39

Har jeg ikke ret i, at I kvinder bruger jeres sko som våben? I bruger dem til at såre os mænd ved enhver lejlighed, ikk’?

I ved godt, hvad jeg mener, ikk’? Jeg tænker ikke på de fysiske skader, vi får, når I slår os med jeres sko. Jeg tænker på de lyde, I laver med dem. Hælenes trippen hen over bare gulve, klinker, brosten og flisebelagte havegange.

Du har taget de dyre sko på. Det betyder, at du skal et eller andet sted hen … og vil efterlade mig alene tilbage. Jeg kan høre denne trippen fortone sig. Det er det sidste, jeg hører til dig, når du går, og det første, jeg hører, når du kommer tilbage. Flere timer senere. Af og til en hel dag senere. Du fortæller mig aldrig, hvor du har været. Du griner bare ad mig, håner mig.

Engang, hvor du var kommet tilbage, og jeg var ked af det, kom du hen til mig. Jeg troede, du ville give mig et kys, men det fik jeg ikke, vel? Nej, du trådte mig tværtimod hårdt over min bare fod med stilethælen. Du borede den ned gennem kød og knogler og helt ned i gulvet.