BLOMSTERLØG & KATASTROFER
Børste har været henne og synge med sit kor Sanglopperne og er næsten nået hjem. Da hun cykler om hjørnet, får hun et chok.
Det hele står stille.
Aldrig har hun set noget mere skørt og vidunderligt. Der står to elefanter midt på Solbakken. Det er jo Sikka og Siam! De må være sluppet fri nede fra cirkus og er gået sig en tur helt alene, uden Benhja har opdaget det.
”Hej! Hallo!” råber Børste. De er kæmpestore. Det er jo fuldkomment fanofantastisk. Gid alle dage var sådan!
”Kommer I ikke herover?” lokker hun. Et øjeblik drejer elefanterne deres tunge hoveder, ser på hende med deres melankolske øjne og vifter lidt med ørerne. Så drejer de om og gungrer roligt hen mod den næste tværvej.
Der er da ingen i verden, som vil tro på det her. Det må Ludvig bare se! Børste spurter hen og ringer på hans dør med en lang, elektrisk finger.
Ludvig kommer ud med munden fuld af lakrids.
”Hej,” gumler han forbavset, ”er der sket noget?”
”Ja, elefanterne er sluppet løs nede fra cirkus! De går ude på vejen lige nu. Skynd dig!” Hun kan næsten ikke få vejret.
”Hvad?”
”Det er rigtigt!”
De farer ud ad døren med det samme. Den er god nok. Elefanterne går stadig rundt derude! ”
Lige nu er dyrene faktisk på vej ind i fru Blomster-Skal-Soves forhave, og snart tygger de løs på alle tulipanerne.
Havedøren flyver op: ”Hvad laver I? Husj husj! Kan I så komme ud! Det er jo en katastrofe! Hjælp! Åh nej, alle mine planter!” jamrer fru Blomster-Skal-Sove, mens hun fortvivlet prøver at skubbe til elefanterne.
De puffer hende dog bare venligt væk med snablerne og spiser videre af alle de lækre løg og lilla blomsterhoveder.
”Øh, det er nok bedst, hvis I finder noget andet at spise,” prøver Ludvig diplomatisk. Men elefanterne ænser ham ikke. Fru Blomster-Skal-Sove står og støtter sig til hegnet. Hun ligner en, der er ved at besvime.
Nu bliver Børste urolig. Hun og Ludvig er jo alt for små til at få sådan nogle kæmpe dyr ud af haven igen og hjem i cirkus, hvor de bor.
Nogen må gøre noget!
Så Ludvig bliver deroppe for at holde øje med elefanterne. Og Børste snupper sin cykel og træder så hårdt i pedalerne, hun overhovedet kan.
”HEJ, I må komme med det samme!” råber hun til sabelslugeren, da hun når ned til cirkus.
Hun kan ikke se Benhja nogen steder.
Sabelslugeren og to andre cirkusfolk ved straks, hvad hun taler om. De har for længst opdaget, at de to yngste elefanter er stukket af, og lige nu er alle løbet i hver sin retning for at lede. Benhja selv er åbenbart gået hen til Kattemosen for at se, om hans elskede dyr skulle være gået derned for at drikke af vandet.
De tre mænd nikker til Børste og følger så efter hendes cykel, så hurtigt deres buttede ben kan bære.
Da de når op på tværvejen, er elefanterne luntet lidt videre.
Der har samlet sig en kødrand af naboer. Alle står de og stirrer ind i fru Blomster-Skal-Soves have.
Heller ikke Ludvig aner, hvad han skal gøre.
Haven er støvsuget for påskeliljer og krokus. Der er kun en eneste tulipan tilbage. Og fru Blomster-Skal-Sove selv sidder på fortrappen og hulker. Selvom hun altid er så sur, så får Børste alligevel ondt af hende.
Blomsterne var jo de eneste venner, hun havde.
Imens nærmer cirkusfolkene sig langsomt elefanterne længere nede ad vejen. Den ene af mændene taler beroligende til dyrene, mens de to andre får bundet tykke reb om elefanternes halse. Så tramper de stille og roligt tilbage til Cirkus Vita og plænerne.
Naboerne på tværvejene forsvinder ind i deres huse, som om de pludselig har noget meget vigtigt, de skal se til.
Den eneste, der resolut går ind i den nedtrampede have, er fru Potersen. Hun sætter sig på trinnet ved siden af fru Blomster-Skal-Sove, og så taler de om noget, som Børste ikke kan høre.
