Og en meget meget mærkelig vits

Bruno kom træt hjem til sin blonde kone Erna efter en dag på kontoret. Fru Erna gik derhjemme og kedede sig. Så hun havde masser af tid at finde på i.

– Bruno, min elskede ven. Jeg har i dag opdaget noget.

– Og hvad er så det, lille skat? spurgte Bruno.

– Kompagni 231 frem, råbte Erna, og frem marcherede 28 fuldfede kakerlakker i vindueskarmen.

Bruno Walther Jensen gloede vantro på det han så. Og det blev ikke mindre forbløffende, da hun råbte: – Kompagni 231 holdt! Og minsandten om ikke alle kakerlakkerne standsede.

– Højre om, råbte Erna igen, og kakerlakkerne drejede rundt.

– Det er da fantastisk, svarede Bruno. – Men hvori ligger din opdagelse, lille skat?

– Jo, se her, sagde blonde Erna, og gik hen og tog den bageste kakerlak. Trak alle seks ben af den og satte den ned bagest i geleddet igen.

– Fremad march, kommanderede hun.

Alle kakerlakkerne marcherede fremad på nær den uden ben.

Den lå hjælpeløs på stedet.

– Der ser du, sagde hun. – Jeg har opdaget, at når kakerlakker mister benene, så kan de ikke høre.