Jeg tænder ikke lyset på mit værelse, heller ikke min skrivebordslampe, da jeg sætter mig ved min computer og går på nettet.
“Velkommen!”
Jeg klikker på Facebook blandt mine favoritter. Den hvide boks dukker op, og jeg taster min e-mail-adresse og mit password. Da jeg trykker Enter, knitrer og blinker skærmen. Og AOL-skærmbilledet dukker op igen.
“Velkommen!”
Da jeg tjekker mine favoritter igen, er Facebook ikke længere på listen. Jeg vender mig væk fra computeren og stirrer ud i det dunkle værelse.
Femten år ude i fremtiden gjorde jeg altså det, jeg sagde, jeg ville.
Det er slut.
***
Jeg er så glad for, at min mor og Martin stadig er ude. Jeg går ind på deres badeværelse og børster mine tænder og samler mit hår med en elastik. Det er underligt at se mig selv uden E-halskæden på.
Da jeg kommer tilbage på mit værelse, tager jeg halskæden, der er gået i stykker, op af min rygsæk og lægger den ved siden af den blå vase på min kommode. På et eller andet tidspunkt må jeg få den lavet.
Jeg tager en lang T-shirt på og kryber i seng.
Måske valgte mit fremtidige jeg at koncentrere sig om livet omkring sig. Måske bliver mit liv bedre af det. Eller måske vil mit fremtidige jeg føle en forbindelse til mit nutidige jeg, og hun vil vide, at jeg havde brug for at koncentrere mig om mit liv her og nu.
Jeg rækker over mod mit anlæg og sætter Kind of Blue på. Min far spillede altid Miles David for mig, når jeg ikke kunne falde i søvn.
Jeg kan høre en bil køre op ad gaden udenfor. Et kort øjeblik tænker jeg, at det er min mor og Martin, der kommer hjem, men bilen sætter farten ned foran Joshs hus, og forlygterne spejles i mit vindue.
Jeg behøver ikke kigge ud, jeg ved, det er Sydneys bil. Hun læner sig sikkert frem for at kysse Josh på kinden lige nu. Hvis hun læner sig ind mod ham igen, vil han vende sig om og kysse hende på munden.
Jeg kunne ikke mærke, at de var på vej, men pludselig triller tårerne ned ad mine kinder.
Jeg græder, fordi Josh bliver gift med Sydney, og de får et fantastisk liv sammen. Og måske får jeg også et okay liv, men jeg møder aldrig en som Josh igen. Josh er kærlig og sød, og han kender mig bedre end nogen. Han kender den ægte mig, og han kan lide mig, som jeg er. Josh er ... Josh. Og nu er han væk.
Jeg trykker mit våde ansigt ned i puden. Det er sådan her, det føles at få knust sit hjerte.