Hotel Opal. Paris. Frankrig. Nu.
”Jeg ved ikke, hvor vild jeg er med det her.” Jakob trækker T-shirten over hovedet og smider den på stolen foran den franske altan. Han strækker ryggen, der stadig er stiv efter flyveturen.
”Vild med hvad?” spørger Stine ude fra badeværelset.
”Med den her skattejagt.” Jakob klikker kufferten op. Finder en ren T-shirt. ”Du er gravid, skat. Det er alt for farligt.”
Hotelværelset ryster, da et metro-tog drøner fordi under hotellet. Jakob tager T-shirten på og lukker altandøren op. Larmen fra trafikken ude på gaden strømmer ham i møde.
Stine river et stykke toiletpapir af. ”Når skatten først er blevet fundet, vil de ikke have nogen grund til at være efter os længere.”
Jakob stikker hovedet ud ad altandøren og kigger ned ad gaden. Mørket er ved at sænke sig over byen. Der ligger tilsyneladende mest butikker med børnetøj i Rue Tronchet. De burde vel købe noget til den lille ny. En betonkanon rumler forbi, og nede for enden af gaden kan han se den tempelagtige Madeleinekirke. Han lukker døren igen. ”Men hvorfor lod du ikke bare Erik om at finde den skide skat?”
Toilettet skyller, og Stine kommer ind. ”Jakob, jeg elsker dig.” Hun bider i hans øreflip. ”Du skal ikke bekymre dig. Vi skal bare hente rammen. Jeg ved godt, du bare vil beskytte din familie. Men vi må selv klare dette her.”
Det banker på døren.
I et langt sekund ser de bare på hinanden.
”Det er nok bare ham den forvirrede portier.” Jakob går hen og åbner døren.
En sort stuepige med en stak håndklæder smiler til ham.
Hun siger en masse på fransk, stopper håndklæderne i favnen på ham og går igen. ”Merci,” mumler han og skubber døren i.
”Rene håndklæder. ”
”Jeg er sulten.” Stine kigger i minibaren. ”Der er ikke andet end chips her.”
”Hvor er rammen egentlig?”
”Min moster har den. Hun arvede det billede, som min mormor satte i rammen.”
”Du har altså en moster i Paris? Hvorfor har jeg aldrig hørt om hende?”
”Fordi,” siger Stine og smider sin kuffert op på sengen. ”Hun er familiens sorte far.” Hun former en tragt med hænderne og hvisker: ”Hun er lesbisk.”
”Så hun er familiens store tabu? Den lesbiske moster!”
”Noget i den stil.” Stine begynder at hænge tøjet ind i skabet.
”Hvorfor har du aldrig fortalt mig om hende?”
”Der var ikke noget at sige.”
Jakob stirrer på hende, men hun fortsætter med at tømme kufferten. ”Har du nogensinde mødt hende?” spørger han.
”Da jeg var lille, passede hun mig af og til.” Stine møder endelig hans blik. ”Men det var før, hun sprang ud af skabet og flyttede herned.”
”Hvad hedder hun?”
”Nina.”
”Nina?” gentager Jakob. ”Nina Holten?”
”Holten er min fars efternavn. Hun hedder Skov Hansen.”
”Jeg gider ikke pakke ud,” siger Jakob og åbner sin øl. ”Skal vi se tv?”
Stine drikker af sin cola. ”Gider du ikke løbe ned og se, om du kan finde en burgerbar eller et eller andet. Jeg er skrupsulten.”