Søndag den 27. september 1942
Villa Lande
Tuengen allé
Oslo

Da Gustav Lande omsider var blevet hentet af en kortege fra Wehrmacht, havde Agnes Gerner stavret sig op ad trappen til anden etage og låst sig inde på badeværelset. Ude af stand til at tænke en eneste klar tanke lagde hun sig på gulvet. I flere minutter lå hun på den måde og stirrede ind i de lysebrune fliser uden at røre sig. Hvis hun lukkede øjnene, fortsatte mareridtet. Holdt hun dem åbne, stirrede hun bare lige op i det hvide loft, lige så hvidt, som det sikkert ville flimre for øjnene af hende, så snart Waldhorst fik bestemt sig for at arrestere hende og hænge hende op i loftet i kælderen under Victoria terrasse. Hun valgte at lukke øjnene. Setteren Bess lagde hovedet på sned, blev til chefsekretæren, til blodet fra forskningsdirektøren, ramte hende i munden, forsvandt ned i maven, som Waldhorst skar op med en kniv, fra bækkenet til brystbenet.

Hun bemærkede kun lige, at der blev banket på soveværelses- døren.

Tjenestepigens stemme trængte næsten ikke gennem de to lukkede døre.

Agnes Gerner ålede sig hen til badeværelsesdøren.

“Ja?” sagde hun svagt.

“Der står en tysk soldat ved døren,” sagde tjenestepigen.