99

Lørdag den 17. januar

I overvågningsrummet hos Sussex Remote Monitoring Services sad Dunstan Christmas og prøvede at flytte sit 130 kilo tunge korpus lidt rundt på stolen uden at lette hele vægten på én gang, så føleren i sædet kom til at udløse alarmen. Klokken var kun 19.30. Øv! Der var halvanden time til den næste fem minutters pause.

Egentlig skulle han ikke have været på aftenvagt de næste fjorten dage, men han havde sagt ja til at tage en sygemeldt kollegas vagt, fordi han godt ville tjene lidt ekstra på overarbejde. Tiden sneglede sig af sted. Det virkede, som om den var gået helt i stå. Måske gik den endda baglæns, sådan som han for nylig havde set den gøre i en science fiction-film på Sky. Det ville blive en lang aften.

Han holdt dog modet oppe ved tanken om den ekstra indtjening. Garry Starling var ganske vist en mærkelig chef, men han betalte godt, og Christmas fik en god løn, der var meget højere end den, han havde fået, da han havde arbejdet med at gennemlyse bagage ude i Gatwick Lufthavn.

Han lænede sig frem, hældte en håndfuld Doritos ud af den ekstra store pose, der stod foran ham, og guffede dem i sig. Han skyllede efter med en tår Coca-Cola fra den store toliters flaske og ræbede så. Da han rutinemæssigt lod blikket løbe hen over alle tyve skærme med hånden parat til at trykke på knappen til mikrofonen, hvis han skulle få øje på en ubuden gæst, lagde han igen mærke til nummer 17. Her havde der været sort skærm, da han påbegyndte sin vagt, og der var stadig intet billede på den. Det var ude fra den gamle Shoreham Cementfabrik, hvor hans far havde været chauffør.

Han trykkede på kontroltasten for at skifte billede. Det kunne jo være, at der ikke var noget i vejen med nogen af de andre seksogtyve kameraer derude, men der blev ved med at være sort skærm. Han ringede til teknikeren, der havde aftenvagten.

„Hej, Ray. Det er Dunstan fra kontrolrum 2. Der har ikke været noget billede på skærm 17, siden jeg påbegyndte min vagt.“

„Det er efter ordre fra Starling,“ svarede teknikeren. „Kunden har åbenbart ikke betalt regningen for de sidste fire måneder. Starling har afmeldt servicen. Det skal du ikke tage dig af.“

„Godt. Tak,“ svarede Dunstan. „Så lader jeg være med det.“

Han åd en mundfuld Doritos mere.