*
I drømmen står Jakob anklaget i en sært fordrejet retssal, hoved og håndled gjort fast i gabestokken, mens dommeren troner højt over ham med tyk, hvid paryk. ”Men det var et uheld!” råber Jakob fra gabestokken. ”Hun løb lige ind i kniven. Jeg vidste ikke, det ville ske! Hun var brudt ind i mit hjem!”
Men dommeren griner bare, så parykken hopper. ”Det kan du ikke bevise!”
”Spørg Stine, hun så det, spørg min kone!”
Dommeren ser ned på ham med latteren glimtende i øjnene. ”Din kone! Du mener hende, der myrdede et respekteret medlem af den amerikanske efterretningstjeneste i Paris?”
Latteren bobler igen. ”Hende satte vi i den elektriske stol for en time siden!”
Jakob flygter ud af drømmen og sidder sekundet efter fortumlet på luftmadrassen og summer med sveden drivende af sig. Det er lyst nu. Tidlig formiddag, gråvejr.
”Stine?” Sofaen er tom. Dynen ligger sparket sammen i fodenden, puden på gulvet.
”Stine?” Lytter efter lyde fra badeværelset, men der kommer ingen. ”STINE!”
Trin på trappen ude i opgangen. Stine, kan genkende lyden af hendes trin. Vender dynen og strækker ryggen. Entredøren går, og Stine kommer ind i stuen.
”Hej, er du vågen?” smiler hun og træder gennem rodet på stuegulvet hen til ham.
”Ja,” gaber han. ”Hvor har du været?”
”Oppe og låne en kopimaskine. Jeg købte lidt morgenbrød hos bageren.” Hun svinger en papirspose, der dufter dejligt.
”Jeg er skrupsulten.” Jakob snupper posen ud af Stines hænder.
Hun knapper jakken op. Går hen til vinduet og ser ned på gaden. En ølvogn stopper foran kiosken.
”Jeg drømte, at vi blev dømt for mord.” Jakob finder en snegl i posen. Får fedtede fingre.
”Jeg vil gerne ringe til min mor,” siger Stine. ”Men jeg tør ikke.”
”Vi må have fat i Erik.”
”Hm.”
”Han lovede os, at vi ... ”
”Hold lige mund et øjeblik.”
”Hvad?”
”Sch!” Vinker hidsigt med den ene hånd, uden at se på ham. ”Få noget tøj på! Skynd dig!”
”Hvad?” Er henne ved vinduet sekundet efter. Ser ned. En sort Jeep Cherokee på blå nummerplader. En sort kvinde på vej ud. Småtyk, med cigaret i mundvigen.
”Bagtrappen! ”