Min dybeste tak går til …
Ann Kidd Taylor, en usædvanligt talentfuld skribent og forfatter, der har læst og genlæst dette manuskript under udarbejdelsen og givet mig uvurderlig hjælp og støtte.
Jennifer Rudolph Walsh, min fabelagtige agent og kære ven.
Mine vidunderlige redaktører, Paul Slovak og Claire Ferraro, og hele det fantastiske hold på Viking for deres aldrig svigtende støtte.
Valerie Perry, leder af Aiken-Rhett House-afdelingen på Historic Charleston Foundation, der gavmildt har delt ud af sin tid og viden og hjulpet mig kolossalt med min research.
Carter Hudgens, leder af uddannelsesafdelingen ved Drayton Hall i Charleston for hans tid og indsigt i slavernes liv og historie.
Til de følgende institutioner, der sammen med Historic Charleston Foundation og Drayton Hall har fungeret som kilder for mig: Charleston Museum, Charleston Library Society, College of Charleston’s Addlestone Library og Avery Research Center, Charleston County Public Library, South Caroliniana Library, Aiken-Rhett House Museum, Nathaniel Russell House Museum, Charles Pinckney House, Old Slave Mart, Magnolia Plantation and Gardens, Lowcountry Africana, Middleton Place og Boone Hall Plantation.
Advokatfirmaet Pierce, Herns, Sloan & Wilson i Charleston, der lod mig udforske deres kontor så meget, jeg havde lyst til – det ligger i det historiske hus, der engang tilhørte familien Grimké. Det kaldes også Blake House efter en tidligere ejer.
Jacqueline Coleburn, der arbejder med sjældne manuskripter i Library of Congress i Washington D.C., for hendes store hjælp med at fremskaffe en skat af breve, aviser, dokumenter fra slaverimodstandernes møder og andre skrifter, der på forskellige måder har at gøre med Sarah og Angelina Grimké og det tidlige 19. århundredes historie.
Doris Bowman, kuratormedarbejder og specialist ved Textile Collection ved National Museum of American History i Washington D.C. for at invitere mig ind i Smithsonians arkiver og se Harriet Powers Bible Quilt og for at forsyne mig med en overflod af oplysninger om den.
New-York Historical Society for at have givet mig adgang til dokumenter med forbindelse til søstrene Grimké og Denmark Vesey, inklusive de officielle rapporter om Veseys slaveoprør og hans sagsakter.
The National Underground Railroad Freedom Center i Cincinnati, der både imponerede og gjorde mig klogere med sine interaktive udstillinger om slaveriet og dets ophævelse.
Marilee Birchfield, bibliotekar ved University of South Carolina for researchhjælp og opklarende svar på spørgsmål.
Robert Kidd og Kellie Bayuzick Kidd for at være både villige og dygtige researchassistenter.
Scott Taylor for at give tålmodig eksperthjælp, når teknikken drillede, særlig den uge, hvor min computer døde.
Der har været mange primærkilder, bøger, essays og artikler om familien Grimké, Denmark Vesey, slaveriet, bevægelsen mod slaveriet, quilte og afrikanske tekstiler og det tidlige 19. århundredes historie, der har lagt grunden i min research, men jeg vil særligt fremhæve min gæld til dr. Gerda Lerner, hvis forskning og formidling om søstrene Grimké har påvirket mig dybt, specielt hendes biografi The Grimké Sisters from South Carolina: Pioneers for Women’s Rights and Abolition. Jeg står også i gæld til den forskning, som Mark Perry har formidlet i bogen Lift Up Thy Voice: The Grimké Family’s Journey from Slaveholders to Civil Rights Leaders; H. Catherine Birney i The Grimké Sisters; David Robertson i Denmark Vesey: The Buried Story of America’s Largest Slave Rebellion and the Man Who Led It; og Maurie D. McInnis’ The Politics of Taste in Antebellum Charleston. Jeg vil i øvrigt gerne gøre opmærksom på en afrikansk-amerikansk folkefortælling, jeg har ladet mig inspirere af. Den skildrer, hvordan folk i Afrika kunne flyve, men at de mistede vingerne, da de blev fanget og gjort til slaver. Historien er smukt fortalt af Virginia Hamilton og tegnet af Leo og Diane Dillon i bogen The People Could Fly: American Black Folktales (ALA Notable Children’s Book).
Jeg er umådeligt taknemmelig for den vidunderlige flok af venner, der lyttede, når jeg berettede om min kval og fryd ved at skrive denne roman, og som aldrig ophørte med at støtte mig: Terry Helwig, Trisha Sinnott, Curly Clark, Carolyn Rivers, Susan Hull Walker og Molly Lehman. Jeg er også taknemmelig for Jim og Mandy Helwig, der sammen med Terry længe har været en del af min udvidede familie.
Hver dag nyder jeg den kærlighed og støtte, jeg gives af min familie: mine forældre Leah og Ridley Mon; min søn Bob Kidd og hans kone Kellie; min datter Ann Kidd Taylor og hendes mand, Scott; mine børnebørn Roxie, Ben og Max; og min mand, Sandy, der har fulgtes med mig siden college, og hvis tapperhed gennem det seneste år har været både inspirerende og gjort mig ydmyg. Ingen ord kan nogensinde udtrykke min taknemmelighed for hver af dem.