Kapitel 33

En allerhelvedes nat

T it og ofte drømte Gurney en smertelig trist drøm, en drøm, der syntes at være selve indbegrebet af tristhed. I disse drømme så han med en tydelighed, der rakte ud over ord, at kilden til tristheden var tab, og at det største tab var tabet af kærlighed.

I den seneste version af drømmen, nærmest blot en filmvignet, var hans far klædt, som han havde været klædt på til arbejde for fyrre år siden, og han lignede sig selv på en prik i alle henseender. Den ubestemmelige beigefarvede jakke og de grå bukser, de blege fregner på ryggen af de store hænder og den runde pande med den vigende hårgrænse, det spottende glimt i øjnene, der syntes at være fokuseret på en begivenhed et andet sted, den svage antydning af rastløshed efter at komme væk, at være et hvilket som helst andet sted end dér, hvor han var, det underlige faktum, at han sagde så lidt, men alligevel formåede at signalere så stor en utilfredshed med sin tavshed – alle disse begravede minder blev genoplivet i et flygtigt filmklip. Og pludselig tog Gurney selv del i dette barndommens klip, han så bønfaldende på den fjerne skikkelse, bønfaldt ham om ikke at gå med varme tårer strømmende ned over ansigtet, mens den intense drøm stod på – hvad han var sikker på, at de aldrig havde gjort i hans fars nærvær i det virkelige liv, for han mindedes ikke, at de nogensinde over for hinanden havde givet udtryk for stærke følelser – og så vågnede han brat op med ansigtet stadig badet i tårer og et smertende hjerte.

Han følte sig fristet til at vække Madeleine, fortælle hende om drømmen, lade hende se hans tårer. Men det havde intet med hende at gøre. Hun havde knap nok kendt hans far. Og drømme var jo bare drømme. Når alt kom til alt, betød de ingenting. I stedet spurgte han sig selv, hvilken dag det var. Det var torsdag. Med denne tanke kom den hurtige, praktiske omformning af hans mentale landskab, hvormed den sidste rest af en urovækkende nat blev fejet bort og erstattet med de realiteter, der skulle klares i dagslys. Torsdag. Det meste af torsdagen ville gå med turen til Bronx – et kvarter, der lå tæt på det nabolag, hvor han var vokset op.