SS-sanatorium Hohenlychen. Tyskland. 20. april 1945.
Førerens fødselsdag. Hans sidste. Himmler forlod Hohenlychen tidligere på dagen for at drage til Berlin og fejre dagen hos Føreren, der efterhånden er tydeligt sindssyg. Ser forræderi overalt. Sammenbruddet er totalt. Det Tredje Rige er historie.
Berger har ikke tid til at fejre Hitler. Han har en tung pligt at udføre. Sidder på den hårde seng med lille Heidi i sine arme. Vugger hende blidt. Kysser hendes hoved. Mumler ord, ingen kan høre.
Gebhardt gav ham ordren. Krigen er tabt, vi må se ud i fremtiden, gemme vores rigdomme til dem, der kommer efter os. Himmlers hemmelige bunker ude i skoven. Kampen er ikke ovre. Berger ved, han har ret. Russerne er nær. Man kan høre kanonerne, når vinden blæser i den rigtige retning. Alle frygter russerne.
Heidi er ganske stille. Hun må være død nu. Cyanidkapslen, han fik hende til at tygge i, har haft rigelig tid til at virke. Hans lille Heidi. Næsten usårlig for kniv og kugler, men gift er en anden sag.
Han lægger det spinkle lig ned på sengen. Lukker forsigtigt hendes øjne. Kysser den lille pande. Han har travlt. Om få timer kommer de tre unge soldater, Gebhardt har udvalgt til at hjælpe ham med at skjule skatten, og inden da skal han have balsameret liget, så det kan holde så længe som muligt.
Men lige nu vil han tage sig tid til at ryge en cigaret, mens han ser på sin lille Heidi for sidste gang.