30

Torsdag den 8. januar

Yac var sulten. Sandwichen med kylling og smeltet ost havde ligget og fristet ham i over to timer. Den lå i en pose og rutsjede rundt sammen med termokanden på passagersædet, hver gang han bremsede op eller kørte rundt om et hjørne.

Han havde regnet med at holde ind til siden, drikke te og holde spisepause på slaget hel, men der var for mange mennesker på gaden. For mange ture. Han havde været tvunget til at drikke sin klokken elleve te, mens han kørte. Torsdag plejede at være en travl aften, men det var den første torsdag efter nytår. Han havde regnet med, at den ville blive stille og rolig, men folk var kommet til hægterne og var gået i byen. Og havde brug for en taxa. Og gik rundt i flotte sko.

Uha.

Det var fint med ham. Hver sin lyst. Det skulle de have lov til, hvis bare de betalte, hvad der stod på taxametret og ikke forsøgte at stikke af uden at betale, som nogle af kunderne af og til gjorde. Det var endnu bedre, hvis de gav drikkepenge. Mange bække små! De hjalp på opsparingen, så han kunne udvide sin samling.

Den voksede stille og roligt. På smukkeste vis. Åh jo!

Han hørte pludselig et udrykningshorn og mærkede et stik af ubehag.

Han holdt vejret.

Blinkende blå lygter ramte spejlene, og en politibil susede forbi. Kort efter kom der en til i samme retning. Spændende, tænkte han. Han kørte som regel det meste af natten, og det var sjældent at se to politibiler lige i hælene på hinanden. Der måtte være sket noget slemt.

Han var ved at nærme sig det sted på strandpromenaden i Brighton, hvor han foretrak at holde ind om natten på slaget hel og drikke te og nu også læse avis. Siden voldtægten på Metropole Hotel sidste torsdag havde han læst avis hver aften. Historien fascinerede ham. Kvindens tøj var forsvundet. Det, der imidlertid pirrede ham allermest var, at han havde læst, at også skoene var forsvundet.

Uha!

Han standsede, slukkede for motoren og tog posen med sandwichen, men så lagde han den fra sig igen. Den lugtede ikke godt mere. Han fik kvalme af lugten.

Han var ikke længere sulten.

Han spekulerede over, hvor de to politibiler mon var på vej hen.

Så kom han i tanke om det par sko, der lå omme i taxaens bagagerum, og så blev han i bedre humør.

I meget bedre humør!

Han smed sandwichen ud ad vinduet.

Miljøsvin! Du er et værre lille miljøsvin! bebrejdede han sig selv.