Han venter til lyset skifter til grønt og går over gaden. Han har et A4-ark i hånden, læser noget på det, mens han smider cigaretten fra sig, træder på gløden og ser op på husnummeret, før han fortsætter et stykke ned ad fortorvet til en opgangsdør i næste blok. Tjekker igen på papiret. Finder navnet på dørklokken. Fjerde sal.
Kromann.
Han trykker på knappen og venter. Ser på uret.
“Hallo?”
“Er det Katja Kromann?”
“Ja, det er mig.”
“Jeg vil gerne tale med dig om din mands forsvinden. Jeg undersøger nogle mystiske hændelser i og omkring Gillsby. Jeg kan forstå, at din mand, Anders Kromann, forsvandt i Gillskov sidste år, da han ville undersøge skovens snegleliv. Er det korrekt?”
Der er stille i den anden ende.
Manden skifter vægten over på den anden fod, mens han stirrer på dørtelefonens højttaler. “Jeg forstår, det er et følsomt emne. Det er ikke min hensigt at rode op i gamle sår. Men der står meget på spil.”
“Hvad?”
“Undskyld?”
“Hvad står på spil? Hvem er du?”
“Det kan jeg alt sammen forklare, hvis du vil lukke mig ind. Det skal ikke tage lang tid.”
“Jeg kan ikke hjælpe dig.” En skramlen fra dørtelefonens højtaler. Hun har lagt røret på.
Han forsøger at ringe på igen, men hun tager den ikke. Et par minutter senere forsvinder han ned ad gaden. Krum ryg og en ny cigaret i hånden.
Fra fjerde sal ser en kvinde ned på gaden.