TAK

Som altid er der mange mennesker, som skal have tak for at hjælpe mig med min research til denne bog.

Min første tak går til den af dronningen hædrede politimester her i Sussex, Martin Richards, som har givet mig uvurderlig adgang til politiets arbejde.

Min gode ven, forhenværende politiinspektør David Gaylor, har øst af sin viden og som altid været en suveræn støtte. Til tider har han svinget pisken endnu hårdere over mig end mit forlag for at tvinge mig til at overholde min deadline!

Rigtig mange i Sussex Politi har taget sig tid til mig, øst af deres erfaring, tålmodigt fundet sig i min tilstedeværelse og svaret på min endeløse række af spørgsmål. Det er næsten umuligt at nævne alle, men jeg vil gøre et forsøg, og tilgiv mig, hvis der skulle være nogen, jeg har glemt: kriminalinspektør Kevin Moore; politiinspektør Graham Bartlett; politiinspektør Chris Ambler; vicekriminalkommissær Trevor Bowles, som har været en fantastisk støtte; vicepolitikommissær Stephen Curry; vicekriminalkommissær Paul Furnell; leder af teknisk afdeling Brian Cook; Stuart Leonard; Tony Case; vicekriminalkommissær William Warner; vicekriminalkommissær Nick Sloan; vicekriminalkommissær Jason Tingley; vicepolitikommissær Steve Brookman; vicepolitikommissær Andrew Kundert; vicepolitikommissær Roy Apps; politiassistent Phil Taylor; Ray Packham og Dave Reed fra it-forskningscentret; Lex Westwood; politiassistent James Bowes; politibetjent Georgie Edge; vicepolitikommissær Rob Leet; vicepolitikommissær Phil Clarke; politiassistent Mel Doyle; politibetjent Tony Omotoso; politibetjent Ian Upperton; politibetjent Andrew King; politiassistent Sean McDonald; politibetjent Steve Cheesman; politiassistent Andy McMahon; politiassistent Justin Hambloch; Chris Heaver; Martin Bloomfield; Ron King; Robin Wood; presse- og kommunikationschef Sue Heard; Louise Leonard; James Gartrell.

Kriminalassistent Tracy Edwards har været en fantastisk hjælp og hjulpet mig med at sætte mig ind i voldtægtsofrenes trængsler. Det gælder også Maggie Ellis fra The Life Centre og politibetjentene Julie Murphy og Jonathan Jackson fra Metropolitan Police i London.

Eoin McLennan-Murray, den forhenværende fængselsdirektør i Lewes-fængslet, og samme sted vicefængselsinspektør Alan Setterington har virkelig hjulpet mig med at sætte mig ind i de mistænktes psykologi. Jeannie Civil, Tara Lester og advokat Richard Cherrill har hjulpet mig med at sætte mig ind i gerningsmændenes psykologi. Den indsigt har dr. Dennis Friedman også i høj grad bidraget med.

En særlig tak til Caroline Mayhew og hele holdet på herberget St. Patrick’s – især til Emma Harrington, Theo Abbs og Amanda Lane.

Jeg skylder en stor og særlig tak til det fantastiske team på Brighton & Hoves lighus: Sean Didcott, Victor Sindon og dr. Nigel Kirkham; retsantropolog Lucy Sibun; dr. Jonathan Pash; embedslæge Peter Dean; retsmediciner dr. Benjamin Swift; dr. Ben Sharp; Marian Down.

Tak til mine fantastiske rådgivere om autisme: Vicky Warren, som gav mig inspiration til Yac; Gareth Ransome; Tony Balazs og til skønne Sue Stopa, leder af Hollyrood – et hjem for autister og et af det engelske handicapforbunds flagskibe – og til hele hendes stab og alle hjemmets beboere.

Også tak til Peter Wingate Saul; Juliet Smith, Brighton & Hoves retspræsident; Paul Grzegorzek; Abigail Bradley; Matt Greenhalgh, chef for det kriminaltekniske laboratorium Orchid Cellmark Forensics; Tim Moore; Anne Busbridge, direktør for Brighton Hilton Metropole Hotel, Michael Knox-Johnston, direktør for Grand Hotel. Og til Graham Lewis, min garagespecialist! En særlig tak til husbåden Tom Newbounds ejere, Josephine og Howard Belm. Og en helt særlig tak til ejeren af det gamle cementværk, Steve Dudman, som så venligt viste mig rundt og gav mig ideen til, hvor det dramatiske højdepunkt skulle foregå. Og tak til Andy Lang fra Languard Alarms. Og til Phil Mills. Og også til Anne Martin, direktør for Brighton Pier, og Peter Burgess, maskinchef samme sted.

Som altid tak til Chris Webb, der sørger for, at min Mac virker, selvom jeg mishandler den på det groveste! En stor og særlig tak til Anna-Lisa Lindeblad, der er min utrættelige og vidunderlige ‘uofficielle’ redaktør på hele Roy Grace-serien, og til Sue Ansell, hvis udprægede sans for detaljer ofte har skånet mig for pinlige fejl, og til min vidunderlige assistent Linda Buckley.

Igen har jeg – rent professionelt – arbejdet sammen med et drømmehold: utrættelige Carole Blake, der repræsenterer mig; mine formidable forlæggere, Tony Mulliken, Sophie Ransom og Claire Barnett fra Midas PR. Der er simpelthen ikke plads nok til at sige ordentlig tak til alle på Macmillan, men jeg er nødt til at nævne min fabelagtige, forhenværende redaktør, nu forlagsdirektør Maria Rejt, min redaktør Susan Opie og manuskriptredaktør Lesley Levene. Og en varm velkomsthilsen til min nye dygtige redaktør Wayne Brookes.

Som altid har Helen været min støtte og inspireret mig med engleagtig tålmodighed og stor visdom.

Mine firbenede venner sørger stadig for, at jeg bevarer begge ben på jorden. Den altid glade Coco, som nu har sluttet sig til Oscar og Phoebe under mit skrivebord og sammen med dem venter på at kaste sig over de sider af manuskriptet, der falder på gulvet, og omhyggeligt splitte dem til atomer.

Sidst, men ikke mindst, tak til mine læsere for jeres uundværlige støtte. Bliv endelig ved med at tweete, maile og komme med kommentarer på min blog!

Peter James
Sussex, England
www.peterjames.com
Man kan finde og følge mig på:
http://twitter.com/peterjamesuk