Ballen. Samsø. Danmark. Nu.
Stine går hen langs den øde havn. Det er første gang, hun er i Ballen uden for turistsæsonen, og byen er som en spøgelsesby. En måge skriger et sted i nærheden. Vinden ude fra Kattegat er kold. En bulet Mazda drejer om hjørnet henne ved iskiosken og kører langsomt forbi hende.
Hun går ind i den lille købmand, tager en kurv og giver sig til at fylde kartofler i en pose lige inden for indgangen. Hun giver sig god tid. Ingen kommer ind efter hende. Hun går videre ind i forretningen. Finder hakkekød, mælk og pasta. Ost, brød, sodavand. En flaske billig vin.
Købmanden, der er ved at sætte ketchup op på tilbudshylderne, hilser på hende. Hun mumler: ”Godmorgen”, og fortsætter ned mellem hylderne. En dåse majs, kiks og en hurtig is til at stille den værste trang. Overvejer et øjeblik at købe en hel kasse, men kommer i tanke om, at der ikke er nogen fryser i sommerhuset. I stedet tager hun den største is i frysedisken og går hen til kassen for at betale.
”Godmorgen,” smiler kassedamen og begynder at bippe varerne ind.
Stines øjne løber hen over hylderne med tobak.
”Og tyve Kings med filter,” siger hun og undgår at se på kassedamen. ”Lights,” skynder hun sig at tilføje. ”Ultra Lights.”
Hun kører dankortet gennem terminalen og taster pinkoden. ”Bare på beløbet. Nej, vent! Kan jeg få tusind oveni?”
”Så meget har jeg ikke i kassen lige nu,” siger kassedamen. ”Jeg kan klare femhundrede.”
”Så siger vi femhundrede.” Stine pakker indkøbene ned i plasticposen. Isen skynder hun sig at pakke ud. Den smager himmelsk. Før hun blev gravid, brød hun sig slet ikke om vaniljeis.
”Den afviste kortet,” siger kassedamen og ser på hende med et underligt udtryk i ansigtet. ”Fejlkoden skulle betyde, at kortet er spærret. Jeg skal faktisk inddrage kortet.”
”Hvad siger du? Det kan ikke passe.”
”Prøv at køre det igennem igen, så ser vi, hvad den siger.”