En nonne mere
Der var ikke mere benzin på nonnens bil. Hun gik derfor ind på bondegården for at låne lidt benzin. Men hun måtte bære den tilbage til bilen i en potte, for der var ingen dunk hun kunne låne. En gammel bondemand kom forbi, da hun stod der i vejkanten og hældte benzinen fra potten på bilen.
– Hvis den skal køre på det, så skal man da virkelig være stærk i troen, sagde manden.
☺
– Det er utroligt som du med tiden kommer til at ligne din gamle farmor.
– Kender du min farmor?
– Nej, nej. Men alle ved da, hvordan en gammel kælling ser ud.
☺
– Goddag, jeg vil gerne købe et par sko. Men jeg kan ikke huske hvad størrelse jeg bruger.
– Pyt med det. Bare De har fødderne med Dem. Det er hovedsagen.
☺
En mor kommer gående på stranden med sin dreng på 5 år.
– Nu skal du virkelig prøve at huske, hvor du begravede far i sandet, Jonas. Ellers kommer vi aldrig hjem. Far har nemlig bilnøglerne i sine badebukser.