felix kigge med da Helmuth Saltuna med hovedet på skrå betragtede kvindens nyligt afslørede køn.
Men alligevel blev han fuldstændig lammet: For dernede, på divanen, fem meter under hans køkkenvindue, så han en kvindes bredt behårede køn med et hjerteformet modermærke, der begyndte på det venstre lår og forsvandt ind i hårene. Og derinde, i dybet af hårene, så han en rosenfarvet mund, der nu åbnede sig for øjnene af ham, som om den ville hviske eller ligefrem tale til ham, brændende, drivende, men helt tydeligt og helt personligt.
*
Da Felix bagefter sad lidt mismodig inde i stuen, både rystet og svævende, ringede hans mobiltelefon.
Det var Freja.
– Jeg er på trapperne om et øjeblik, sagde hun.
– Hvorfor det? spurgte Felix mut.
– Du er jo allerede kommet hjem.
– Hvorfor tror du det?
– Du glemte at tørre din tåre af køkkenvinduet.
Felix svarede ikke.
– Nu skal du høre, sagde Freja, man skal hengive sig til meget lange ouverturer, kære Felix, meget lange!