Hotel Opal. Paris. Frankrig. Nu.
Jakob lukker den sidste kuffert, må lægge et knæ op på den for at tvinge den i, før han kan få låsene til at klikke fast. Så kaster han et hurtigt blik ud på det lille badeværelse, før han åbner minibaren og tager en af de små flasker alkohol uden at se hvilken. Skruer laget af og tømmer flasken i en slurk. Tørrer sig om munden og smider flasken i retning af skraldespanden ude på badeværelset. Tager et par andre af de små flasker og stopper dem i lommen. Skubber det tunge gardin til side og kigger ned på Rue Tronchet, mens metroen får hotellet til at ryste.
Mennesker strømmer hen ad fortovet, ned i undergrunden, rundt om hjørnet, ind i butikkerne. Biler dytter, busser gasser op, scootere summer.
Ruller kufferterne ud til elevatoren og kører ned. Tjekker ud hos portieren og venter inde i hotellets lille morgenmadsrestaurant på den taxa, portieren tilkalder. Tygger to Alminoxer, da mavesyren igen bider fra sig. Burde ikke drikke spiritus, når maven ter sig på den made, men det vil han skide på.
Taxaen ankommer. En stor, hvid Peugeot. Chaufføren, en inder med turban og det hele, drøner kufferterne i bagagerummet og hopper ind bag rattet.
”To the airport!” siger Jakob omme fra bagsædet.
”Which one?” spørger chaufføren med et bredt smil.
”Charles de Gaulle.”
”Which terminal?”
,,I don’t know! Just drive!” råber Jakob og finder en af de små flasker fra minibaren i lommen. En vodka. Han skruer låget af, mens chaufføren skaber en trafikprop ved at vende taxaen midt på gaden.
Jakob lader sig synke ned i sædet, lukker øjnene og tømmer flasken.