19.

Næste morgen møder Thomas igen Martin Dahl på Assistens Kirkegård. Denne gang siddende med benene over kors og armene hvilende over ryglænet på en bænk. Han har ansigtet vendt mod en bleg sol på himlen.

- Ingen basser?, spørger han, da Thomas kommer hen til ham.

- Ikke i dag. Jeg bliver nødt til at tænke på dit helbred.

- Du skylder mig ellers for det stunt, du lavede i går aftes.

Dahl finder et plastikchartek frem, som han har gemt under jakken.

- Jeg tænkte, at du gerne vil vide, hvad du egentlig fandt derude i Nordvest, siger han.

- Så du har tilgivet mig?

- Selvfølgelig ikke, siger Dahl uden antydningen af et forsonende smil. - Men jeg bliver jo nødt til at anerkende, at du har skaffet resultater, som ingen af vi andre har haft held til at opnå.

Thomas sætter sig og bladrer de billeder igennem, som KTC har taget under deres systematiske gennemgang af huset.

- De havde lænket pigen fast i husets krybekælder, fortæller Dahl. - Med en metalkæde med et tykt læderhalsbånd i den ene ende. Også i sengen i værelset ovenpå kunne de lænke hende fast. Vi har fundet så mange videoer på deres computer fra det værelse … Du vil ikke tro det. De er ved at blive gennemgået, men vi kan allerede nu se, at der også har været andre piger i huset, og at de har fået mere eller mindre samme behandling som Olena. Det bliver en større opgave at finde dem alle sammen.

- Hvem var de, drengene?

- Mikael Antonsen og Carsten Madsen. Carsten arbejdede en overgang i Anders Thorgaards morfars autoværksted. Det må være der, han er kommet i kontakt med Anders. I modsætning til Thorgaard kender vi de her to særdeles godt: Vold, forsøg på voldtægt, trusler, afpresning, amfetamin. De har prøvet lidt af hvert. En tidligere kæreste anmeldte Mikael Antonsen for voldtægt for to år siden, men trak senere anmeldelsen tilbage.

- Hvad med den datingside, Olena havde sin profil på?

- Den har base i Moskva hos en virksomhed, der udbyder en masse forskellige internettjenester. Vi har snakket med dem, og de siger, at man kan skrive hvad som helst i sin profil. Det eneste, man behøver at opgive, hvis man er kvinde, er en mailadresse. Hvis man er mand, skal man desuden opgive et kontonummer. Alle af hankøn betaler, mens kvinderne kommer gratis ind. Ligesom på en natklub.

- Så Olena hedder måske i virkeligheden noget helt andet?

- Ja, det er meget tænkeligt. Det betyder, at den russiske virksomhed ikke ved noget som helst om hende, og at vi får mere end svært ved at finde ud af, hvem hun er.

- De kan vel finde ud af, hvilken computer Olena har brugt, når hun besøgte siden?

- Ja. Det arbejder de på nu.

- Har I fået adgang til de beskeder, Olena og drengene har sendt til hinanden?

Dahl nikker: - Drengene har brugt Mikael Antonsen som lokkedue. En solbrun ung mand med et solidt tandpastasmil og en trimmet overkrop. De har lagt billeder ud af ham, hvor han står foran indkørslen til en strandvejsvilla ved siden af en Maserati. Olena må have troet, at hun havde fundet drømmemanden.

- Hmm, brummer Thomas. Han lægger chartekket fra sig. - Så Carsten Madsen møder Anders Thorgaard gennem morfaren, siger han. - De bliver fortrolige med hinanden på en eller anden måde, og Madsen inviterer sin nye ven med hjem til en lille leg med en pige, de har boende i kælderen. Thorgaard er først med på idéen, men fortryder det hele dagen efter. Han beslutter sig for at redde hende, og han har rent faktisk held til at fiske pigen op af kælderen. Så tager han hende med hjem til sin lejlighed, og sammen planlægger de at flygte videre.

- Det tyder alt på. Men der er også en anden person, der leder efter Olena.

- Ja. En anden person, der måske også har tænkt sig at redde hende. Eller som måske har været med til at udnytte hende tidligere. Han dukker først op i huset i Nordvest, hvor han dræber de to drenge. Men pigen er væk, så han fortsætter ind til Anders Thorgaard og slår ham ihjel.

- Men pigen opfatter ham ikke som en frelser. Hun ser ham som en trussel og flygter igen.

- Så han gør et sidste forsøg på at finde hende på Riget, hvor han slår Zahle ihjel og stikker mig ned.

Thomas lægger hånden på skjorten lige der, hvor forbindingen skjuler sig: - Er det sådan et scenarie, vi kigger på?

Dahl trækker på skuldrene: - Jeg tror det.

- Og hvad sker der så bagefter?, fortsætter Thomas. - Får han pigen med sig fra hospitalet?

- Både Olena og hendes forfølger løber ud mod parkeringspladsen. Det har vi stykket sammen ud fra de afhøringer, vi har foretaget på hospitalet. Men pigen har så stort et forspring, at hun burde have haft mulighed for at stikke af. Måske tøver hun for længe derude. I stedet for at løbe, stopper hun op. Hun står stille længe nok til, at vores gerningsmand kan få fingre i hende igen.

Thomas løber scenariet igennem igen i sit hoved. Han overvejer, om han skal bringe pigens sælsomme hvisken og hans samtale med den søvndrukne russer på bane, men beslutter sig for at droppe det. Hvad skal han sige? Jeg tror måske, at alt det her har noget med slanger eller drager at gøre? Han kender Dahl godt nok til at vide, at han ikke kan forholde sig til mavefornemmelser og løsrevne idéer. Hvis der rent faktisk er en forbindelse mellem ordet ’slange’ eller ’drage’ og overfaldene på Olena, bliver han nødt til selv at anskueliggøre den, før han bringer det videre til sin kollega.

- Hvad gør I så nu?, spørger han i stedet.

- Vi prøver at finde frem til de andre piger, siger Dahl. - Politiet i Ukraine hjælper os i tilfælde af, at flere af pigerne skulle stamme derfra. Men du ved, hvordan det er. Det kommer til at tage en evighed. Og imens bliver sporet efter gerningsmanden koldere og koldere.