Jeg føler mig nødsaget til at forsvare min hjemdelstat og gøre det med en byge af benægtelser. Alle personer heri er aldeles opdigtede. Enhver lighed med virkelige personer er tilfældig. Der findes ikke noget Cary County, ingen by ved navn Bowmore; Krane Chemical eksisterer ikke, og heller ikke pillamar 5. Så vidt jeg ved findes biklornylen, aklar og cartolyx ikke. Mississippis højesteret har ni folkevalgte medlemmer, hvoraf ingen har været brugt som forbilleder for nogen nævnte eller beskrevne personer på de foregående sider. Ingen af organisationerne, foreningerne, grupperne, nonprofit-organisationerne, tænketanke, kirker, kasinoer eller virksomheder findes i virkeligheden. Jeg har bare opdigtet dem. Nogle af de større og mindre byer kan findes på et kort, andre kan ikke. Valgkampen er et produkt af min fantasi. Sagsanlægget er lånt fra flere aktuelle sager. Enkelte af bygningerne findes faktisk, men jeg er ikke helt sikker på hvilke.
I et andet liv sad jeg i Repræsentanternes Hus i Mississippi og spillede i den egenskab en rolle i udformningen af lovgivningen. I denne bog er nogle af disse love blevet forbedret, modificeret, ignoreret og decideret slagtet. Det er indimellem krævet, når man skriver fiktionslitteratur.
Enkelte love, særlig dem, der har med kasinospil at gøre, har overlevet, uden at jeg har pillet ved dem.
Når jeg nu har sat spørgsmålstegn ved mit eget værk, bliver jeg nødt til at sige, at der også er en masse sandt i denne historie. Så længe private penge er tilladt i valg til juridiske organer, vil man opleve en interessekamp om pladserne på dommerbænken. Problemerne er ret almindeligt forekommende. Hovedparten af stridende fraktioner er fyldestgørende beskrevet. De anvendte taktikker er alt for velkendte. Resultatet er ikke skudt helt ved siden af.
Som altid har jeg støttet mig til andres råd og sagkundskab. Tak til Mark Lee, Jim Craig, Neal Kassell, Bobby Moak, David Gernet, Mike Ratliff, Ty, Bert Colley og John Sherman. Stephen Rubin har udgivet denne bog, Doubleday's twentieth og slænget der - John Fontana, Rebecca Holland, John Pitts, Kathy Trager, Alison Rich og Suzanne Herz - gjorde det muligt igen.
Og tak til Renée for hendes usædvanlige tålmodighed og overflod af redaktionelle kommentarer.