*
”Jeg kan altså ikke holde ud at bo her mere,” siger Stine samme aften. ”Vi bliver nødt til at flytte.”
”Skal vi ikke lige tage det roligt?” Jakob åbner pizzaæskerne. ”Her, tag lidt pizza. Hvordan gik det i børnehaven i dag?”
”Jeg mener det, jeg kan ikke lide at være her mere. Jeg føler mig ikke tryg. Der har været nogen i mit hjem, mens jeg lå og sov!”
”Der har også været nogen i mit hjem, Stine. Men vi kan da ikke sælge lejligheden nu.”
”Jeg er ligeglad,” siger hun og snupper et stykke pizza. ”Jeg føler mig invaderet. Det er ikke mit hjem mere.”
”Stine, jeg gider ikke høre på det der. Det var fandeme ikke dig, der slog et menneske ihjel i går, er du med. Det var mig! Hvordan tror du jeg har det! Det handler ikke alt sammen om dig!”
Der er stille i stuen i en række lange sekunder. Udenfor suser en ambulance forbi. Pizzaæskerne fylder op på sofabordet. Skinke og ananas, pepperoni og æg. Fra Martins nede på Hjertepladsen. Colaen bobler i glassene.
”Glem det!” Stine griber fjernbetjeningen og tænder for en tilfældig kanal.
”Stine ... Det var maleriet, de ville have. Ikke andet. Nu har de ikke mere at gøre her hos os. De kommer ikke tilbage.”
Han sætter sig over på gulvet ved hendes fødder og lægger en hånd på hendes store mave. Han fortæller hende om manden fra efterretningstjenesten. Stine stirrer tavst på tv-skærmen, græder.
”Stine!”
”Det er bare mine hormoner.” Hun smiler. ”Tag dig ikke af mig. Der er bare en baby i fjernsynet. Jeg kan ikke gøre for det. Det er mine hormoner.”
”Jeg går i seng,” siger Jakob og rejser sig. ”Jeg er træt, jeg sov elendigt i nat. Godnat.”
”Hvilken efterretningstjeneste kom ham manden fra?” spørger Stine, netop som han er ved at trække døren i bag sig.
”Det ved jeg faktisk ikke. Det sagde han ikke noget om.”
”Så du hans id?”
”Ja, han viftede med et eller andet plastickort. Jeg var lidt ved siden af mig selv.”
Da Jakob er gået i seng, sidder Stine længe og lytter til aftenen. Nej, hun bryder sig ikke om noget af alt dette. Hitlers maleri, indbruddene. Hun må gøre noget. Der er alt for mange spørgsmal i hendes hoved, som hun ikke har svar på.