Del tre
September

Nitten år, to måneder og atten dage

Jeg tror, at jeg er god til at leve. Jeg indbilder mig, at mit liv egentlig er lyst. Mit åndedræt er så let, mine ben så lige, mit sind så åbent. Jeg tror, at jeg har let ved at være lykkelig. Jeg tror, at jeg elsker at leve. Jeg fornemmer et skær lige bag overfladen, helt tæt på, flygtigt.

Så enkelt kan alting være. Det er så lidt, der egentlig skal til. Sol, vind, indstilling. Sammenhæng. Engagement, kærlighed.

Frihed.

Frihed…

Men han siger,

at han aldrig

vil lade mig gå.