76

Onsdag den 14. januar

En halv time senere sad Grace over for vicepolitimester Peter Rigg ved hans enorme skrivebord i Sussex Politis hovedkvarter, Malling House. Klokken var blevet fire om eftermiddagen.

„Nå, Roy, du ville gerne tale med mig. Har du gode nyheder med hensyn til Skomanden?“

„Måske.“ Grace orienterede ham om, hvor langt de var nået, og sagde, at han håbede at have flere oplysninger efter briefingen klokken 18.30.

„Jeg har imidlertid en ret følsom sag, som jeg gerne vil drøfte med dig,“ sagde Grace.

„Spyt ud.“

Grace fortalte ham om Cassian Pewe og om det, der var sket i løbet af den korte tid, han havde arbejdet hos dem. Derefter fortalte han om den mistanke, han lige nu nærede til Pewe.

Rigg lyttede opmærksomt og gjorde indimellem notater og lod Grace tale ud.

„Lad mig lige få det helt på det rene. Kriminalkommissær Pewe har opholdt sig på steder, der sandsynliggør, at han kunne være en potentiel gerningsmand tilbage i 1997, hvor Skomanden begik de første overfald?“ spurgte han, da Grace var færdig.

„Ja, det ser sådan ud.“

„Og hans gøren og laden de sidste to uger stemmer måske også overens med de nuværende overfald?“

„Jeg har bedt ham redegøre for sin færden på de tidspunkter, hvor de tre sidste overfald fandt sted.“

„Og du mener, at det kunne være kriminalkommissær Pewe, der har fjernet de sider i sagsmappen, der eventuelt kunne indeholde belastende materiale?“

„Pewe var en af de få, der havde adgang til sagsmappen i arkivet.“

„Kunne det – efter din mening – være ham, der lækkede oplysninger til pressen dengang, og ham, der også har gjort det nu?“

„Det kunne godt være tilfældet,“ svarede Grace.

„Hvorfor? Hvilken fordel kunne han have af det?“

„Han kunne bringe os – eller rettere mig – i vanskeligheder.“

„Men hvorfor?“

„Det kan jeg godt komme med en forklaring på. Hvis han kunne udstille mig som værende inkompetent ved at mistænkeliggøre mig på forskellig vis, kunne han måske få mig forflyttet … og dermed fjernet fra de uopklarede sager, der eventuelt kunne belaste ham.“

„Er det en teori, du har, eller har du noget konkret?“

„Det er i øjeblikket kun en teori, men det hele passer sammen.“ Grace trak på skuldrene. „Jeg håber bare, at den gamle historie ikke påvirker min dømmekraft.“

Rigg kiggede på ham. Han havde kloge øjne. Så smilede han venligt til Grace. „Det må ikke gå hen at blive noget personligt, men det er du vel klar over?“

„Det ønsker jeg for alt i verden heller ikke, at det gør.“

„Jeg ved godt, at dine erfaringer med ham var alt andet end tilfredsstillende, og at du udsatte dig selv for livsfare, da du reddede ham. Det er blevet noteret. Han er imidlertid en respekteret politimand i vide kredse. Det er aldrig godt at skabe sig fjender. Kender du den gamle talemåde?“

Jeg skal åbenbart høre flere talemåder her i eftermiddag, tænkte Grace.

„Nej,“ svarede han.

„Tusind venner er for lidt, men én fjende er én for meget.“

Grace smilede. „Jeg burde altså droppe det med Pewe, også selvom jeg mistænker ham for at være vores mand?“

„Nej, slet ikke. Jeg vil gerne have, at vi indleder vores samarbejde i gensidig tillid til hinanden. Hvis du inderst inde tror, at han måske er vores gerningsmand, så bør du anholde ham, og jeg skal nok støtte dig. Det er imidlertid en utrolig følsom sag rent politisk, og det vil ikke være særlig godt, hvis vi taber den på gulvet.“

„Hvis jeg taber den på gulvet, mener du.“

Rigg smilede. „Det kommer uvilkårligt til også at smitte af på både mig og politimesteren. Du skal være helt sikker i din sag. Hvis du tager fejl, vil der blive sanket gloende kul på dit hoved.“

„Ja, men det vil gå mig endnu værre, hvis jeg har ret, og en ny kvinde bliver voldtaget, fordi vi ikke havde grebet ind.“

„Du skal bare sørge for, at dine beviser imod ham er lige så overbevisende som din argumentation.“