Kapitel 33

Berlin, lørdag d. 30. oktober 2010
Kl. 06.45

Jakob havde kun sovet et par timer. Han skulle op, så han kunne følge Alex videre til næste destination. Hvis noget gik galt, og der skulle træffes vitale beslutninger, måtte han være klar. Lige siden Alex var taget af sted for at begå det første drab i Hamborg, havde Jakob fulgt ham på sin skærm. Chippen i hans ene balde havde sendt helt klare signaler. Ikke en eneste gang havde der været udfald, men et par gange var han rykket helt ud på det yderste af stolen, når Alex havde handlet anderledes end beskrevet i køreplanen. Flere gange havde Jakob kigget på den hvide boks, der så uskyldig stod på hans skrivebord. Et enkelt tryk på boksens stålknap ville sprænge Alex i to stykker, men samtidig også sætte en stopper for afviklingen af køreplanen. Det kunne blive nødvendigt, og så måtte han gøre det, men Jakob håbede for alt i verden at kunne undgå det. Hvis denne dag, og lidt af den næste gik som planlagt, ville han kunne ånde lettet op, og verden ville gå en bedre fremtid i møde. Der ville helt sikkert komme til at ske forandringer. Det kunne ikke være anderledes. Han kunne mærke det og glædede sig til at smage såvel sejren som hævnens sødme. Et gammelt regnskab ville blive gjort op inden for det næste døgn.

Busbilletten til Århus lå klar på hans skrivebord. Han skulle med fra Berlins rutebilstation, Berlin ZOB, klokken 13.00 for at være i Århus i rette tid. Otte timer ville turen tage. Selvom der ikke ville blive tid til en lur i bussen, var Jakob ikke bekymret for, at nattens få timers søvn ville indhente ham. Spændingen skulle nok holde ham vågen. Forhåbentlig klarede Alex Bruxelles lige så godt, som han havde klaret Hamborg, Århus og Amsterdam. Jakobs bærbare pc stod klar. På den ville han kunne følge Alex i bussen. Pas og den mobil, som han skulle bruge til at ringe til Alex på, lå ved siden af busbilletten sammen med en hvid konvolut, hvis indhold Jakob havde opbevaret i mange år, og ikke en eneste dag var gået, uden at han havde set frem til, at indholdet skulle anvendes. Nu var dagen endelig kommet. Nu skulle det være. Nu skulle det endelig være. Han lukkede øjnene og så hele scenariet for sig. Et fantastisk syn. Vel nok det nærmeste man kunne komme en åbenbaring. Alt var klar. Et par meddelelser på MSN-chatten, og aftenens date ville være på plads.