17.

Thomas stiger ud af taxaen og smækker døren bag sig. Ser ned på Skulassons seddel og op på huset foran sig. Et smalt, lavt byhus på Provstevej i Københavns Nordvestkvarter. Det er trukket tilbage fra vejen og skjult bag et rødmalet stakit. På den anden side af gaden er et metalhegn sat op for at beskytte en tom grund, hvor en bygning er blevet revet ned. En container foran pladsen er fyldt med mursten, gammelt jern og affald.

Taxaen sætter af fra kantstenen og forsvinder om det nærmeste hjørne, da Thomas krydser vejen og åbner lågen ind til husets forhave. En kuglegrill står midt på græsplænen. Den har tabt et hjul og hælder til den ene side. Græsset omkring den er så langt, at vinden og regnen har lagt det ned. Vinduerne i huset er mørke. Thomas opdager en smal sti af skæve fliser godt skjult under græsset og går fra flise til flise op mod huset. Sætter ansigtet mod et af de to vinduer i stueetagen og kigger ind. Et par grønlige spyfluer summer mod glasset inde i stuen. Thomas kender ikke meget til insekter, men han ved, at han har set denne art ved flere tidligere lejligheder. Den er en budbringer om ugegammel død.

Lucilia Sericata.

Han fortsætter hen til døren og banker forsigtigt på. Roder rundt i sine jakkelommer og finder først et par gummihandsker, som han med besvær får manøvreret ned over sine alt for tykke og lange fingre. Så finder han sit dirkesæt.

En kvalm dunst vælter ud i hovedet på ham, da han får døren åbnet. Som om huset har holdt vejret i ugevis og nu lukker al sin dårlige ånde ud med et anstrengt pust. Støvet hvirvler rundt i den smalle entré. Han går ind i stuen og ser, at vindueskarmene, spisebordet og sæderne på stolene omkring det er dækket af en tynd, fedtet substans. Han blinker et par gange med øjnene. Kan ikke huske, hvor mange gange han efterhånden har mødt denne dybe, altomsluttende stank, der mere end bekræfter, hvad fluerne i vinduet allerede har antydet: Der befinder sig mindst ét lig i huset, og det har ligget her et stykke tid.

Han finder sin blyantstynde lommelygte frem, og den kaster en kølig, blå cirkel på væggen. Lygtens blege lys panorerer hen over møblerne i stuen. En halv pizza står i en bakke på sofaen og blomstrer af mug. En dåseøl er væltet og har lavet en plet på det ru væg-til-væg-tæppe. Han lader lyskeglen søge opad og opdager en stor, mørk plet på loftet lige ved siden af pendellamperne over sofabordet. Det er blod, der er trængt igennem etageadskillelsen mellem stueetagen og første sal.

Det værker i knæene, da han går op ad den stejle trappe til etagen ovenover. Konsekvensen af de mange kilo, han slæber rundt på. Nogle gange spekulerer han på, hvor mange år endnu hans knæ vil holde ham oprejst, før de giver op, og han må under kniven for at få dem fikset.

Så længe de bare holder, indtil jeg kommer ud af huset her, tænker han for sig selv.

Lyset fra lommelygten sejler forvildet rundt på vægge og loft, mens han bevæger sig opad.

I døråbningen ind til et af de to værelser heroppe finder han liget af en kraftig ung mand. Han er klædt i jeans og en løs T-shirt. Han må have rullet rundt, da han faldt, for den er vredet rundt om ham som en karklud. Thomas sætter sig på knæ ved siden af liget og vender lyset mod dets ansigt. Det kribler med blege, tykke maddiker i øjnene, næsen og munden. Fluerne lægger altid deres æg i kroppens naturlige åbninger. Ansigtet er blodigt og gået i forrådnelse, men han genkender ansigtstrækkene, selv om de er forvrængede. Det er den kvabsede mand fra videoen. Thomas krabber et halvt skridt bagud og kigger op og ned af den døde. Han har et hul i brystet og flere mindre stiksår ligesom Anders Thorgaard. Det er sandsynligvis disse sår, der er skyld i, at liget ikke er blevet oppustet. De gasser, der dannes, når organerne går i opløsning, har haft mulighed for at slippe ud. Også i de åbne sår har fluerne lagt æg, og myrer og andre insekter, der lever af at spise æggene, er blevet tiltrukket af den lette adgang til føde.

Lige ved siden af liget er der hakket en lang, dyb flænge ned i gulvet, præcis som i Anders Thorgaards soveværelse. Thomas lader sin finger følge flængens mønster, før han rejser sig, træder hen over liget og fortsætter ind på værelset. Han genkender den store seng og ovenlysvinduet over den. Det er den seng, pigen var spændt fast til i videoen. Ved hovedgærdet ligger en pude, der er plettet af blod, ligesom det krøllede lagen har pletter i forskellige nuancer fra lysebrune til helt sorte. Ved siden af sengen sidder liget af den muskuløse mand med det charmerende smil. Drabsmetoden ser ud til at være den samme: Utallige stik- og snitsår og et stort hul i brystet. En flænge i gulvet ved hans side.

Noget tyder på, at Thomas må revurdere sin teori om mordet på Anders Thorgaard. Både den kvabsede og den muskuløse har været døde i omtrent to ugers tid, hvis han skal dømme efter de fluer, der sværmer rundt i lejligheden. De kan meget vel være blevet slået ihjel samtidig med Thorgaard eller før. Gerningsmanden lod jo sit spyd sidde i brystet på Anders Thorgaard, og med mindre han har brugt en anden, tilsvarende metalstang til at slå de to unge mænd her ihjel, er det tænkeligt, at de er blevet ekspederet først.

Thomas kigger på liget af den muskuløse. Holder lyskeglen rettet mod det opløste ansigt. Også det er levende af maddiker.

Så opdager han ligets knyttede, højre hånd. Træder nærmere og løsner håndens greb en lille smule. Bare nok til, at han kan se, hvad den holder fast i.

En skakbrik.

Han rynker brynene. Det var det sidste, han havde forventet at finde i dette hus. En hvid springer, der ser ud, som om den er skåret ud i ben. Der er lavet et lille hul i hestens hoved, og en lædersnor er trukket igennem brikken. I lædersnorens ender, der stikker ud mellem den muskuløses fingre, finder Thomas to små ringe af sølv, der kan glide ind i hinanden og gør det ud for en lås. Den ene ring er bøjet.

Skakbrikken er et smykke, tænker han. Gerningsmanden har båret den om halsen. Fyren her har fået fat i den og flået den af sin morder, før han blev dræbt.

Han lader brikken ligge til de kolleger, der må være på vej herud nu. Så går han tilbage gennem gangen og ind i værelset på den modsatte side. Her står to enkeltsenge ved hver sin væg. En bærbar computer er placeret på et smalt skrivebord henne ved vinduet mellem dem. Det må være den, Hindrik Skulasson har kunnet spore. Skærmen er sort, men tre små, grønne dioder lyser op på fronten af den. Thomas følger dens strømkabel ned til en stikkontakt. Der er strøm på. Computeren må stadig være tændt.

Med en gummiklædt finger trykker han på et par taster. Der går nogle sekunder, men til sidst liver den sorte skærm op, og computerens skrivebord dukker frem. Computeren har ikke været slukket, så dens passwordbeskyttelse er ikke slået til.

Thomas ser sig over skulderen. Føler sig mere forlegen ved at skulle rode rundt med en fremmed persons computer end ved at bryde en hoveddør op. Nede ved døren var han så absolut på hjemmebane. Her er han på fremmed mark.

Han bladrer manuelt gennem de mapper, der ligger på skrivebordet, på jagt efter hvad som helst interessant, men det går meget langsomt fremad, og han har ikke ret meget tid, hvis han skal nå at finde frem til noget af betydning, inden hans kolleger dukker op. Så i stedet åbner han en browser i et forsøg på at gøre Hindrik Skulasson kunsten efter og finde ud af, hvilke sider husets beboere har været inde på. Hans metode er dog mere simpel: Han starter fra tastaturets øverste venstre hjørne og trykker på tasten Q. På hans egen computer derhjemme plejer computeren selv at foreslå resten af en hjemmesideadresse, man har besøgt inden for de seneste 20 dage, hvis man bare taster det første bogstav. Det samme er måske tilfældet her. Men intet dukker op, når han trykker på Q. Næste bogstav: W. Heller intet resultat. Bogstavet E giver en lang liste med forskellige websites fra ebay.com til ekstrabladet.dk. Bogstavet R tryller de første rigtigt interessante sider frem midt i en lang og meget blandet liste over adresser: russianbrides.ru, russiangirls.com, russianlove.com og russianwomen.ru.

De her drenge har ikke gjort sig nogen anstrengelser for at slette deres spor. De har ikke vidst, at nogen var ude efter dem.

Thomas memorerer navnene på hjemmesiderne, men har ikke tid til at undersøge dem nærmere nu. Det er heller ikke nødvendigt. Han føler sig ret sikker på, at der er tale om datingsider, hvor mænd fra den vestlige verden kan komme i kontakt med kvinder fra Rusland. Ved bogstavet U dukker lignende sider frem: ukrainegirls.com og ukrainepartner.com.

Ude fra gaden kan Thomas nu høre bilmotorer, der bliver slukket og døre, som smækkes. Lavmælt tale. Han kigger ud af vinduet og kan se en håndfuld af kollegerne fra Personfarlig, der er på vej op ad havegangen. Hans forspring er indhentet.

Han lukker computerens browser igen, hiver gummihandskerne af og går ned ad trappen for at mødes med dem.

- Jeg håbede, det var løgn, da Skulasson ringede og fortalte, hvad du har lavet, vrisser Martin Dahl, da han presser sig forbi Thomas i husets døråbning. - Hvad vil du have, at jeg skal sige til chefen?

Thomas overhører kommentaren og siger i stedet: - Der er to lig derinde. Det er de to mænd fra den video, Skulasson sikkert har vist jer. Og jeg har selvfølgelig ikke pillet ved noget.

Han hilser på de andre kolleger, der stadig står i haven, og trasker ned mod havelågen med hænderne i lommen.

- Hvor skal du hen?, råber Dahl efter ham.

Thomas svarer ikke, men kanter sig ud gennem lågen og forsvinder ud på vejen.