Fiat Punto. Helsinge. Danmark. Nu.
Hun kan se Volvoen i bakspejlet. Hendes første indskydelse er at køre fra dem. Men det er selvfølgelig håbløst. Puntoen er ikke specielt hurtig, og hun er ingen racerkører.
Alligevel har hun svært ved at lade være med at sætte farten op. Det er lidt, som om speedometernålen ikke vil blive nede omkring de tilladte 50. Den lister hele tiden op og op. Hun drejer ned ad Frederiksborgvej, hvor biblioteket lå før i tiden, med det ene øje klistret til bakspejlet. Volvoen følger støt og roligt efter.
Regnen slår mod forruden. Vinduesviskerne kan næsten ikke følge med. En sveddråbe triller ned ad hendes hals. Vognen begynder at ryste under hende. Hun ser på speedometeret. 105. Hun slipper speederen. Volvoen er sakket lidt bagud. Det gør ondt i hendes nakke.
Kører ud af byen, forbi planteskolen og videre mod København. I rundkørslen vælger hun vejen gennem Gribskov, selvom det er en omvej, men den vej har hun altid bedst kunnet lide. Volvoen er helt oppe bag hende igen.
Hun tænder radioen, slår med en finger på rattet. Regnen stilner af, netop som hun kører ind i skoven. Puntoen krænger til siden gennem det første sving, men hun sætter ikke farten ned. En lastvogn brøler forbi i den modsatte retning. Hun følger vejen over bakken og ned gennem det næste sving.
Volvoen er stadig lige bag hende. Den blinker med lygterne og begynder at overhale, da vejen for en kort bemærkning retter sig ud. Stine flytter foden over på bremsen, mens hendes øjne springer mellem side- og bakspejl. Volvoen er hurtigt oppe på siden af hende. Sideruden bliver rullet ned, og en mager kvinde med kort, sort hår gør tegn til hende om at holde ind til siden.
Stine træder hårdt på bremsen. Den lille Fiat skrider ud. Volvoen suser videre. Hun slipper bremsen og drejer hårdt til venstre, ned ad et smalt hjulspor, der bugter sig ind i skoven. Et hurtigt blik efter Volvoen. Rødglødende bremselys og rygende dæk.
Puntoen hopper og bumler hen ad hjulsporet. Grene slår mod vognens sider og sten hamrer op i undervognen. Hun følger hjulsporet rundt om en lille sø. Der ligger stakke af tømmer langs hjulsporets anden side. Og så er der en bom over vejen. Hun kan ikke komme videre. Hun træder bremsen i bund. Motoren går i stå med et host. Hun ser sig tilbage, men der er intet at se.
Drejer nøglen. Bilen hoster et par gange, men starter ikke. Anden gang er den der. Hun hamrer gearstangen i bakgear og styrer hurtigt ind mellem to stakke tømmer, hvor der ser ud til lige at kunne være plads til vognen. Det er der ikke. Hun hører glas fra en af baglygterne splintres og et hvin fra kofangeren eller skærmen.
Rykker gearstangen i første og træder speederen i bund. Forhjulene snurrer rundt og kaster mudder og blade op om vognens sider, men så får de fat, og hun kommer rundt, netop som Volvoen dukker op over bakken. Der er kun et hjulspor. Hun er fanget.
Stine tøver et kort sekund, før hun kobler ud og flytter gearstangen ned i andet gear. Så træder hun igen hårdt på speederen, og den lille Punto farer hen ad hjulsporet direkte mod Volvoen.