Hvor stammer du fra?

En kraftig og temmelig mandig mand steg på bussen, der kørte i retning mod Skive. Han spurgte chaufføren:

– Hv.. hva … hvad ko kos kost … koster en en enkelt bil bil … billet til … til Sk … Skiv … ive?

Men chaufføren svarede ikke Og manden forsøgte igen:

Hv.. hva … hvad ko kos kost … koster da en en enkelt bil bil … billet til til Sk … Skiv … ive?

Chaufføren svarede stadig ikke. Manden blev ked af det, kunne man se. Han forsøgte dog endnu en gang, og nu rakte chaufføren 10 fingre i vejret. Og manden betalte pengene og satte sig.

Men en ældre dame gik derefter diskret frem til chaufføren og spurgte ham, om han ikke kunne lære at svare på et høfligt spørgsmål, også selv om passageren stammede.

– Tro tro tror d …du du at j … jeg ska’ ha’ en på kæ kæ … kæften? svarede chaufføren.