Fra Alton Turner Blackwoods dagbog:

Mens Melissa knipsede kortene hen over bordet med billedsiden nedad, ventede Regina med at samle sine kort op, indtil hele hånden var blevet delt ud, og det forekom drengen, der stod og lyttede til fortællingen om drabet på sin mor, at den smukke pige havde delt hans skæbne ud i de syv kort, og at den smukke kvinde nu bredte hans skæbne ud i vifteform i hånden fordelt på billed- og nummerkort.

Efter at være nedkommet med Melissa havde den frugtbare Regina født tre sønner, der nu kun var spædbarnsknogler i den spredte jord fra opgravede gravsteder. Men efter at Anita havde født den misdannede dreng, blev hun ikke frugtsommelig en eneste gang i løbet af de næste ni år, selvom Teejay utrætteligt forsøgte at besvangre hende. Den gamle mand tabte tålmodigheden med hende, og en aften, hvor Anita pressede lidt for hårdt på for at skaffe drengen et større råderum, når nu Teejay helst så, at han var låst inde, slog han hende med ildrageren, som han havde brugt til at stikke til brændestykkerne i pejsen i det store soveværelse. Da han så, hvilken ubodelig skade han havde gjort på Anitas ansigt i det korte øjebliks ukontrollerede vrede, brugte han også ildrageren til at gøre det af med hende.

Så havde drengens mor alligevel ikke forladt ham, og det, han havde fået fortalt om hendes tiltagende væmmelse over hans udseende, viste sig blot at være endnu en løgn i det vildtvoksende buskads af løgne, der stod som en uigennemtrængelig mur om Crown Hill og familien Blackwood.

Da Anita var død og ikke længere kunne gå i brechen for sit barn, overvejede Teejay muligvis endelig at tage livet af drengen, men valgte i stedet at forvise sin eneste levende søn – der i stamtræets forviklede, krogede grene også var hans barnebarn og oldebarn – til det ensomme tårnværelse som en levende og eftertrykkelig påmindelse til sig selv om, at man i forsøget på at forfine skønhed til perfekt skønhed gennem incestuøs indavl ikke kan plukke rosen uden at støde på en enkelt torn.

Regina trak et kort fra bunken, samlede tre damer blandt de nu otte kort, hun havde på hånden, og lagde dem på bordet.

„Jeg fortæller dig alt dette, fordi Melissa og jeg begge er en måned henne med et nyt barn. Jeg er nået dertil, hvor jeg føler, at jeg har gjort mit og mere til for at gøre mig fortjent til alt det, der en dag skal blive mit.“

Den kejtede dreng stod og stirrede på de tre damer og forestillede sig, at kortene hver især var prydet af hans smukke mors, hans smukke mosters og hans endnu smukkere kusines ansigt.

Regina var ikke færdig med at lægge ned; nu fremdrog hun to toere, som hun supplerede med en joker.

„Mens du finder ud af, hvad alt det her betyder for dig, og hvad du i givet fald skal gøre ved det,“ fortsatte hun, „er der tre ting, du skal huske på. For det første, at jeg er din mors søster. For det andet, at Melissa ikke kun er din mors niece, men også hendes halvsøster. For det tredje, at af alle på Crown Hill har ingen andre end jeg – heller ikke din mor – fortalt dig sandheden.“

Senere hen gik det op for drengen, at hun forventede, at han ville dræbe Teejay. Samme aften pakkede han en rygsæk med de vigtigste ting – heriblandt fotografiet af den nøgne Jillian, der dinglede fra loftsbjælken. Han tiltvang sig adgang til Teejays private fløj og truede ham med en kniv for at få penge. Han havde ikke tænkt sig at gøre den gamle mand – der på det tidspunkt var en hårdfør treoghalvfjerdsårig – fortræd, fordi det ville gøre ham til en eftersøgt og jaget person. Han tørstede mere efter frihed end efter hævn. Teejay havde toogtyve tusinde dollars i et pengeskab i væggen. Derudover tog drengen ti antikke mønter, der nok var yderligere halvtreds tusinde værd.

Ved midnatstid gik drengen ud ad indkørslen og ned til Crown Hills hovedport. Ravnen havde givet ham natten, og natten havde været hans læremester.

Drengen vidste nu alt, hvad natten skjulte, værdifuld lærdom til den tilværelse, han fremover ville skabe for sig selv. Alle blev født for at dø. Sex var død. Død var sex. Hellere være jageren end den jagede. Helvede måtte være til, fordi der var et akut og uudtømmeligt behov for det. Himlen havde han ikke brug for, for han ville gøre sig fortjent til en æresplads i helvede.

Få minutter over midnat gik drengen ud ad hovedporten og ud i den verden, der lå uden for Crown Hill. I det øjeblik blev han til mig. Jeg er Alton Turner Blackwood, og jeg er Døden.