67

Tirsdag den 13. januar

Her burde være mørkt! Det havde det da været, da han var her i går aftes. Det var kun den 13. januar og ikke så længe siden, at det havde været årets korteste dag! Klokken 18 burde det sgu da være helt mørkt! Parkeringshuset ved Withdean Sports Stadium lå ikke desto mindre badet i et lyshav, som om der var julemarked. Hvorfor havde man lige netop valgt denne aften til at dyrke udendørs atletik? Havde de aldrig hørt om global opvarmning?

Og hvor fanden blev hun af?

Der holdt mange flere biler parkeret, end han havde regnet med. Han havde allerede kørt rundt tre gange for at finde den lille sorte Ford Ka, men nu var han sikker på, at den ikke var der.

På Facebook havde hun udtrykkeligt meddelt, at hun skulle møde Jax her klokken 17.45. De havde booket en bane til klokken 18.00, som de plejede.

Han havde også fundet fotografier af Roz på Facebook. Se billeder af Roz (121). Send Roz en besked. Roz og Jessie er venner. Han syntes faktisk, at Roz var en lille sexet sag. Hun var til noget, kunne han se på nogle af billederne. Bare hendes måde at klæde sig på, når hun skulle i byen.

Han spejdede koncentreret ud gennem forruden. To mænd med sportstasker gik lige forbi foran ham og skuttede sig i regnen. De var på vej over mod hovedbygningen og lagde slet ikke mærke til ham. Hvide varevogne var og blev usynlige! Han følte sig fristet til at følge med dem ind og tjekke, om han på en eller anden måde havde overset Jessie, og om hun allerede var derinde. Hun havde sagt et eller andet om, at hendes bil var blevet ordnet, men måske var der igen noget galt med den, og derfor havde hun måske fået et lift eller taget bussen eller en taxa?

Han parkerede i anden position ved en række parkerede biler, hvor han havde frit udsyn til parkeringshusets opkørselsrampe. Han slukkede for motoren og lygterne. Det var helt perfekt, at det regnede, og at det var modbydelig koldt. Der var ingen, der ville tage notits af varevognen, om den så stod badet i nok så meget projektørlys. Alle gik foroverbøjet og skyndte sig at komme i ly for regnen. Bortset fra alle idioterne, der løb rundt inde på stadion.

Han var parat. Han havde allerede taget latex-handskerne på. Det kloroformerede stykke vat lå i en lukket beholder i jakkens inderlomme. Han stak lige hånden ind for at mærke efter, om den var der. Hætten havde han i en anden lomme. Den tjekkede han også lige. Kun én ting var han bekymret for: Sæt nu, at Jessie ikke gik i bad efter kampen. Han kunne ikke fordrage kvinder, der lugtede uvasket eller af sved. Selvfølgelig ville hun da gå i bad. Bagefter skulle hun jo hen og hente sushi og så hjem til Roz og se gyserfilm.

Han kunne se skæret fra forlygterne på en bil, der var på vej op ad rampen. Han stivnede. Var det mon hende? Han satte vinduesviskerne i gang, så han kunne se noget.

Det var en Range Rover. Lyset fra forlygterne blændede ham et øjeblik, idet den kørte forbi. Han lod vinduesviskerne køre. Blæseren gav en dejlig varme fra sig.

En fyr i løse bukser og med baseballkasket trissede hen over parkeringspladsen med en sportstaske over skulderen, mens han talte i mobil. Han hørt et svagt bip-bip, hvorefter lygterne blinkede på en mørk Porsche. Manden gik hen og åbnede døren.

Blærerøv, tænkte han.

Han kiggede igen hen på rampen. Han så på sit ur: 18.05. Pis. Han bankede de knyttede næver mod rattet. Lige pludselig hørte han en svag hyletone i det ene øre. Det kom indimellem, når han var oppe at køre. Han holdt sig for næsen og pustede med lukket mund, men det hjalp ikke. Hyletonen blev tværtimod kraftigere.

„Hold så op, for helvede. Hold op!“

Den blev højere og højere.

En ekstrem lille penis!

Det var op til Jessie at bedømme det!

Han så igen på sit ur: 18.10.

Hyletonen var nu så høj, at den lød som en dommerfløjte.

„Hold kæft!“ råbte han og mærkede raseriet vælde op i sig.

I det samme hørte han stemmer og lyden af skridt.

„Jeg sagde til hende, at han virkelig ikke var værd at spilde sit liv på.“

„Så var det, at hun sagde, hun elskede ham! Det mener du ikke, sagde jeg … hvad mener du?“

Han hørte to høje bip og så et orange glimt til højre for sig. Så hørte han bildøre blive åbnet og kort efter smækket i. Efter en kort summen startede dieselmotoren. Pludselig stank hele varevognen af dieselolie. Så hørte han nogen trykke hornet i bund.

„Hold kæft!“ udbrød han.

Hornet blev igen trykket i bund til venstre for ham.

„Hold så kæft! Så kør dog for helvede!“

Han vendte sig rasende om og så et par tændte baklygter. Så gik det op for ham, at en stor, grim minivan forsøgte at bakke, og at han holdt i vejen for den.

„Rend mig i røven.“ Han fik startet varevognen og sat den i gear, hvorefter den med et ryk bevægede sig fremad og gik i stå. Den stadig stigende hyletone inde i hovedet flænsede hans hjerne i småstykker, og han rystede over hele kroppen. Han startede motoren igen. Der var en, der kom hen og bankede på ruden til førersædet. „Gå ad helvede til!“ Han fik bilen sat i første gear og skød fremad. Helt ude af sig selv af arrigskab fortsatte han ned ad rampen.

Han var så rasende, at han slet ikke lagde mærke til den lille sorte Ford Ka, der kom kørende forbi ham op ad rampen.