#68

Mark Apart Hotel. Berlin. Tyskland. Nu.

”Gad vide om jeg stadig har mit arbejde, når alt det her er overstået?” Jakob ser sig selv i spejlet over vasken. Hævelserne efter de øretæver, han fik i Landskrona, er ved at fortage sig. Trænger til en barbering.

”Hvad?” råber Stine inde fra hotelsengen. Han kan høre hende rode i kufferten. Det nye tøj – betalt af den danske stat.

”Hvad tror du, Ian siger, når det her er overstået? Tror du stadig, jeg har mit job?”

”Hvorfor tænker du på det?” Hun kommer ud til ham i undertøj. Maven ser gigantisk ud, som om han ikke har set den i lang tid, hvad han næsten heller ikke har. Hun har tabt sig på lårene. Trækker trusserne ned og sætter sig på toilettet.

”Jeg får mavesår af det her vanvid.” Flængen over det ene øjenbryn er stadig lidt øm at røre ved.

”Du ser ud ad helvede til.” Stine begynder at tisse. ”Poser under øjnene, grå i hovedet, forkølelsessår, duknakket.”

”HVORDAN FANDEN, TROR DU, JEG HAR DET!”

”Tag det dog lidt roligt” Hun trækker i toiletrullen.

”Undskyld. Jeg har det ikke godt, Stine. Jeg har det værre, end jeg ser ud.” Finder dåsen med skum. Ryster den. ”Der er en masse, som Erik ikke fortæller os. Jeg ved det bare, jeg kan mærke det.”

”Det er slet ikke sikkert, noget af det, han har sagt, er sandt,” siger Stine og skyller ud. ”Den der historie om ’Det Andet’ er lidt langt ude.”

”Hm.” Kommer skum i ansigtet. ”Åh, fuck. Jeg har ikke fået købt barberblade!”

”Tag min Ladyshaver.”

”Det her fortæller du ikke til nogen.” Jakob finder Stines Ladyshaver i hendes toilettaske.

”Må jeg ikke tage et billede af dig, mens du barberer dig med Ladyshaveren?”

Han sprøjter lidt vand efter hende. Og hun griner. Men det er ikke rigtig sjovt. Hun fanger hans blik i spejlet.

”Jeg tror ikke på, at det er guld, vi leder efter,” siger Jakob.

”Jeg elsker dig,” siger hun bare.

”Hører du, hvad jeg siger?”

”Ja.” Hun går ud af badeværelset og sætter sig igen på sengen. ”Hvad tror du så, der er i skatten?”

”Hvem siger, at det er en skat?”

”Hvad skulle det ellers være?”

”Et hemmeligt våben? Noget i den stil?”

”Det ville da alligevel være forældet i dag.”

Skynder sig at skylle ansigtet og tørre det sidste skum af. Går ind til Stine, mens han klasker aftershave på kinderne. ”Men det skulle være rigtig meget guld, før CIA gad at lede efter det.”

”Tror du?”

Går hen til vinduet og ser ned på Lietzenburger Straße. De bygger på den anden side af gaden. En kran hejser noget op på betonskelettet. En lastvogn bakker ind på byggepladsen.

”Hvornår var det, vi skulle mødes med Erik?”

”Om en times tid.”

”Jeg ville ønske ... ”

”Det ville jeg også.”