16

“Jeg vidste, du ville komme,” siger Ane og smiler til den rødhårede kvinde. “Vi har ventet dig. Længe.”

Den rødhårede kvinde lukker døren bag sig. “Tiden er kort. Jeg ved det. Jeg har været over hele jorden, har samlet livskraft nat og dag til ham. Alt er rede. Han bliver den mægtigste nogensinde.”

Ane bøjer hovedet. “Det tredje offer er klar. Det stærkeste offer gange elleve.”

“Fino.” Den rødhårede kvinde sætter sig ned og ser undrende på Ane. “Du er ikke, som jeg havde forventet.”

“Intet er, som du tror.” Ane møder hendes blik og holder det fast. Smilet er væk, ansigtet alvorligt, men hun virker ikke bange. “Har du drengen?”

“Du er ikke værdig til at kysse hans fødder!”

“Er du?”

Den rødhårede kvinde bryder blikket.

“Sofus,” hvisker Ane. “Jeg vil se ham.”

“Det er ikke hans navn.”

“Det er det for mig. Jeg er hans ven.”