ARRESTATION
13. juli, eftermiddag/aften
Jeg var ikke just i godt humør, da Pil gav mig et lift til stationen. Et af den slags lift, hvor det ikke er en togstation, som bilen stopper ved, og hvor der skal et par håndjern til for at sikre, at man står af det rigtige sted.
”Du skal være glad for, at jeg ikke også tog din forlovede med,” sagde Pil, mens vi sad på bilens bagsæde og blev kørt af en politimand, som jeg har glemt, hvordan så ud. ”Jeg kunne arrestere hende for vold mod tjenestemand i funktion, men jeg havde noget mere spændende at tage mig til. Drab.”
”Ja, det siger du. Hvorfor fanden kunne du ikke vente til i nat med at arrestere mig? Det var jo ikke ligefrem sandsynligt, at jeg ville stikke af fra min egen bryllupsfest.”
”Du af alle mennesker burde vel vide, at Alice Gordin ikke kan tvinges til at vidne mod dig, hvis I bliver gift.”
”Hun kan for helvede da heller ikke vidne mod mig, når vi er forlovede. Loven sondrer ikke mellem gifte og forlovede.”
Pil smilede et provokerende smil. ”Ser man det? Jeg gætter alligevel på, at du er rimelig interesseret i at få den her sag til at gå væk. Hvis du fortæller alt, hvad du ved, kan det jo være, at du får overtalt mig til at lade dig gå. Hvis du skynder dig, kan I stadig nå at holde jeres bryllup, hvis det er så vigtigt at få det overstået i dag.”
”Har du prøvet at føle bag mine ører? Jeg er knastør.” Pil så paf ud, så jeg tog den en gang til for prins Knud. ”Du ved. Våd bag ørerne. Jeg er ikke født i går. Hvis du arresterer mig for drab, er det fordi, du har noget på mig. Det kommer til at kræve mere end en god historie at få dig til at slippe mig fri. Næ, jeg venter med at tale, til du har fortalt, hvad I har fundet.”
”Du gør det ikke lettere for dig selv. Du virkede ikke særlig overrasket over arrestationen, og nu nægter du at fortælle din side af sagen. Selvom jeg lige gav dig en fantastisk god grund til at åbne op for godteposen.”
”Hvilken godtepose? Du bliver altså nødt til at fortælle mig noget, inden jeg selv åbner op. Kan du for eksempel fortælle mig, hvilket drab jeg er anklaget for?”
”Det troede jeg, du vidste.”
”Sidst jeg talte, var der tre døde mennesker inden for de sidste fire dage. Det kunne være en idé, hvis du fortalte mig, hvem af dem jeg skulle have slået ihjel, og hvem jeg skulle have hjulpet med at dræbe. Det er lidt svært at fokusere med alle de døde mennesker omkring mig.”
”Nu siger du tre. Kan du fortælle mig, hvem du taler om?”
Jeg smilede. ”Nu er det tid til at bruge din replik fra før.”
”Hvilken?”
”Det troede jeg, du vidste.”
”Du virker, som om du synes, det her er sjovt. Som Kevin Spacey i The Usual Suspects.”
“Jeg kender den ikke.”
”Du tager gas på mig, ikke? Alle kender da den film. Det er den, hvor han bliver indkaldt som vidne. I virkeligheden er det ham, der er morderen, men han finder på en skrøne, som implicerer alle mulige andre. Politiet opdager først, at han har løjet om alt, da de har løsladt ham.”
”Og jeg er morderen, som vil implicere alle mulige andre? Sidst jeg tjekkede, har jeg ikke sagt et eneste ord, som implicerer nogen som helst. Hverken mig selv eller andre.”
”Touché. Næ, du sidder bare med det der arrogante smil på læben, som om du leger med mig. Ligesom …”
”Ligesom i går aftes? Er det dét, som det her går ud på? Du arresterer mig, fordi du er sur over i går aftes?”
”Hvad tror du selv?”
”Jeg tror, at du har behov for at finde en mand, som tilfredsstiller dig på alle måder.”
”Stop nu. Lige nu. Jeg var ved at give dig en chance for at lægge kortene på bordet. Forspild den nu ikke.”
”Okay. Men kun, hvis det bliver noget for noget. Du giver mig noget at arbejde med, og så giver jeg dig noget.”
”Fint. Vi går i gang, når vi er kommet til stationen, så jeg kan optage det hele.”
”Niks. Vi går i gang nu. Når vi kommer til stationen, er det slut. Jeg skal ikke have noget af, at alle mine ord bliver vendt og drejet og analyseret. Det skal komme spontant og uden forberedelse. Du begynder.”
”Jeg …” Pil ormede rundt på sædet, mens hun overvejede situationen, og jeg følte mig ovenpå. Af en eller anden grund overskyggede tilfredsstillelsen over at få skovlen under Pil min bekymring over at være blevet arresteret.
”Okay,” sagde hun.
”Du kan begynde med at fortælle mig, hvilket mord I sigter mig for.”
”Mordet på Irene Oxendal.”
”Hvad får jer til at tro, at jeg har noget med det at gøre?”
”Ud over at dine fingeraftryk og dna er over det hele? Kan du forklare det?”
”Fingeraftryk og dna? Hvad får jer til at tro, at de kommer fra mig?” Jeg kom pludselig i tanke om, at jeg havde fået taget fingeraftryk under Sigurds grundlovsforhør. ”Okay, nu kan jeg huske fingeraftrykkene, men hvad med dna?”
”Hvor mange champagneglas havde du på kontoret, da jeg gik?”
”For satan da. Din … Din …”
Pil smilede. ”Nu ved du, hvorfor jeg kom forbi i går aftes. Og så er det din tur til at snakke.”
Jeg sukkede dybt. ”Ved I noget om, hvornår de fingeraftryk blev taget? Nej, vel? Det kunne jo være, at jeg … var Irenes hemmelige elsker – at jeg havde været på hendes båd, inden hun blev skudt.”
”Og hvorfra ved du, at hun blev skudt?”
”Jeg … må have hørt det eller læst det.”
Jeg så til min lettelse, at vi var nået frem til stationen. ”Så er samtalen slut,” sagde jeg. ”Fra nu af er min mund lukket med syv segl.”
Pil trak mig med ind i et forhørslokale, men hun fik ikke noget ud af det. Jeg holdt min mund lukket i to stive klokketimer, mens spørgsmålene haglede ned over mig.
Til sidst gav Pil mig lov til at komme ind i en celle på størrelse med et af Gordin-familiens klædeskabe og med en seng så smal som et stykke spaghetti.
Jeg lagde mig ned på sengen og lukkede øjnene, mens jeg tænkte over Pils spørgsmål, hvordan hun pludselig var blevet omdannet til bad cop, og hvordan jeg kunne få skovlen under hende.
De siger, at en uskyldig mand ikke kan sove om natten.
Mit søvnunderskud var ikke enigt. Trods en hård seng sov jeg som en drøm.
Lige indtil jeg vågnede med et sæt og indså, hvilken knibe jeg var i.
Søndag den 14. juli, middag
”Har du sovet godt?” spurgte Pil. ”Ja, jeg beklager, hvis sengen ikke lever op til Hilton-standard.”
”Sengen var bedre end selskabet.”
”Selskabet? Du havde da enecelle.”
”Præcis. Ikke lige den måde, jeg havde forventet at tilbringe bryllupsnatten på. Og det, fordi du har misforstået vidnefritagelsesreglerne.”
”Jeg beklager.” Hun så ikke ud, som om hun mente det. ”Jeg sætter nu båndoptageren til. Det er søndag den 14. juli, klokken er tolv, og jeg, kriminalassistent Pil Bøgh, afhører advokat Carsten Allingsø. I går sagde du nej tak til at få beskikket en advokat. Har du ombestemt dig?”
”Den bedste advokat, jeg kender, sidder og kigger på dine bry… øjne.”
”Du nægtede også at udtale dig. Har du ombestemt dig?”
”Måske. Lad mig høre, hvad I har for en sag. Så skal jeg se, om jeg kan hjælpe jer med at opklare den, eller om jeg foretrækker at blive siddende og få erstatning for uberettiget varetægtsfængsling og tabt arbejdsfortjeneste. Du ved godt, at jeg normalt tjener tre tusinde i timen, ikke?”
”Du er godt nok arrogant. Er du klar over, hvad du risikerer?”
”Fuldstændig. Kom nu med det. Hvad har I på mig?”
”Lad os begynde med drabet i din ven Sigurds lejlighed.”
”Vil I nu også tiltale mig for det?”
”Det skal jeg nok svare på om lidt. Først vil jeg lige høre lidt mere om din teori om, hvordan mordet blev begået.”
”Det troede jeg, du havde fattet allerede. Men okay, vi tager den igen. Morderen havde taget et tørklæde på. Han – eller hun – blev lukket ind af Irina og slog hende ihjel. Så lukkede han døren med slåen, åbnede vinduet og kravlede ud. Han havde lidt blod på hænderne, og lidt af det kom på vinduet. Han lukkede vinduet til og kravlede ned. Så kom Sigurd ind og fandt Irina. Jeg kom bagefter, og så kom Rocky. Han pandede os ned, lukkede vinduet med haspen, tørrede blodet af og ventede så på dig.”
”Har du nogen beviser for din teori?”
”Du fortalte mig i går, at I havde fundet luminol på vinduet.”
”Blod. Vi brugte luminol til at opdage et spor af blod.”
”Nå ja. Netop. Dér har du dit bevis.”
”Blodet beviser ingenting i sig selv. Har du andre beviser?”
”Hvad med vidner?”
”Mine kolleger var rundt og stemme dørklokker lige efter mordet. De fik ikke noget ud af det.”
”Har I ikke fulgt op? Fik I talt med alle?”
”Næ. Tror du, vi kan få noget ud af at tale med resten?”
”Afgjort.”
”Har du selv talt med nogen af dem?”
Jeg indså, at jeg måtte være påpasselig med mit svar. Hvis Pil vidste, at jeg havde talt med Öztürk, ville det være katastrofalt at benægte. Hvis hun ikke vidste det, ville det være lige så slemt at indrømme det.
”Har du?” spurgte jeg, mens jeg lykønskede mig selv med at have løst situationen.
”Ja, jeg talte med en underbo. Har du også talt med ham?”
Jeg måtte indrømme, at Pil var dygtig til at afhøre. Min løsning på situationen havde hjulpet lige så længe, som man holder sig varm ved at tisse i bukserne.
”Det har jeg,” erkendte jeg. Pils spørgsmål indikerede, at hun vidste, at jeg havde talt med Öztürk, så jeg valgte at sige sandheden.
”Opfordrede du ham til at tale med os?”
”Ja da. Det lød, som om han havde set noget vigtigt.”
”Gjorde du mere end at opfordre ham?”
”Hvad mener du?”
”Betalte du ham penge for at sige det, du bad om?”
”Nej da. Hvad har han sagt?”
”At du har betalt ham penge.”
”Hør nu. Jeg kompenserede ham for tabt arbejdsfortjeneste. Det var jeg nødt til for at få ham i tale.”
”Hvor meget tror du, han tjener i timen som arbejdsløs?”
”Jeg tjener tre tusinde. Han tjener nok lidt mindre.” Jeg holdt en lille pause, mens det gik op for mig, hvad Pil havde fortalt mig. ”Hvad sagde du? Er han arbejdsløs? Han har godt nok tørret mig.”
”Har du betalt ham penge for at tale med os?”
”Nej. Jeg troede bare, at jeg kompenserede ham.”
”Okay. Så går vi videre. Næste emne. Den lejlighed, som mordet blev begået i. Hvem ejer den?”
”Det gør Sigurd.”
”Jeg ved godt, at han er registreret som ejer, men er det ikke reelt din lejlighed?”
”Nej.”
”Hvor har Sigurd fået pengene fra til at købe lejligheden?”
”Hvor skulle jeg vide det fra?”
”Måske fordi pengene kom fra dig selv.” Hun smækkede et kontoudtog på bordet; fogedrettens kontoudtog. ”Fogedretten fik pengene overført fra din konto, da lejligheden blev købt på tvangsauktion.”
”Selvfølgelig gjorde de det. Jeg mødte jo op på Sigurds vegne på tvangsauktionen. Det er helt normalt, at advokaten overfører pengene.”
”Er det også helt normalt, at advokaten ikke får en krone fra sin klient?” Hun viste mig endnu et kontoudtog. Denne gang var det fra Sigurds konto, og der var ganske rigtig ingen overførsler til mig.
Mens jeg prøvede at udtænke et svar, tog hun tre kontoudtog mere frem. ”Her har vi så tre tvangsauktioner mere. Det er igen dig, der køber lejlighederne for klienter uden penge – og igen kommer pengene fra dig.”
”Er der noget ulovligt i at købe lejligheder på tvangsauktion?”
”Det kan der sagtens være. Det kan være bedrageri, socialt bedrageri eller skattesvig. Eller det kan være rufferi. Hvad vælger du?”
”Tror du, at jeg har drevet bordel?”
”Det er vel oplagt. Vi har hørt, at Irina har været aktiv i din lejlighed. De tre andre piger har vel også haft gang i noget i dine andre lejligheder.”
”Hør lige her. Du er helt galt afmarcheret. Jeg har ikke noget med sådan noget svineri at gøre.”
”Så fortæl mig, hvad det går ud på. Jeg er lutter øren.”
”Giv mig lige fem minutter til at samle tankerne.”
Med de rænkespil, der var i gang, ville det nok have krævet mere end fem minutter at rede det hele ud. Men jeg var stadig i lykkelig uvidenhed om de ondes store plan. I nogle timer endnu.