CIA forskningscenter. Tundraen. Alaska. USA. Snart.
“Dette er en kunstig livmoder,” siger professor Chris Lee med slet skjult stolthed. “Vi har femten livmodere som denne aktive i øjeblikket. Jeg forventer at få yderligere treogtyve i gang inden en måned. I disse livmodere udruges så at sige fremtidens kvindelige soldater, hvis sår heles med utrolig hast. Vort vigtigste nye våben. Og det er kun begyndelsen! Når først, vi får studeret dna til bunds, vil vi sansynligvis kunne forbedre helingsprocessen betragteligt.”
Agent Barbie Chastin ser imponeret på den lille videnskabsmand. “Det må jeg sige. Alt dette kommer fra det mumificerede lig, jeg hjembragte for et år siden?”
Professoren nikker og slår ud med hånden. “Dr. Bergers sigøjnerpige, ja. Det genetiske mirakel.”
“Perfekt.” Hun trænger til en cigaret. Det er ikke let for en kæderyger at befinde sig i et sterilt område.
“Du må være topagent nummer 1 hos CIA i øjeblikket,” griner Lee. “Tænk, hvis andre havde fået fat i dette våben.”
“Nåja.” Og det blot fordi hun havde held til at spore den danske kvinde til hospitalet i Berlin. Derfra var det bare at skygge hende hele vejen ud til bunkeren. Vente, mens hun slæbte guldbarrerne op en ad gangen, og så smutte ned og finde sigøjnerpigen. Det lyder let nok, når man tænker tilbage på det. Lidt noget andet, når man lå på maven i en vandpyt og hundefrøs, mens regnen piskede ned. Danskeren kunne for hendes skyld løbe med guld nok til at købe hele Mexico, bare hun selv fik fat i liget af den lille sigøjnerpige. Heldigvis havde den danske kvinde ikke opdaget hende. Hun havde slæbt guld op fra bunkeren i en lille time, før hun satte sig ind bag rattet i den lejede firehjulstrækker og kørte væk. Barbie var nede i bunkeren allerede inden lyden af danskerens bil var forstummet. Hun fandt Bergers lille pige liggende i en trækasse med sorte hagekors stempler på låget. Liget af pigen var mumificeret og indtørret. Øjenhulerne sunket sammen, munden let åben, kindbenene skarpe under den papiragtige, grålige hud. Hun var nøgen, placeret direkte på det grove træ. En edderkop pilede hen over det spinkle pigebryst. Hun vejede næsten intet. Barbie lagde forsigtigt liget ind på bagsædet af bilen, dækkede det til med et tæppe, hun fandt i baggagerummet, og kørte direkte ind til ambassaden i Berlin. To dage senere var liget af Bergers sigøjnerpige i sikkerhed i USA.
“Sig mig engang,” siger hun og peger på livmoderen. “Når man sådan kloner et menneske, hvor finder man så den dna, man skal bruge?”
“Det spiller ikke den store rolle,” svarer professor Lee ”Fosteret i denne livmoder er skabt med dna fra ryggen.”