Krankenhaus Am Urban. Kreuzberg. Berlin. Tyskland. Nu.
Hospitalsstue. Stine i sengen. Observation. Drop. Fosteret tilsyneladende okay, men lægerne ikke sikre.
”Tag ud efter skatten,” siger Stine med stemmen sløret af de stærke, smertestillende piller. ”Hvis der virkelig er guld, vil vi kunne starte på en frisk på en tropeø et eller andet sted.”
”Det kan jeg ikke. Nazisterne har papirlappen fra rammen. Læg dig nu til at sove. Det er forbi.”
”Nej, det er ej, Jakob. Jeg fotokopierede kortet, da jeg gik efter morgenbrød hjemme på Østerbro.”
”Du gjorde hvad? Hvorfor har du ikke fortalt mig det?”
Hun trækker dynen op om næsen. ”Fordi.”