18.

Han sætter en plade med The Ink Spots på, da han kommer tilbage til lejligheden. Går ud på badeværelset og tager tøjet af. Fjerner de maddiker, der er kravlet ned i opsmøget på hans bukser, og skyller dem ud i vasken.

Han tager et brusebad uden at få vand på maven, skifter til rent tøj, knapper en danskvand op og lader sig langsomt sænke ned i sofaen, idet han bruger musklerne i benene frem for dem i maven til at holde balancen, mens han sætter sig. Han føler sig tung og træt, men han ved, at han umuligt kan sove nu. Det er ikke ligenes skyld. Hvis han slukker for musikken nu og lukker sine øjne, vil han ikke se blod og forrådnelse for sit indre blik. Nej, det er lyden fra videoen, der hænger ved. Det høje klask, der får mikrofonen til at skratte, og pigens hulkende skrig. Bare denne korte sekvens igen og igen. Han kommer til at tænke på de betjente hos Nitec, der hver eneste dag arbejder med at afsløre børneporno. Den ufattelige mængde billeder og videoer, de må se igennem. Han kan huske, at han engang har snakket med en kollega, der i flere år havde været i pædofiligruppen, og han fortalte, at de fleste godt kan håndtere stillbilleder og videoer uden lyd. Men så snart man kan høre barnet græde, bliver opgaven ubærlig.

Derfor lader Thomas nu Orville ”Hoppy” Jones, Ivory ”Deek” Watson, Jerry Daniels og Charlie Fuquas stemmer flyde ud i den halvmørke stue og trænge alle andre lyde, indbildte som virkelige, helt ud i rummets skyggefulde kroge.

Han bukker sig ned og finder den bærbare computer, der har fast plads under hans sofa, når den ikke er i brug. Gennemgår efter hukommelsen de hjemmesider, der dukkede frem på computeren i huset i nordvestkvarteret og finder ud af, at han havde ret. Det er alle sammen datingsider, der har til formål at splejse kvinder fra Østeuropa sammen med mænd fra Vesten. Eller i nogle tilfælde at lokke enlige mænd fra rige lande med glittede modelbilleder af smukke, unge kvinder til at kaste penge ud i cyberspace for at komme til at møde piger, der aldrig har eksisteret. Nogle af de falske sider er lette at gennemskue. De samme billeder af de samme piger går igen med forskellige navne og personlige data på flere forskellige hjemmesider. De tekster, som pigerne angiveligt selv skulle have skrevet, er tydeligvis oversat til engelsk af en computer, og der er ikke taget højde for sætningskonstruktion og ord, som maskinen af den ene eller anden grund ikke har kunnet oversætte. De falske sider har ofte det samme grundlæggende layout og har navne, der læner sig tæt op ad hinanden: russiandating.com, russiandate.com, russiandaters.com. Andre sider virker mere reelle. Her kan mænd bladre sig gennem hundredvis af sider med billeder af hovedsagligt unge kvinder flankeret af de vigtigste oplysninger som navn, alder, højde, vægt, kropsbygning og uddannelse.

Thomas kan mærke sin tungespids tørre ud. Som altid, når han skal koncentrere sig gennem længere tid, har han stukket spidsen af tungen ud mellem læberne uden at tænke over det. Han henter sig endnu en danskvand i køleskabet, vender pladen og sætter sig tilbage i sofaen med computeren i skødet. Finder side efter side, der agerer bindeled mellem giftelystne enlige på tværs af landegrænser og klikker sig systematisk gennem alle de profiler og billeder, han kan få adgang til. Efter at have fundet computeren i huset i Nordvest føler han sig temmelig sikker på, at pigen fra videoen stammer fra Østeuropa, og at de tre unge mænd kan have fået kontakt til hende ved at oprette en kærestesøgende profil på en af disse transnationale datingsider. Han tror, at hun er rejst til Danmark i håb om at skulle mødes med en potentiel kæreste, men i stedet er blevet mødt med indespærring, gruppevoldtægt og offentlig ydmygelse, da en af de to drenge fra huset – eller begge – uploadede den filmede voldtægt til et pornosite på nettet. Hvis han bare kan finde ud af hvilken af datingsiderne, hun har haft sit billede på, kan han måske finde ud af, hvem hun er. Eller i det mindste få bekræftet sin teori.

Men mængden af håbefulde kvinder og piger er enorm. På pladespilleren bliver The Ink Spots afløst af Delta Rhythm Boys, som igen bliver afløst af Deep River Boys, før favoritterne Mills Brothers kommer på igen. Da den sorthårede pige endelig dukker op på et billede på størrelse med et frimærke i nederste højre hjørne af skærmen, er hans øjne så trætte, at han er lige ved at overse hende. Han klikker på billedet, og det popper frem på skærmen i en stor version. Hun står lænet op ad et træ i en park. Billedet må være retoucheret, for der er ikke en rødmen at se i hendes hud, og hendes smil afslører perfekte, hvide tænder. Et andet billede viser hende i fuld figur i bikini ved stranden. Hun griner til fotografen. Et lettere overbelyst nærbillede af ansigtet i sort/hvid slutter galleriet af. Hendes fornavn står øverst i skemaet ved siden af billedet: Olena. Han skimmer de oplysninger, hun har givet om sig selv: 18 år gammel, født i Løvens tegn, 162 cm høj, 45 kg, bosiddende i Kiev, Ukraine, grønne øjne, studerende på en videregående uddannelse, ugift og uden børn, taler engelsk. Under rubrikken ’Personlighed’ har hun skrevet ’ærlig, klog, sød, loyal, romantisk og optimistisk’.

Thomas printer det sort/hvide billede ud, klipper de hvide kanter af papiret og lægger portrættet i sin tegnebog.

Olena, tænker han og lukker læderet omkring hende. Han er sikker på, at hun har opgivet en forkert alder. Selv skød han hende til at være to-tre år yngre. Måske har hun været så desperat efter at komme hjemmefra, at hun har været villig til at lyve sig myndig? Hvad med navnet og de andre oplysninger? Kan man overhovedet stole på dem? Og burde datingfirmaet ikke tjekke den slags? Det kan selvfølgelig også være ham, der har skudt forbi, da han gættede på hendes alder, men han tvivler. Han plejer at være god til at gætte den slags.

Næste skridt er at tage kontakt til folkene bag hjemmesiden. Finde ud af, hvem pigen er, og hvor hun kommer fra, og dernæst få datingbureauet til at fortælle, om en eller flere af de tre danske drenge havde oprettet en profil på siden, og om de har haft kontakt med pigen. Den slags telefonopkald er lettere at få succes med, hvis man ringer fra en telefon på Politigården og kan skaffe en dommerkendelse. Så Thomas kopierer det direkte link til Olenas datingprofil ind i en mail, som han sender til Martin Dahl uden at skrive nogen hilsen eller kommentarer ovenover. Han er sikker på, at Dahl nok skal fange beskeden og drage de samme konklusioner, som han selv har gjort.

I mellemtiden har en anden tanke haft held til at råbe så højt, at den overdøver virvaret i hans hoved. En tanke, der leder ham tilbage til den nat, Zahle blev dræbt. Da han afhørte pigen umiddelbart inden angrebet, hørte han en svag, hvislende lyd fra hendes læber. Et stemt s, der udviklede sig til noget andet og mere end blot en lyd. Hvordan var det nu?

- Smaiiij.

Han hvisker ordet prøvende frem for sig.

Nej, det var ikke sådan, hun sagde.

- Smæiij, smæj?

Noget i den stil, tænker han.

Det var mere end et udmattet støn eller en aggressiv hvæsen fra en pige, der gjorde sig klar til at knalde vagten ned med et metalbækken og stikke af. Det var et ord. Men et ord, han ikke kunne forstå, fordi pigen ikke talte dansk, men russisk eller ukrainsk. Det vidne til Anders Thorgaards mord, der indtil videre havde været ubrugeligt, fordi hun nægtede at tale, har måske alligevel givet ham et spor at gå efter. Hvis han vel at mærke kan finde ud af, hvad ordet betyder.

Kender han ikke nogen russere her i København, der er vågne på det her tidspunkt af døgnet? Eller som han i det mindste kan vække? Jo, Lev Bogdanov, der ejer den der russiske restaurant nede i nærheden af Botanisk Have. Hvad er det nu, den hedder?

Han finder Bogdanovs nummer uden at komme i tanke om restaurantens navn og ringer op. Lader den ringe helt ud og prøver så igen. Og igen.

- Lev, lyder en fjern, rusten stemme, da røret endelig bliver taget.

- Det er Nyland. Thomas Nyland. Jeg har brug for din hjælp.

- Jeg sover.

- Jeg skal gøre det kort, fortsætter Thomas ufortrødent. Han har ikke i sinde at holde fyraften endnu. - Du skal bare oversætte et ord fra russisk til dansk for mig. Et enkelt ord. Så får du lov at sove videre. Okay?

- Hvad siger du?

Russeren er ved at vågne nu.

- Du skal oversætte et ord for mig.

- Et ord?

- Ja. Ordet er smæj eller smæiij eller noget i den stil. Siger det dig noget?

- Zmej, siger Lev. - Jeg tror, at det, du prøver på at sige, er zmej. Og du vil have det oversat?

- Ja. Tak.

- Hvorfor?

- Jeg skal bruge det til en sag, Lev. Jeg kan ikke komme nærmere ind på det. Ved du, hvad ordet betyder eller ej?

- Selvfølgelig gør jeg det, siger Lev sløvt.

Stille.

- Jamen, hvad betyder det så?, brøler Thomas.

- Det betyder slange, siger russeren. - Slange eller drage.