Cody sætter ny skolerekord på hundredmeteren i dag, så Lake Forest Cheetahs vandt. Jeg derimod kom ind som nummer fire på sekstenhundredmeteren og fik den andendårligste tid i mit stafetløb. Jeg er som regel den hurtigste, men jeg løber på stort set ingen søvn, og min hjerne er totalt smadret. Indtil i går havde jeg ikke hørt om Jordan Jones Jr., og nu er jeg pludselig gift med ham.
Det var godt at se Josh og Tyson på tribunen, og de klappede og hujede, da vi løb ind på banen. Jeg ved godt, at de ikke bliver og ser løbene, men jeg er alligevel glad for, at de kom. De er sikkert gået ud på parkeringspladsen for at skate på de der betonblokke.
Løbet er slut, og gæsteholdet er på vej over til deres busser. Jeg sidder i græsset og drikker Gatorade og betragter Cody, der småsnakker med en pige fra det andet hold. Hun er høj og solbrændt, og de står helt tæt sammen og griner og rører hinandens arme. Mon de nogensinde har været sammen, eller om det snart sker. Rygtet på holdet vil vide, at Cody er noget af en tyr.
Jeg har aldrig været i seng med nogen. Det er ikke, fordi jeg venter på kærligheden, for hvem ved, om den nogensinde kommer, men jeg har altid haft en følelse af, at jeg ville give for meget af mig selv til en fyr. Graham for eksempel. Han skal i hvert fald ikke tage min mødom. Cody derimod er i en helt anden liga. Hvis han og jeg fandt sammen, kan jeg snildt forestille mig, at jeg slet ikke ville kunne sige stop. Han er vildt lækker.
“Er løbet slut?” spørger Graham og dumper ned ved siden af mig. Han har de blå shorts på og den hvide T-shirt, han altid træner vægte i. Og han er svedig, hvilket får hans nybarberede hoved til at se skinnende og blankt ud.
“Det er lige slut,” siger jeg. Jeg strækker benene frem foran mig og bøjer mig frem, indtil min pande rører mine knæ. “Vi vandt.”
“Du er smidig,” siger han. “Det kunne give en fyr visse idéer.”
Måske har han fanget mig i det forkerte humør, for jeg retter mig op og snerrer ad ham: “Hvorfor skal du altid ende der?”
“Hvor?”
“Det ved du godt.”
Graham trækker på skuldrene. “Hey, mine venner hænger ud nede på baseballbanen. Vil du med?”
Jeg kigger rundt efter Josh og Tyson i håb, om at de vil redde mig.
Josh og jeg har ikke rigtigt aftalt noget, men jeg regnede med, at vi ville mødes her og køre hjem for at gå på internettet igen.
Jeg kigger over på Cody igen. Han står stadig og snakker med pigen, men nu er han ved at skrive noget ned i et kladdehæfte. Han river siden ud og rækker hende den. Hun smiler og giver ham et farvelknus, og hendes hånd hviler let på hans ryg. De vil helt sikkert gå i seng med hinanden.
“Selvfølgelig,” siger jeg til Graham. Jeg tager min taske og kommer på benene. “Lad os gå.”
***
Grahams venner er gået, da vi kommer over på baseballbanen, så vi sætter os på en af holdbænkene. Mit hoved hviler i skødet på ham, og hans fingre glider ind under min bluse på vej op mod min sports-bh. Jeg bliver ved med at daske hans hånd væk.
“Jeg er alt for svedig,” siger jeg.
“Det gør ikke noget. Du er altid vildt lækker, når du har løbet.”
Jeg puffer hans hånd væk igen. Jeg har min orange tanktop på med en gepard på og mine sorte shorts. De er falmede og krøllede efter de mange Cheetah-piger, der har haft dem på før mig.
Jeg føler mig overhovedet ikke sexet nu. Måske er jeg bare træt efter i går aftes. Eller også skyldes det, at jeg ikke kan lade være med at tænke på Emma Nelson Jones og på, om jeg virkelig kommer til at leve ulykkeligt til mine dages ende med en mand, der ikke kommer hjem som aftalt.
Graham tager hånden ind under min bluse igen. “Du har så lækker en mave. Din navle er så sexet.”
Måske bliver det bare ikke bedre end det her.
Denne gang skubber jeg ham ikke væk, da han rører ved min bh. Jeg sætter mig op og læner mig ind mod ham, og vi kysser. Hans hånd glider ind under min bh, og jeg vender mig om, for at sikre mig, at der ikke er nogen, der kan se os.
Og så får jeg øje på Josh. Han står stivnet i udkanten af banen. Jeg trækker mig væk fra Graham og hiver ned i min bluse, men Josh er allerede på vej væk, i løb.