Del to
August

Atten år, en måned og tre dage

Kærligheden er ofte så plat og ligegyldigt beskrevet, ensfarvet rosenrød. At elske et andet menneske kan omfatte alle farver på paletten, veksle i styrke og intensitet, blive sort og grøn og kvalmende gul.

Det har været lidt svært for mig at indse. Jeg har hængt fast i det lyse, krystalklare, har haft svært ved at tage de grelle farver til mig.

Jeg ved, at han gør det for at hjælpe mig, og alligevel bliver jeg så oprevet.

Hans teori er, at jeg har været udsat for noget i min barndom, som gør, at jeg ikke kan give los seksuelt. Jeg har tænkt og tænkt, men jeg kan ikke komme på, hvad det skulle være.

Vi eksperimenterer, for at jeg skal komme videre, enige i vores kærlighed. Jeg sidder på ham, mærker ham langt inde i mig, når han slår mig hårdt med håndfladen i ansigtet. Jeg stopper op, øjnene fyldes af tårer. Jeg spørger ham, hvorfor han gør det.

Han kærtegner mig på kinden, og trænger hårdt og langt ind i mig. Det er for at hjælpe dig, siger han, slår igen og bevæger sig hårdt og hurtigt i mig, til han kommer.

Bagefter drøfter vi længe, hvordan vi skal finde tilbage til guddommeligheden i vores forhold. Jeg mangler tillid, det er jeg klar over. Jeg må stole på ham. Hvordan skal det ellers nogensinde lykkes for mig?

Vi er det vigtigste i verden

for hinanden.