Rævepels

Fotograferne var ikke glade for, at ingen af deres billeder af Julian Bartlett i færd med at modsætte sig politiets ransagningskendelse kunne bruges på grund af sub judice-reglen, før retssagen imod ham var forbi. Politiet mødte talstærkt op uden for Shenstead House, og mandens rasende reaktion, da kriminalassistent Monroe rakte ham kendelsen, var dramatisk. Han prøvede at smække døren i, og da det ikke virkede, greb han en ridepisk fra bordet i hall'en og slog ud efter Monroes ansigt. Monroe, der er yngre og i bedre form, fangede hans håndled i luften, vred armen om på ryggen og førte ham under føregreb ud i køkkenet. Ingen udenfor kunne høre, hvad han sagde, men alle journalisterne skrev skråsikkert: 'Mr Julian Bartlett, Shenstead House, blev arresteret for overfald kl. 11.43.'

Eleanor sad chokeret og så på, at Julian blev lagt i håndjern og advaret, hvorefter han blev ført ind i et andet rum, mens ransagningen af huset begyndte. Hun var øjensynlig ude af stand til at fatte, at politiets opmærksomhed var rettet mod hendes mand og ikke hende selv, og hun blev ved med at slå sig for brystet som for at sige mea culpa, det er min skyld. Det var først, da Monroe lagde en række fotografier foran hende og spurgte hende, om hun genkendte nogen af dem, at hun omsider åbnede munden.

Hun fugtede læberne. "Han skrev til mig. Jeg mødte ham og hans søster i London. Hans hår så ikke sådan ud - det var meget kortere - men jeg kan tydeligt huske hans ansigt."

"Genkender du nogen af de andre fotos? Giv dig bare god tid. Kig grundigt på dem."

Hun lod til at føle, at det var en ordre, så hun tog hvert enkelt op med rystende fingre og stirrede på det i flere sekunder. "Nej," sagde hun til sidst.

Monroe pillede et billede ud i midten og skubbede det hen til hende. "Det er Leo Lockyer-Fox, Mrs Bartlett. Er du sikker på, at det ikke var ham, du mødte?"

Den smule farve, der var tilbage i hendes kinder, forsvandt fuldstændig. Hun rystede på hovedet.

Monroe lagde en ny række fotografier på bordet. "Kan du genkende nogen af disse kvinder?"

Igen pillede han et ud. "Det er Elizabeth Lockyer-Fox. Er du sikker på, det ikke var den kvinde, du snakkede med?"

"Ja." Hun stirrede op på ham med tårer i øjnene. "Jeg forstår det ikke. Den kvinde, jeg så, var så overbevisende. Ingen kunne foregive at være så traumatiseret, kunne de vel? Hun rystede i al den tid, jeg talte med hende. Jeg troede på hende."

Monroe trak en stol ud på den anden side af bordet. Der var tid nok til at sætte en skræk i livet på hende, når det med manden var faldet på plads, men lige nu ville han have hende til at samarbejde. "Sandsynligvis fordi hun var bange for den mand, der kaldte sig Leo," sagde han og satte sig ned. "Desuden kan hun godt have talt sandt ... men det ville have været hendes egen historie og ikke Elizabeth Lockyer-Fox'. Sørgeligt nok mener vi, at den kvinde, du mødte, nu er død, uagtet der er en chance for, at vi har fundet hendes pas. Om et par dage vil jeg bede dig om at se på nogle flere fotografier. Hvis du genkender nogen af de ansigter, kan vi måske finde ud af hendes navn, og hvor hun kommer fra."

"Jamen, jeg forstår det ikke. Hvorfor gjorde hun det?" Hun kiggede på billedet af Fox. "Hvem er han? Hvorfor gjorde han det?"

Monroe lod hagen hvile i hænderne. "Det må du nok spørge om, Mrs Bartlett. To vildfremmede kunne ikke vide, at du var interesseret i en opdigtet historie om oberst Lockyer-Fox. Hvordan vidste de, at du ville tro på den? Hvordan vidste de, at du var en nær ven af Mrs Weldon, som ville bakke op om telefonchikanen? Hvordan vidste de, at I begge troede, at obersten havde slået sin kone ihjel?" Han trak medfølende på skuldrene. "Tror du ikke, at en, som er meget tæt på dig, må have givet dem dit navn?"

Hun var virkelig dybt uintelligent. "En, som ikke kan lide James?" foreslog hun. "Hvad var ellers formålet med det?"

"Du skulle bruges til at aflede opmærksomheden. Dine telefonopringninger var beregnet på at få obersten til at tro, at han ikke kunne stole på nogen ... ikke engang sine egne børn. Din rolle -" han smilede lidt - "som du spillede særdeles godt - var at drive en forsvarsløs gammel mand til forvirringens og udmattelsens rand. Mens han koncentrerede sig om dig - og dermed indirekte sine børn på grund af dine påstande - blev han bestjålet." Han løftede spørgende øjenbrynene. "Hvem kendte dig godt nok til at udnytte dig på den måde? Hvem vidste, at du var fortørnet på Ailsa og James Lockyer-Fox? Hvem syntes, det ville være morsomt at lade dig gøre det beskidte arbejde for ham?"

Som Monroe bagefter fortalte sin kriminalkommissær, var det muligvis rigtigt, at der ikke var noget så uhyggeligt som en forsmået kvinde, men der blev fandeme uhyggeligt i Shenstead House, da en forsmået kvinde fandt ud af, at hun var blevet holdt for nar. Da Eleanor først var begyndt, kunne hun ikke holde op. Hun huskede alt om deres finanser, dengang de flyttede, den omtrentlige værdi af Julians formue, det beløb han fik udbetalt, da han gik af, og den mindstepension han fik, indtil han blev femogtres. Muligheden for at udarbejde en liste over sine egne udgifter siden flytningen til Dorset, deriblandt omkostningerne ved hver eneste forbedring i hjemmet, tog hun imod med kyshånd. Listen over Julians udgifter var på to sider, og gaverne, som GS havde nævnt i sine e-mail, var understreget nederst på siden.

Selv Eleanor kunne se, at udgifterne langt oversteg indtægterne, så medmindre Julian havde solgt hver eneste aktie de ejede, kom der penge andetsteds fra. Hun modbeviste, at aktierne skulle være solgt ved at tage Monroe med ind på Julians arbejdsværelse og finde børsmæglermappen i et af skabene. Derefter hjalp hun politiet yderligere ved at gennemgå alle de andre arkivmapper og fiske det ud, som hun ikke genkendte. Hun blev mere og mere sikker, efterhånden som der viste sig tydelige beviser på, at hendes mand var skyldig - bank- og investeringskonti som han aldrig havde nævnt, kvitteringer for solgte ejendele som aldrig havde tilhørt dem, selv korrespondance med en tidligere elskerinde - og det stod klart for Monroe, at hun hurtigt var begyndt at se sig selv som offeret.

Han havde udtrykkeligt bedt hende om at lede efter en arkivmappe med breve fra oberst Lockyer-Fox til en kaptajn Nancy Smith, og da hun omsider fandt den i bunden af en affaldspose, som hun kom i tanker om, at Julian havde båret ud om morgenen - "han plejer ikke at være så tjenstvillig" - rakte hun ham den med en sejrsstolt gestus. Hun blev endnu mere triumferende, da en af betjentene gravede længere ned i kaffegrumset og rosenkålene og fandt et Darth Vader-aggregat. "Jeg har jo sagt, det ikke var min skyld," sagde hun skingert.

Monroe var gået ud fra, at der eksisterede mere end ét aggregat på grund af det antal opringninger, Darth Vader havde foretaget, og nu holdt han en plastpose frem for at tage imod den.

"Det er måske derfor, han var så ivrig efter at komme ud," bemærkede den anden betjent og lod den falde ned i posen. "Han håbede at smide det ind i en hæk et eller andet sted på den anden side af Dorchester."

Monroe kiggede hen på Eleanor, mens han lukkede posen. "Han vil nægte ethvert kendskab til dem," sagde han nøgternt, "medmindre hans kone kan bevise, at hun aldrig har set dem før. Der bor to mennesker i dette hus, og i øjeblikket siger bevismaterialet ikke noget om, hvem der var den ansvarlige."

Kvindemennesket pludrede som en kalkun, da alle hendes bange anelser kom op til overfladen igen. Det var en tilfredsstillende reaktion. Efter Monroes mening var hun lige så skyldig som sin mand. Hun havde måske ikke været så involveret, men han havde hørt et af båndene med hendes opringninger, og den fornøjelse hun havde haft ved at tyrannisere en gammel mand, havde faet ham til at kaste op.

BBC News Online - 17. september 2002, kl. 10.10 GMT

En rævs død

Det blev meddelt i går, at 'Fox Evil', mistænkt i en af de største mordefterforskninger i de sidste 10 år, er død af en uhelbredelig hjernesvulst på et hospital i London. For 10 dage siden blev han overført dertil fra hospitalet i Belmarsh-fængsel, hvor han ventede på at blive stillet for retten.

Brian Wells, også kendt som 'Liam Sullivan', også kendt som 'Fox Evil', forblev en gåde til det sidste. Da han nægtede at samarbejde, blev 23 politistyrker involveret i eftersøgningen af personer, der var forsvundet. Wells blev af nogen beskrevet som en charmør og af andre som en frygtindgydende listetyv, og der var enorm bekymring i befolkningen, da han sidste år blev arresteret og politiet afslørede, at han var mistænkt for at have dræbt tre kvinder og syv børn, hvis lig aldrig er blevet fundet.

"Vi mener, at hans ofre var besættere eller omrejsende," sagde en talsmand for politiet. "Enten enlige mødre eller mødre, som han lokkede til at forlade deres samlevere. Desværre ved disse menneskers familier sjældent hvor de befinder sig, og derfor bliver det ikke meldt, når de forsvinder."

Politiets mistanke blev vakt, efter at Wells blev varetægtsfængslet den 26. december sidste år. Han havde slået lejr sammen med andre omrejsende på en ubebygget grund i Shenstead, en lillebitte landsby i Dorset, da han blev sigtet for overfald med en hammer på Nancy Smith, 28 år og officer i hæren, og for mordet på Robert Dawson, en 72-årig havemand. Der blev fundet skydevåben og tyvekoster i hans bil, og politiet begyndte at søge efter kontakter i underverdenen.

Efterforskningen blev udvidet, efter at et vidne meldte at have set Wells dræbe en kvinde og et barn. I løbet af få timer blev der fundet blodplettet tøj tilhørende syv små børn og tre kvinder i et skjult rum under gulvet i bussen. Politiet frygtede, at de stod over for en patologisk seriemorders 'trofæer'.

Tidligere i år blev det bekræftet, at to af ofrene, en kvinde og hendes seksårige søn, var blevet identificeret. De blev kun omtalt som 'Vixen' og 'Cub' for at beskytte familien. Det menes, at en dna-undersøgelse af kvindens pårørende har vist en genetisk forbindelse til en kjole og en barne-T-shirt. Politiet nægtede at udtale sig nærmere og sagde kun, at efterforskningen fortsatte, og at omrejsende ikke skulle være bange for at henvende sig.

"Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt," sagde en kvindelig kriminalbetjent. "Vi kan forstå, at nogle mennesker måske ikke ønsker at opgive deres rigtige navne, men vi beder dem om at have tillid til os. Vi er kun interesseret i at identificere dem, der virkelig er forsvundet."

De gruopvækkende hændelser, især det brutale mord på syv uskyldige børn, rørte ved noget i folkesjælen. Som det blev understreget i avisoverskrifterne: gør det noget, om vi aldrig ser en omrejsende igen? 'Ikke i min baghave', skreg en. 'Ude af øje ude af sind', lød en anden. 'Den usynlige stamme'. Det var en chokerende påmindelse om, hvor sårbare de mennesker er, der levet i samfundets udkant.

Wells kunne selv siges at være fra 'samfundets udkant'. Han blev født i kummerlige kår i Sydøstlondon som enebarn af en enlig mor, der var stofmisbruger. Lærerne i hans underskole beskrev ham som 'lovende' og 'skikkelig' og mente, at han havde en fremtid uden for slumbebyggelsen, hvor han voksede op. Da han kom i realskolen, havde alt ændret sig. Han var kendt af politiet som en uregerlig teenager og havde fået en lang række advarsler for smårapserier, stofmisbrug og salg af stoffer.

En af hans lærere siger, at et kraniebrud som 12-årig var skyld i hans ændrede opførsel. "Hans mor sluttede sig til nogle omrejsende. Hun sagde, at bussen var involveret i en ulykke. Brian blev meget hidsig bagefter." Andre tilskriver det hans høje intelligenskvotient, som gjorde det muligt for ham at udnytte sine omgivelser.

Uanset hvad sandheden er, så voksede med årene hans ry for at være en farlig mand at gå imod. "Alle var bange for ham," sagde en tidligere kæreste. "Den mindste ting fik ham til at gå amok." Fra Wells var 18, til han var 37, tilbragte han sammenlagt 12 år bag tremmer. Da han i 1994 blev løsladt efter at have afsonet fem år for ulovlig våbenbesiddelse og overfald, meddelte han sine medfanger, at han ikke ville tilbage til fængslet igen.

"Han sagde, at han kun kunne melde sig ud af samfundet ved konstant at være på farten," sagde en tidligere ven. "Det må han have gjort, for vi så ham aldrig igen. Tilsynsværgen og politiet beskylder hinanden for at have mistet kontakten med ham, men dengang var de glade for at slippe af med ham. Han var uforsonlig."

Det har vist sig vanskeligt at efterspore, hvad Wells har foretaget sig fra 1994 og til han blev arresteret sidste år. Til trods for at politiet har udspurgt hundredevis af omrejsende, har de ikke været i stand til at fastslå, hvor han befandt sig i lange perioder i de år. Hans modus operandi var at rykke ind i tomme ejendomme og udnytte de muligheder, der opstod.

"Vi kan forbinde ham med tre besatte huse," sagde en kriminalbetjent fra Scotland Yard i juli. "Ved to lejligheder tog han imod penge for at sætte de andre besættere på gaden. Vi er nu interesseret i, hvad der skete med disse mennesker. En ejer kan huske en kvinde og tre børn. Vi har ikke fundet spor af dem, og vi ved ikke, hvad de hedder."

Ifølge de omrejsende, der var sammen med Wells i Shenstead, var han en kamæleon. "Han kunne efterligne stemmer," sagde 36-årige Bella Preston. "Det meste af tiden talte han, som om han havde gået på kostskole. Jeg var forbavset over at høre, at han kom fra Sydlondon." 32-årige Zadie Farrel: "Han kunne stå et par meter væk, uden at vi vidste, at han var der. Jeg tror, han kunne lide at betragte folk for at se, hvad der egentlig foregik i dem."

De to kvinder husker stadig 'Fox Evil' med en gysen af angst. "Vi var naive," sagde Bella. "Det faldt os aldrig ind, at en af vores egne kunne være ond." "Han ville ikke vise sit ansigt for fremmede," sagde Zadie. "Det var et frygteligt chok, da politiet fandt skydevåben i hans bus. Det gik op for mig, at han kunne have slået os alle sammen ihjel, uden at nogen ville have vidst, hvem der havde gjort det."

Wells blev arresteret efter et mislykket indbrudsforsøg på et stuehus i Shenstead. Gårdejerens kone, Mrs Prue Weldon, fik øje på en fremmed på gårdspladsen og alarmerede det lokale politi. En rutinemæssig gennemsøgning af nabogrundene forstyrrede Wells' overfald på kaptajn Nancy Smith i parken til Shenstead Manor. Hun er barnebarn af ejeren oberst Lockyer-Fox og bekæmpede overfaldsmanden, men fik en brækket arm og brækkede ribben. Politiet har rost hende for hendes tapperhed.

Wells' motiver til at myrde Robert Dawson og angribe Nancy Smith er lige så uforståelige som manden selv. Man ved, at han i 1997 besatte en landarbejderbolig tilhørende Shenstead Manor i tre måneder sammen med en kvinde og to små børn. Man ved også, at han købte varer ved ulovligt at give sig ud for at være ejerens søn Leo Lockyer-Fox, som han siges at ligne. Politiet mener, at Dawsons og Smiths tilstedeværelse i parken til Shenstead Manor anden juledags aften ødelagde Wells' forsøg på at begå indbrud, og at dette førte til overfaldene.

Psykologen William Hayes har en anden fortolkning. "Wells alias 'Fox Evil' peger på et indbildt slægtskab med denne familie. Han vidste meget om dem, inden han rykkede ind i deres ejendom i 1997, muligvis fra andre omrejsende familier der havde besøgt egnen før. Hans oprindelige hensigt kan ganske enkelt have været at udnytte det forhold, at han lignede ejerens søn, men noget voksede frem i hans sind, der blev til en besættelse.

"Han blev mødt med gavmildhed, da han ankom, især fra ejerens hustru, der var bekymret for kvinden og de små børn i hans varetægt. Hendes venlighed kan have givet ham en falsk fornemmelse af at høre til, men de følelser ville meget hurtigt være blevet forvandlet til vrede, da han opdagede, at hun kun var interesseret i at hjælpe hans samlever med at frigøre sig for hans påvirkning. Det er sandsynligt, at denne ukendte kvinde og hendes børn var hans første ofre. Hvis det er tilfældet, ville der i hans sind have været en stærk forbindelse mellem de efterfølgende drab og familien Lockyer-Fox.

"Alt tyder på, at Wells' adfærdsmønster ændrede sig fra at være yderst disciplineret i 1997 til at være yderst udisciplineret 26. december 2001. Uanset hans motiver til at tilegne sig 'familier' tjente de tilsyneladende et formål, indtil kedsomhed og/eller lyst til at slå ihjel fik ham til at gå til angreb på dem. Få uger efter at have myrdet to medlemmer af sin omrejsende pseudofamilie med en hammer, brugte han den samme hammer, da han myrdede havemanden og overfaldt barnebarnet i sin opdigtede storfamilie.

"Desintegrationen af hans personlighed kan delvis have været forårsaget af den voksende hjernesvulst, men det er ikke usædvanligt, at seriemordere i stigende grad taber besindelsen. Det er muligt, at han vidste, hvad der var ved at ske med ham. Han lod et vidne til drabet i november leve, og han begik sit sidste hektiske drabstogt mod mennesker, som ville genkende ham. Man kan kun konkludere, at han ønskede at blive fanget og standset."

Bella Preston er uenig. "Fox Evil var et navn, der passede godt til ham. Han udnyttede kvinder og børn, indtil han mistede interessen for dem, og så slog han dem ihjel. Han drev rov på andre af de værste grunde. Han slog ihjel for fornøjelsens skyld."

Anne Cattrell

HOCKLEY & SPICE R, ADVOKATFIRMA

OLD COMPTON HOUSE, BRIDPORT ROAD, DORCHESTER

Julian Bartlett
Hardy Avenue 32, 3.
Dorchester
Dorset

18. september 2002

Kære Julian

Efter vores telefonsamtale i formiddag kan jeg bekræfte, at Brian Wells' død ikke vil få nogen indflydelse på din sag. Som du ved, afgav han kun én forklaring til politiet, der drejede sig om hans angivelige samarbejde med dig. Selv om vi både kan og vil anfægte den, skal jeg minde 'dig om, at størsteparten er blevet underbygget af politiets ransagelser, vidneforklaringer og retsmedicinske beviser.

Jeg er klar over, hvor frustreret du er, især over dine kautionsbetingelser, men beklageligvis har anklagemyndigheden hele tiden ment, at de kan opretholde sigtelserne mod dig uden yderligere vidneudsagn fra Wells. Du har naturligvis til enhver tid ret til at skifte advokat. Nu kan advokater imidlertid kun arbejde med de kendsgerninger, de har fået fremlagt. Som din ven vil jeg indtrængende opfordre dig til at overveje det følgende, før du leder efter en 'som tror på dig'.

Som jeg har forklaret tidligere, var det ikke i din interesse at presse på for at få retssagen fremskyndet. Jo flere fældende beviser, der var mod Brian Wells, jo lettere ville en jury have accepteret din sagsfremstilling, nemlig at du var offer for voldsom intimidation. Imidlertid føler jeg mig nødsaget til at påpege, som jeg har gjort flere gange før, at du på forhånd underminerede dit forsvar ved at beskylde din kone for at have eneansvaret, da du blev afhørt af politiet.

Hvis vi for eksempel ser på spyttet fra stemmeforvrængningsanordningen, beviser det klart, at du var den eneste der brugte den. Eleanor var heller ikke medunderskriver på de bankkonti, du åbnede. Ms Gemma Squires' vidneforklaring vedrørende din pludselige interesse for Leo og Elizabeth Lockyer-Fox i juli og for Vera Dawsons viden om familiens hemmeligheder tyder på, at du var meddelagtig længe inden Eleanor blev involveret i slutningen af oktober.

Jeg ville ikke gøre min pligt, hvis jeg ikke påmindede dig om, at domstolene idømmer hårdere straffe, når det viser sig, at erklæringen 'ikke skyldig' er uholdbar. Sigtelserne imod dig er blevet betragteligt reduceret, siden politiet og anklagemyndigheden godtog din erklæring om, at du ikke havde nogen viden om skydevåbnene i Wells' bus eller om hans morderiske hensigter. Imidlertid må jeg igen påpege over for dig, at din manglende viden om disse kendsgerninger underminerer argumentet i dit forsvar om, at du var offer for intimidering.

Hvis du ikke havde nogen anelse om, at Wells var en mand, der gik bevæbnet rundt og var parat til at angribe enhver, der kom på tværs af ham, så er dit forsvar ikke overbevisende. Hvis du vidste, at han var bevæbnet, så kan der være fare for, at de frafaldne sigtelser vedrørende Wells' ulovlige våbenbesiddelse vil blive rejst mod dig igen. Jeg anmoder dig virkelig indtrængende om at tænke disse modstridende synspunkter nøje igennem i de næste par dage, især fordi du ikke kan give en tilfredsstillende forklaring på, hvordan du kunne have beløb på 75.000 stående på din bankkonto.

Din børsmægler har ingen viden om de aktier, du hævder at have solgt, og du har heller ikke været i stand til at levere dokumentation for, at du har ejet dem. Situationen kompliceres yderligere af påstande fra din tidligere arbejdsgiver om, at du blev tilbudt førtidspension, efter at et 'uretmæssigt brug af betroede midler' over en 10-årig periode blev afsløret i din afdeling.

Selv om du benægtede, og stadig benægter, at være involveret i dette bedrageri, er det ikke desto mindre naivt at lukke øjnene for konsekvenserne af en politiefterforskning af det du beskæftigede dig med der. Det er nødvendigt at fremlægge en nøjagtig regnskabsopgørelse, hvis du ikke skal imødese yderligere sigtelser.

Hvis du havde valgt at forholde dig tavs under afhøringen i stedet for at lade dig provokere, kunne en ny advokat ganske rigtigt se på din sag med 'et upartisk blik'. Imidlertid skylder jeg at sige, at jeg ikke tror det ville have hjulpet, dersom du havde forholdt dig tavs. Der er indicier såvel som retsmedicinske beviser imod dig, og enhver advokat vil råde dig til at genoverveje dit forsvar i lyset af det.

Anklagemyndigheden kan fremlægge vidneforklaring på, at du mødte Brian Wells på en pub den 23. juli, selv om de vil have svært ved at bevise, at det var planlagt og ikke tilfældigt. Vera Dawsons vidneudsagn kan ikke godtages, fordi hun er senil- dement, og derfor kan Wells' påstand, om at I efterfølgende mødtes flere gange i Manor Lodge, ikke bevises. Ms Squires' påstand, at hun gik med dig derhen den 26. juli og så Brian Wells gennem vinduet, er imidlertid belastende, og det er også din e-mail til hende den 24. oktober, hvor du kalder din kone 'en idiot. Hun vil tro hvad som helst om L-F, fordi hun hader ham sådan'. Der vil i hvert fald blive draget slutninger, da Eleanors møde med Brian Wells og 'Vixen' fandt sted den 23. oktober.

Den 27. december 2001 benægtede du, at oberst eller Mrs Lockyer-Fox havde vist dig nogle Monet-skitser, hvilket obersten kan bevidne, at han havde gjort. Ikke desto mindre viser fingeraftryk, at både du og Wells har haft en af skitserne i hænderne. Den har været opbevaret i oberstens boks i de sidste to år, hvilket underbygger Wells' påstand om, at han afleverede den til dig, og du sagde, at han skulle lægge den tilbage, fordi den var for 'velkendt' til at sælge. Desuden har du været ude af stand til at forklare, hvorfor dine fingeraftryk blev fundet på flere sølvgenstande i Brian Wells' bus. Der er en vidneforklaring, der beviser, at du solgte nogle smykker i Bournemouth, som man siden har fundet ud af tilhørte Ailsa Lockyer-Fox.

Det mest belastende er, at din dna findes i spytrester på frimærket på den konvolut med brevet til din kone, der påstås at være fra Leo Lockyer-Fox.

Jeg tillader mig at bemærke, at du ikke har fremsat et plausibelt modbevis mod dette bevismateriale udover at sige, at Ms Squires er 'en desperat strigle, der vil sige hvad som helst, fordi hun er lun på kriminalassistent Monroe' og 'fingeraftrykkene er blevet plantet.' Det vil ikke stå for en nærmere prøve af en dommer og jury, og jeg beder dig om at erkende, at mine bestræbelser på at få lempet sigtelserne vil resultere i en moderat straf, hvis oberst Lockyer-Fox og hans familie bliver skånet for yderligere smerte og besvær. Ligeledes vil domstolen ikke vise dig megen sympati, hvis du tvinger oberstens barnebarn til at lytte til beskyldninger om incest, der bevisligt er usande.

Sluttelig vil jeg gerne minde dig om, at advokater også har ret til at henlægge en sag. Selv om jeg forstår dine talrige frustrationer, især i forbindelse med at du er ved at blive skilt, har mistet dine venner, og ikke kan flytte væk herfra, er jeg ikke nødsaget til at finde mig i det sprog, du brugte over for mig i morges. Hvis det sker igen, vil jeg bestemt insistere på, at du henvender dig til et andet firma.

Med venlig hilsen

Gareth Hockley

31 - Shenstead - Anden juledag 2001