59

Mandag den 12. januar

Sussex Square, en af Brightons arkitektoniske perler, ligger omkranset af regency-huse. På de tre sider er der en lige karré af huse, og resten af pladsen afrundes smukt af to halvmåneformede karréer. Hele komplekset har udsigt ud over en flere hektar stor privat have og Den engelske Kanal, og blev oprindelig bygget som fritidsboliger til velhavende victorianske familier. Nu var de fleste af husene blevet delt op i lejligheder, men bygningerne lå der stadig i al deres pragt.

Han kørte langsomt forbi i varevognen på udkig efter husnumrene på de imponerende, hvidmalede facader. Det var nummer 53, han ledte efter.

Han vidste, at det stadig var et enfamilieshus på fem etager, hvor den øverste var forbeholdt tjenestefolkene. En meget fornem bolig, der afspejlede ægteparret Dee og Rudy Burchmores status. Han som vicepræsident for American & Oriental Banking i Europa, og hun som en kendt person i selskabslivet. Det er de perfekte rammer at invitere fine gæster i, tænkte han. Her har man virkelig mulighed for at dupere folk og gå rundt i fine, dyre sko.

Skælvende af forventning kørte han en ekstra gang rundt om pladsen. Han standsede et lille stykke fra huset og parkerede i en bås på havesiden af vejen. Det var et rigtig godt sted at holde. Her kunne han holde øje både med hendes bil og hoveddøren, men hun ville ikke lægge mærke til ham, selvom hun kiggede ud ad vinduet eller gik udenfor.

Han var nemlig usynlig.

Han havde efterhånden lært, at der var visse ting, som velhavende mennesker aldrig lagde mærke til. De så lige igennem tjenende ånder såsom gadefejere, rengøringspersonale og vejarbejdere. Heller ikke mælkebiler, hvide varevogne og taxaer blev der lagt mærke til. Der var ikke noget mistænkeligt i at køre i taxa midt om natten, og det benyttede narkohandlere sig af. Lige nu var det dog mere praktisk for ham at køre i varevogn end i taxa.

Han smilede for sig selv og mærkede ophidselsen brede sig. Han trak vejret hurtigt nu og kunne stadig fornemme duften af hendes Armani Code-parfume. Det var, som om den fyldte hele vognen.

Du kan bare vente dig, din mær. Åh ja! Det kan jeg love dig for!

Han ville glæde sig til at indsnuse duften af hende, mens hun gjorde ting og sager ved sig selv med sin sko, og også når han gjorde noget ved hende. Angsten ville få hende til at svede, og det ville gøre duften endnu mere markant.

Han forestillede sig, hvordan hun ville dukke op i hoveddøren iført de blå Manolo-sko og duftende af Armani Code for derefter at sætte sig ind bag rattet i sin bil og køre hen og parkere et sikkert sted i et parkeringshus. Nøjagtig som hun havde gjort i lørdags.

Han vidste præcis, hvornår hun ville tage skoene på. Det havde han hørt hende fortælle inde i butikken i lørdags, da hun købte dem. Hun skulle have dem på til et eftermiddagsarrangement, hvor hun skulle holde en vigtig tale, havde hun fortalt ekspeditricen. Skoene ville passe perfekt til den blå dragt, hun allerede havde købt.

Bare Dee Burchmore dukker op lige om lidt, tænkte han. Hvis hun gjorde, ville hun ganske vist ikke have de fine nye blå sko på.

Det var meget hensynsfuldt af hende, at hun på sin hjemmeside havde noteret alle de arrangementer, hun skulle deltage i. Derudover havde hun bekendtgjort alle aftaler på Facebook, og på Twitter fortalte hun i detaljer om alle sine gøremål. Hvor var det dog hjælpsomt af hende!

Hun havde både på hjemmesiden og på Facebook bekræftet, at den næste vigtige begivenhed fandt sted på torsdag, hvor hun skulle holde en tale ved en frokost til fordel for The Martlets, det lokale hospice. Hun var allerede begyndt at skrive om det på Twitter. Revl og krat af Brighton & Hoves kvindelige, bedre borgerskab havde meldt deres ankomst. En af æresgæsterne ville være den nuværende kommunaldirektørs kone.

Frokosten skulle afholdes på Grand Hotel, og der lå en stor parkeringskælder lige bag ved.

Det kunne simpelthen ikke være bedre!