*
Stine græder ikke mere. I stedet sidder hun og rokker frem og tilbage på den stol, hun er bundet til. Lyden af rebene, der giver sig, og hendes åndedræt fylder det store tomme rum.
Jakob lukker øjnene. Må trække vejret gennem munden. Næsen er lukket af blod og slim. Undersøger tænderne med tungen. Alle på plads. Fortænderne i over munden løse. Hænderne snurrer. Rebene for stramme, lukker for blodet. Bevæger hænderne, strækker fingrene. Kan ikke komme fri. Forsøger at samle tankerne. Erik død. Kortet væk. Hvad skal der ske nu?
”Jakob!” En høj hvisken.
Åbner øjnene. ”Hvad?”
”Jeg er fri.”
Ser. Stine med hænderne fri. Rebet på gulvet bag hendes stol.
”Hvordan?”
”Med ringen.” Løfter hånden med farmors diamant. ”Jeg filede det over.”
”Kom, hjælp mig fri.”
”Jeg er ikke sikker på, jeg kan gå.” Forsøger alligevel at rejse sig. ”Jeg tror, det går.” Står nu. Støtter sig til stolen. Skærer ansigt. Smerter. En hånd på maven. ”Åh av.” Ned på knæ.
”Lad være, Stine. Gør det ikke værre. Måske kan barnet stadig reddes. ”
”Ikke hvis vi bliver her.” Hun begynder at kravle. Lange seje bevægelser. Anstrengte grynt og støn. Et spor af blod på gulvet. Men hun når hen til ham og giver sig med det samme til at rode med rebet om hans håndled. Han kan mærke hendes fingre. Kolde, glatte af sved.
”Kan du få det op?”
”Sid stille. ”
Jakob lukker øjnene. Lytter. Kan høre et tog rumle forbi. Sit eget hjerte. Skridt på jerntrappen lige udenfor. Hans hjerte går i stå. Holder vejret. Stine bakser videre med rebet. Nøgle i døren. Håndtaget går ned. Døren går op.
Göran.
”Hvad fanden!”
Hurtige skridt med tunge militærstøvler. Göran med død i øjnene. Svingende kæmpenæver.
”Så! Du er fri!” Stine bag Jakob.
Jakob griber fat i stolen, han sidder på, og svinger den, idet han springer på benene. Göran bliver ramt i ansigtet. Stine råber noget. Jakob har ikke tid til at høre hvad. Göran på knæ.
Svinger stolen igen. Mod hans hoved. Hans ryg. Igen. Igen. Igen. Til han ligger helt stille, og Jakob synker sammen ved siden af ham med pulsen dunkende i ørerne og sløret blik.
Stine kravler hen og leder i Görans lommer. Finder den gamle pistol. Nøglerne til den falske taxa.
”Kør mig på hospitalet,” siger hun og giver pistol og nøgler til Jakob. ”Hvis de andre to er her endnu, så skyd dem!”
Pistolen er tung og underligt lun i hans hånd.