Landskrona. Skåne. Sverige. Nu.
Jakob lukker gitterporten bag sig og går op ad den lille skråning til huset. Hoveddøren er falmet og skrammet. Han tøver foran døren, før han banker på.
Sekunderne snegler sig af sted, mens han venter. Han kan høre den fjerne støj fra et tog.
Han banker igen og skifter vægten over på den anden fod. Der sker ikke noget. Han er rejst hele vejen til Landskrona for at stå ansigt til ansigt med nogle mennesker, der ønsker ham død, og så er de ikke hjemme.
Han tager i dørhåndtaget, og døren går op. Han ser ind i en gang med en trappe op til første sal.
”Hallo?” råber han. ”Er der nogen hjemme?”
Intet svar, men han kan høre rockmusik oppe fra første sal. Han træder indenfor. En enorm skål med hundemad og en lige så stor vandskål står på en avis nede bagest i gangen. Han går op ad trappen.
Der hænger en gammel plakat med billedet af en Messerschmitt på væggen i den lille gang for enden af trappen. Tre lukkede døre og rødt gulvtæppe. Musikken stopper, netop som han når den første dør.
En hæs, gispende stønnen kommer ud gennem døren. Hunden? Han ser hen på de to andre døre, men vender alligevel tilbage til den med den stønnende hund. Sætter sig på hug og kigger ind ad nøglehullet.
Han kan se et slukket fjernsyn og en gummisko på gulvet. Ingen hund. Men dens stønnen lyder også til at komme en smule til højre. Han støtter med et par fingre mod døren, idet han læner sig lidt til siden for at få et glimt af hunden. Døren giver efter, svinger helt op, og han tumler forover.
Han lander på knæene og genvinder balancen. Der er ingen hund i det lille værelse.
Der er en seng, og midt på den stirrer to nøgne mennesker på ham.