The Rune Poem

Dobbie, 1942 28-30; Dobbie, E.V.K., The Anglo-Saxon Minor Poems, ASPR 6 (New York).
 
F byþ frofur      fira gehwylcum.
 
Sceal ðeah manna gehwylc      miclun hyt dælan
 
gif he wile for drihtne      domes hleotan.
 
U byþ anmod      and oferhyrned,
5
felafrecne deor,      feohteþ mid hornum,
 
mære morstapa;      þæt is modig wuht.
 
þ byþ ðearle scearp;      ðegna gehwylcum
 
anfeng ys yfyl,      ungemetun reþe
 
manna gehwylcun      ðe him mid resteð.
10
O byþ ordfruma      ælcre spræce,
 
wisdomes wraþu      and witena frofur,
 
and eorla gehwam      eadnys and tohiht.
 
R byþ on recyde      rinca gehwylcum
 
sefte, and swiþhwæt      ðam ðe sitteþ on ufan
15
meare mægenheardum      ofer milpaþas.
 
C byþ cwicera gehwam      cuþ on fyre,
 
blac and beorhtlic,      byrneþ oftust
 
ðær hi æþelingas      inne restaþ.
 
G gumena byþ      gleng and herenys,
20
wraþu and wyrþscype,      and wræcna gehwam
 
ar and ætwist      ðe byþ oþra leas.
 
Wne bruceþ      ðe can weana lyt,
 
sares and sorge[?],      and him sylfa hæfþ
 
blæd and blysse      and eac byrga geniht.
25
H byþ hwitust corna;      hwyrft hit of heofones lyfte,
 
wealcaþ hit windes scuras[?],      weorþeþ hit to wætere syððan.
 
N byþ nearu on breostan,      weorþeþ hi ðeah oft niþa bearnum
 
to helpe and to hæle gehwæþre,      gif hi his hlystaþ æror.
 
I byþ oferceald,      ungemetum slidor,
30
glisnaþ glæshluttur,      gimmum gelicust,
 
flor forste geworuht[?],      fæger ansyne.
 
J byþ gumena hiht,      ðon god læteþ,
 
halig heofones cyning,      hrusan syllan
 
beorhte bleda      beornum and ðearfum.
35
Z byþ utan      unsmeþe treow,
 
heard, hrusan fæst,      hyrde fyres,
 
wyrtrumun underwreþyd,      wyn[?] on eþle.
 
P byþ symble      plega and hlehter
 
wlancum      ðar wigan sittaþ
40
on beorsele      bliþe ætsomne.
 
Xsecg[?] eard[?] hæfþ      oftust on fenne,
 
wexeð on wature,      wundaþ grimme,
 
blode breneð      beorna gehwylcne
 
ðe him ænigne      onfeng gedeð.
45
S semannum      symble biþ on hihte,
 
ðonn hi hine feriaþ      ofer fisces beþ,
 
oþ hi brimhengest      bringeþ to lande.
 
T biþ tacna sum,      healdeð trywa wel
 
wiþ æþelingas,      a biþ on færylde,
50
ofer nihta genipu      næfre swiceþ.
 
B byþ bleda leas,      bereþ efne swa ðeah
 
tanas butan tudder,      biþ on telgum wlitig,
 
heah[?] on helme      hrysted fægere,
 
geloden leafum,      lyfte getenge.
55
E byþ for eorlum      æþelinga wyn,
 
hors hofum wlanc,      ðær him hæleþ[?] ymbe[?],
 
welege on wicgum,      wrixlaþ spræce,
 
and biþ unstyllum      æfre frofur.
 
M byþ on myrgþe      his magan leof;
60
sceal þeah anra gehwylc      oðrum[?] swican,
 
for ðam dryhten wyle      dome sine
 
þæt earme flæsc      eorþan betæcan.
 
L byþ leodum      langsum geþuht,
 
gif hi sculun neþan[?]      on nacan tealtum,
65
and hi sæyþa      swyþe bregaþ,
 
and se brimhengest      bridles ne gymeð[?].
 
NG wæs ærest      mid Eastdenum
 
gesewen secgun,      oþ he siððan eft[?]
 
ofer wæg gewat,      wæn æfter ran;
70
ðus heardingas      ðone hæle nemdun.
 
OE byþ oferleof      æghwylcum men,
 
gif he mot ðær rihtes[?]      and gerysena on
 
brucan on bolde[?]      bleadum oftast.
 
D byþ drihtnes sond,      deore mannum,
75
mære metodes leoht,      myrgþ and tohiht
 
eadgum and earmum,      eallum brice.
 
A byþ on eorþan      elda bearnum
 
flæsces fodor,      fereþ gelome
 
ofer ganotes bæþ;      garsecg fandaþ
80
hwæþer ac hæbbe      æþele treowe.
 
æ biþ oferheah,      eldum dyre,
 
stiþ on staþule,      stede rihte hylt,
 
ðeah him feohtan on      firas monige.
 
Y byþ æþelinga      and eorla gehwæs
85
wyn and wyrþmynd,      byþ on wicge fæger,
 
fæstlic on færelde,      fyrdgeatewa[?] sum.
 
IO byþ eafix[?],      and ðeah a bruceþ
 
fodres on foldan[?],      hafaþ fægerne eard,
 
wætre beworpen,      ðær he wynnum leofaþ.
90
EA byþ egle      eorla gehwylcun,
 
ðonn fæstlice      flæsc onginneþ,
 
hraw colian,      hrusan ceosan
 
blac to gebeddan;      bleda gedreosaþ,
 
wynna gewitaþ,      wera geswicaþ.