81

Torsdag den 15. januar

Af princip drak Dee Burchmore aldrig alkohol, før hun skulle holde en tale, men bagefter havde hun ved gud lyst til en drink! Uanset at hun havde prøvet det mange gange før, blev hun altid nervøs, når hun offentligt stillede sig op og holdt tale. I dag havde hun – uden at ane hvorfor – været særlig nervøs under sin tale til fordel for hospicet The Martlets. Det skyldtes måske, at det var et særlig stort og prestigefyldt arrangement.

Derfor var hun blevet bagefter og snakket med dem, hun kendte, selv om hun var ivrig efter at nå hjem i god tid inden sit møde derhjemme klokken 16. Før hun vidste af det, havde hun drukket tre store glas Sauvignon Blanc. Det var ikke særlig smart på en næsten tom mave.

Det havde gjort hende usikker på benene, og nu, hvor hun var på vej ind i parkeringshuset, havde hun svært ved at fokusere. Hun var godt klar over, at hun burde lade bilen stå og tage en taxa eller gå – der var ikke særlig langt, men det var begyndt at regne, og hun ville nødig have, at hendes spritnye Manolo-sko blev våde.

Det var under alle omstændigheder en dårlig idé at køre. Ud over at det var farligt, ville det også være rigtigt pinligt for hendes mand, hvis hun blev stoppet. Hun gik hen til betalingsautomaten og famlede rundt i tasken efter billetten. Da hun omsider fandt den, tabte hun den.

Hun bøjede sig bandende ned og havde svært ved at samle den op.

Jeg er skidefuld!

Hun prøvede at komme i tanke om, om der lå en paraply i bilen. Det gjorde der vistnok. Og det gjorde de flade køresko også! Glimrende! Dem ville hun tage på og så gå hjem – det ville også gøre hende ædru.

Hun stak billetten ned i tasken igen og stavrede op til 2. dæk.