105

Søndag den 18. januar

Jessie hørte den velkendte lyd af autocamperens skydedør, der blev trukket til side. Hun kunne mærke bilen gynge og høre fodtrin, der nærmede sig. Hun rystede som et espeløv af angst.

Et øjeblik efter blev hun blændet af en lyskegle, der blev rettet lige imod hende.

Han var meget ophidset. „Du stinker,“ sagde han. „Du stinker af pis. Du har tisset i bukserne. Din beskidte so.“

Lyskeglen gled væk. Hun missede med øjnene og så op. Nu havde han bevidst rettet lyskeglen mod sig selv, så hun kunne se hans maskerede ansigt.

„Jeg kan ikke fordrage ulækre kvinder,“ sagde han. „Typisk kvinder, ikk’? I er alle sammen lige beskidte. Hvordan skulle du kunne tilfredsstille mig, når du stinker sådan?“

Hun kiggede bønfaldende op på ham. Må jeg ikke nok få hænderne fri? Vil du ikke nok fjerne det, jeg har for munden? Jeg vil gøre hvad som helst. Jeg vil ikke sætte mig til modværge. Jeg vil gøre hvad som helst. Jeg vil gøre alt, hvad du forlanger, hvis du lader mig gå bagefter. Okay? Er det en aftale? Har vi så en aftale?

Hun skulle igen sådan tisse, selvom det var en evighed siden, hun havde drukket noget som helst. Hendes tunge var som sandpapir. Hvad mon klokken var? Lige før var der sluppet en smule dagslys ind i bilen, så hun gættede på, at det var morgen.

„Jeg skal til søndagsfrokost, så jeg tror ikke, at jeg har tid til at gøre dig i stand,“ meddelte han hende. „Jeg må hellere komme tilbage senere. Jeg kan desværre ikke invitere dig med. Er du sulten?“

Han lyste hende igen lige i øjnene.

Hendes bedende øjne tryglede om vand. Hun prøvede at udstøde en lyd og forme ordet med sin sammenklæbede mund, men der kom kun en uartikuleret mumlen.

Hun var usigelig tørstig og rystede over hele kroppen, mens hun forsøgte at kontrollere sin blære.

„Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er, du prøver at sige … ønsker du mig velbekomme?“

„Gmuurrppf.“

„Det er vældig pænt af dig.“

Hun prøvede igen at sende ham et bønfaldende blik. Vand. Vand.

„Du vil sikkert gerne have noget vand. Det er garanteret det, du prøver at fortælle mig. Problemet er bare, at hvis jeg henter vand til dig, så tisser du i bukserne igen, ikk’?“

Hun rystede på hovedet.

„Ikke? Nå, men så lad os se. Hvis du lover at være en stor pige, så kan det godt være, at jeg tager noget med til dig.“

Hun prøvede desperat at holde på vandet, men idet hun hørte skydedøren blive trukket i, mærkede hun igen en varm strøm fugte sit skød.