16.

Da videoen endelig stopper, har Thomas fået hovedpine. Den har sneget sig ind over ham fra nakken og frem mod panden, mens han har siddet foran computeren. Han ved ikke, om det skyldes den ufattelige varme i rummet eller de billeder, der lige har passeret foran hans øjne.

- Det her er bare en del af en længere video. Den er knap tredive minutter lang i alt, men er delt op i fire mindre bidder. Sandsynligvis for at gøre det nemmere at uploade den til nettet.

- Og resten af videoen?

- Har jeg også fundet. Vil du se den?

Thomas vifter med en hånd foran sig: - Nej tak, jeg har vist set rigeligt. Er videoen blevet uploadet til nettet fra den her computer?

- Nej. Brugeren af computeren har bare set den inde på en hjemmeside.

- Kan du se, hvornår den er blevet lagt på nettet?

- Alle fire bidder er lagt på nettet den samme dag for præcis en måned siden. Og der er mere …

- Flere videoer?

Skulasson ryster på hovedet: - Nej. Men han har også logget sig på en nyoprettet hotmailadresse fra den her computer og sendt tre mails til en anden adresse, hvor han trygler modtageren af mailen om at fjerne en video fra nettet.

Islændingen finder med et par klik de tre mails frem. Der er tilsyneladende ikke kommet svar på nogen af dem.

- Mon ikke det drejer sig om den video, du lige har set? spørger Skulasson retorisk.

- Kan du finde frem til modtageren af mailen?, siger Thomas.

- Det har jeg allerede gjort. Videoen er blevet uploadet fra den samme computer, som de tre mails er blevet sendt til. Jeg har en adresse her.

- En netadresse? Eller en rigtig adresse?

- En vaskeægte, fysisk adresse på et rigtigt hus i den grumme, virkelige verden, siger Skulasson. Han holder en lap papir frem, men netop som Thomas skal til at tage den, trækker han den til sig igen: - Som jeg sagde, Thomas: Jeg kan ikke længere tillade mig at behandle det her diskret. Hvis det her ikke bare er skuespil, er det en video af en pige, der bliver voldtaget. Temmelig brutalt oven i købet. Hun har krav på en officiel efterforskning. Jeg går ikke ud fra, at det er det, du er i gang med?

Thomas lader sin ivrige arm falde.

- Okay, siger han. - Okay, jeg skal nok fortælle dig det. Den pige, du ser på videoen, er hende, der forsvandt fra Rigshospitalet den nat, Zahle blev dræbt. Jeg vil gerne finde frem til den mand, der angreb hende og Zahle, før vores kolleger gør.

- Hvorfor? Hvad har du tænkt dig at gøre?

- Jeg ved det ikke. Jeg vil bare gerne være den første, der får fingre i ham. Det forstår du vel?

Han kigger hen mod skærmen, hvor den muskuløse, unge mands næse nu igen fylder hele billedet. Det hele begynder at hænge sammen nu. De tre unge mænd holder pigen fanget, men Anders Thorgaard får kolde fødder og overtaler pigen til at stikke af med ham. De to andre drenge følger efter Anders og pigen til lejligheden. Her slår de Anders ihjel. Pigen stikker af, men de fanger hende igen på Rigshospitalet. Men på den anden side: Den mand, der overfaldt dem på Riget, lignede ikke nogen af dem, der er med i videoen. Thomas bliver nødt til at få adressen fra Skulasson, hvis han skal finde ud af, hvad der er sket.

Han rækker hånden ud igen: - Kom nu, Hindrik. Giv mig et lille forspring, før du ringer til de andre. Et par timer. Eller én time. Bare nok til, at jeg kan nå derhen og danne mig et overblik over situationen, før kavaleriet dukker op.

Skulasson giver ham sedlen: - Du får 30 minutter. Men så ringer jeg altså til Personfarlig og forklarer dem, hvordan det hænger sammen.