*
Duften af ristet brød fylder køkkenet, mens radioen mumler i vindueskarmen. Jakob kommer neskaffe i en kop og ser ned på havegrillen i baggården. En due hopper rundt på risten og hakker i et eller andet.
Han nipper til kaffen, der stadig er lidt for varm, og vender sig fra vinduet. Han ser på sine hænder, den ene om koppen, den anden fri. Føler sig pludselig svimmel og stiller koppen på køkkenbordet. Kører en hånd rundt i ansigtet, skægstubbene kradser.
”Jeg kommer ikke i dag,” siger han lidt efter til Ian i telefonen.
”Er du syg?” spørger Ian. ”Jeg kan ellers dårligt undvære dig. Sony har lige bestilt et cover til en grønlandsk techno duo, og forlaget rykker for omslaget til den der kogebog. Hvad fejler du?”
”Jeg har slået en indbrudstyv ihjel.”
Stine kommer ud i køkkenet med håndklæde om håret og en duft af shampoo i sit kølvand og ellers intet. ”Hvad sagde Ian?”
”Åh, min gud!” svarer Jakob med Ians australske accent. ”Det var forfærdeligt, kommer du så i morgen?”
Stine griner, mens hun kommer neskaffe i sin kop og tænder for el-kedlen. Jakob lægger armene om hendes badevarme skuldre, men kan pludselig ikke holde ud at have hende så tæt på, så han slipper hende og går hen til køleskabet.
”Er du okay?”
”Det tror jeg. Sådan alt taget i betragtning.” Han åbner køleskabet, men lukker det hurtigt igen.
Inde i stuen er morgensolen skarp. Han står der, hvor indbrudstyven, pigen, løb ind i ham. Han genoplever sammenstødet, chokket, forskrækkelsen. Vægten af hendes livløse krop, da de var tumlet om på gulvet.
”Stine! Stine, kom herind.”
”Hvad er der?” spørger hun fra badeværelsesdøren. Hun holder hovedet på skrå, mens hun børster sit hår.
”Billedet er væk. Damen med den store røv er væk.”
”Men hvordan ... ” Hun tager et langt skridt ind i stuen. Hårbørsten hænger og dingler i hånden. ”Jeg ... Jamen ... Det hængte jeg jo på plads, inden vi gik i seng.”
”Det er væk nu.”